De skoler, der nu puster ud og siger 'nu er vi endelig i mål' vil nok opdage, at om et års tid er de det ikke alligevel, vurderer konsulent Michael Hald. For når eleverne opdager, at der er dækning, tager de endnu flere devices med i skole
Foto: Høje-Taastrup Kommune
KL: Skolerne er først helt klar til trådløs hverdag om tre-fire år
KL meldte for nylig meldte ud, at 84 kommuner nu lever op til kravene for trådløst netværk på skolerne. Men der vil gå tre-fire år, før man kan snakke om, at området er helt dækket ind, siger KL-konsulent. Øget pres på båndbredden og utidssvarende udstyr kan stadig give lærere og elever dårlige oplevelser.
FAKTA: KL's 12 anbefalinger tilkommunerne
Trådløse net: Alle skoler bør have trådløse net
Egne digitale enheder: Elevernes og lærernesegne digitale enheder skal kunne logges på skolernes trådløsenetværk. It-arkitekturen bør derfor tage hensyn til de forskelligetyper udstyr.
Flere digitale enheder pr. bruger: Der bør værekapacitet til, at hver elev og lærer (brugerne) ofte har todigitale enheder på nettet, typisk en tablet/pc og en telefon.
Fleksibel kapacitet: Der bør dels være adgangtil det trådløse net overalt på skolen og dels være opmærksomhedpå, at der typisk er behov for ekstra kapacitet i områder, hvor dersamles mange brugere samtidig (aula, fællesrum, kantine o.l.)
Roaming: Det er hensigtsmæssigt, at man kan fåadgang til nettet overalt på skolen, og eleverne bør kunne bevægesig rundt med deres digitale enheder uden at miste netadgangen.
Kapacitet på nettet: Adgang fra skolen tilinternettet må ikke være en flaskehals. Der skal fx være plads til,at der kan sendes/hentes levende billeder som led iundervisningen.
Adgang til internettet: Skolernesinternetadgang skal dimensioneres, så adgangen fra skolens netværkud til internettet ikke bliver en flaskehals.
Prøver: Et særligt opmærksomhedspunkt er atsikre tilstrækkeligt netværk ved prøveafholdelse.
Adgang til print: Brugerne skal have adgang tilprint på skolen.
Brugere: Der skal tages hensyn til, at skolerneud over elever og lærere også har brugere som ungdomsskoler, lokaleklubber mv.
Filtrering: I tilfælde af misbrug af skolernesforholdsvis åbne netværk skal det være muligt at filtrerenetværkstrafikken.
IPv6: Filtreringsløsningen bør bygges op med IPv6som standard.
Kilde: KL
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
KL: 84 kommuner leverer allerede stabilt internet på alle skoler
"Jeg tror der vil gå en tre-fire år før man kan sige, at området er fuldt dækket, og trådløst internet på skolerne er lige så naturligt som strøm. Engang havde man en stikkontakt per rum - i dag er der regler for, hvor mange der skal være per meter. I dag sætter man tingene i en stikkontakt, og så fungerer de bare, men det har taget mange år at nå dertil".
Sådan lyder meldingen fra konsulent i KL Michael Hald. Når udbudet af båndbredde på internettet - eller antallet af stikkontakter - udvides, stiger efterspørgslen nemlig også.
"Når eleverne opdager, at nettet kan trække mere, så tager de flere devices med og bruger det til mere krævende ting. Så bliver nettet langsomt, og så skal det opgraderes. Det er meget naturligt, at når noget bliver muligt, så stiger efterspørgslen på det. Det vil også sige, at de skoler, der nu puster ud og siger 'nu er vi endelig i mål' nok vil opdage, at om et års tid er de det ikke alligevel".
En kæde med mange potentielt svage led
KL meldte for nylig ud, at alle landets kommuner i august er klar til at leve op til den aftale om it-infrastruktur, som KL har indgået med regeringen. Men det skal ifølge Michael Hald forstås som, at skolerne lever op til krav om båndbredde og dækning - ikke at alle elever og lærere fra skolestart 2014 gnidningsfrit vil have umiddelbar adgang til hurtigt internet.
"Der er mange led i kæden, og i første omgang handler det om at få grundsystemet op at køre. Én ting er at have dækkende trådløst internet med masser af båndbredde. Men brugeren oplever jo også, at det kan tage lang tid at logge på, eller at en langsom computer kan være en evighed om at åbne en browser. Vi har også problemer med, at elever slæber gammelt udstyr med, der æder båndbredde, fordi der er virus på. Derfor kan nogle brugere godt have et billede af, at det går skidt, uden det har noget med båndbredden eller dækningen at gøre", forklarer han.
Konsulent i KL: Skolerne skal spare op til vedligehold af it-infrastruktur
KL har spurgt landets kommunaldirektører med ansvar for folkeskoleområdet om, hvor meget kapacitet, der er på den lysleder, der går ind til skolen og om der er trådløs dækning på skolen. Her har 84 altså svaret, at de allerede lever op til kravene i aftalen med regeringen, og de resterende 14 at de gør det til august.
"Vi har også spurgt kommunerne, om det trådløse net er velfungerende forstået på den måde, om elever og lærere oplever, at det fungerer og støtter deres hverdag. Nogle steder kører det decentralt, hvor kommunen beder hver skole melde ind, men de fleste steder har man en central it-afdeling, der har styr på hvilken teknik, man har ude på skolerne. Det kan godt betyde, at de måske har et andet billede end dem, der sidder ude på skolerne", siger Michael Hald, som oplyser at KL pt. arbejder på en analyse af it-infrastrukturen i 20 kommuner, herunder blandt andet svar fra knap 2.000 lærere og knap 1.000 elever. De første resultater forventes om to-tre uger.
