It
0   636

KL: Skolerne er først helt klar til trådløs hverdag om tre-fire år

KL meldte for nylig meldte ud, at 84 kommuner nu lever op til kravene for trådløst netværk på skolerne. Men der vil gå tre-fire år, før man kan snakke om, at området er helt dækket ind, siger KL-konsulent. Øget pres på båndbredden og utidssvarende udstyr kan stadig give lærere og elever dårlige oplevelser.

FAKTA: KL's 12 anbefalinger til kommunerne

Trådløse net: Alle skoler bør have trådløse net

Egne digitale enheder: Elevernes og lærernes egne digitale enheder skal kunne logges på skolernes trådløse netværk. It-arkitekturen bør derfor tage hensyn til de forskellige typer udstyr.

Flere digitale enheder pr. bruger: Der bør være kapacitet til, at hver elev og lærer (brugerne) ofte har to digitale enheder på nettet, typisk en tablet/pc og en telefon.

Fleksibel kapacitet: Der bør dels være adgang til det trådløse net overalt på skolen og dels være opmærksomhed på, at der typisk er behov for ekstra kapacitet i områder, hvor der samles mange brugere samtidig (aula, fællesrum, kantine o.l.)

Roaming: Det er hensigtsmæssigt, at man kan få adgang til nettet overalt på skolen, og eleverne bør kunne bevæge sig rundt med deres digitale enheder uden at miste netadgangen.

Kapacitet på nettet: Adgang fra skolen til internettet må ikke være en flaskehals. Der skal fx være plads til, at der kan sendes/hentes levende billeder som led i undervisningen.

Adgang til internettet: Skolernes internetadgang skal dimensioneres, så adgangen fra skolens netværk ud til internettet ikke bliver en flaskehals.

Prøver: Et særligt opmærksomhedspunkt er at sikre tilstrækkeligt netværk ved prøveafholdelse.

Adgang til print: Brugerne skal have adgang til print på skolen.

Brugere: Der skal tages hensyn til, at skolerne ud over elever og lærere også har brugere som ungdomsskoler, lokale klubber mv.

Filtrering: I tilfælde af misbrug af skolernes forholdsvis åbne netværk skal det være muligt at filtrere netværkstrafikken.

IPv6: Filtreringsløsningen bør bygges op med IPv6 som standard.

Kilde: KL

"Jeg tror der vil gå en tre-fire år før man kan sige, at området er fuldt dækket, og trådløst internet på skolerne er lige så naturligt som strøm. Engang havde man en stikkontakt per rum - i dag er der regler for, hvor mange der skal være per meter. I dag sætter man tingene i en stikkontakt, og så fungerer de bare, men det har taget mange år at nå dertil".

Sådan lyder meldingen fra konsulent i KL Michael Hald. Når udbudet af båndbredde på internettet - eller antallet af stikkontakter - udvides, stiger efterspørgslen nemlig også.

"Når eleverne opdager, at nettet kan trække mere, så tager de flere devices med og bruger det til mere krævende ting. Så bliver nettet langsomt, og så skal det opgraderes. Det er meget naturligt, at når noget bliver muligt, så stiger efterspørgslen på det. Det vil også sige, at de skoler, der nu puster ud og siger 'nu er vi endelig i mål' nok vil opdage, at om et års tid er de det ikke alligevel".

En kæde med mange potentielt svage led

Artiklen fortsætter under banneret

KL meldte for nylig ud, at alle landets kommuner i august er klar til at leve op til den aftale om it-infrastruktur, som KL har indgået med regeringen. Men det skal ifølge Michael Hald forstås som, at skolerne lever op til krav om båndbredde og dækning - ikke at alle elever og lærere fra skolestart 2014 gnidningsfrit vil have umiddelbar adgang til hurtigt internet.

"Der er mange led i kæden, og i første omgang handler det om at få grundsystemet op at køre. Én ting er at have dækkende trådløst internet med masser af båndbredde. Men brugeren oplever jo også, at det kan tage lang tid at logge på, eller at en langsom computer kan være en evighed om at åbne en browser. Vi har også problemer med, at elever slæber gammelt udstyr med, der æder båndbredde, fordi der er virus på. Derfor kan nogle brugere godt have et billede af, at det går skidt, uden det har noget med båndbredden eller dækningen at gøre", forklarer han.

KL har spurgt landets kommunaldirektører med ansvar for folkeskoleområdet om, hvor meget kapacitet, der er på den lysleder, der går ind til skolen og om der er trådløs dækning på skolen. Her har 84 altså svaret, at de allerede lever op til kravene i aftalen med regeringen, og de resterende 14 at de gør det til august.

"Vi har også spurgt kommunerne, om det trådløse net er velfungerende forstået på den måde, om elever og lærere oplever, at det fungerer og støtter deres hverdag. Nogle steder kører det decentralt, hvor kommunen beder hver skole melde ind, men de fleste steder har man en central it-afdeling, der har styr på hvilken teknik, man har ude på skolerne. Det kan godt betyde, at de måske har et andet billede end dem, der sidder ude på skolerne", siger Michael Hald, som oplyser at KL pt. arbejder på en analyse af it-infrastrukturen i 20 kommuner, herunder blandt andet svar fra knap 2.000 lærere og knap 1.000 elever. De første resultater forventes om to-tre uger.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

It-netværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for it i folkeskolen. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.731 andre er allerede tilmeldt