Debat

Udsættelse af Fælles Mål

Dejligt at de nye Fælles Mål først træder i kraft per august 2015

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Alt for ofte oplever vi i skolen en disrespekt for lærerens arbejde fra Undervisningsministeriets side. Det har fx været tilfældet med afprøvningen af nye prøveformer i kristendomskundskab, hvor vi to år i træk først midt i skoleåret er blevet orienteret om mulighederne, hvilket betyder, at der har været urimelig kort tid til at vurdere, om man ville benytte sig af muligheden, samt at det ikke har været muligt at afpasse sin undervisningsform til en af de alternative prøveformer, hvorfor det grundlag man kommer til at vurdere erfaringerne på, er langt mere spinkelt end det kunne have været.I forlængelse heraf er det meget tilfredsstillende, at ministeren nu har udsat tidspunktet for ikrafttrædelse af de reviderede Fælles Mål til skoleåret 2015/16. På den måde bliver der god tid for lærerne til at sætte sig ind i ændringerne og tilrettelægge undervisningen i relation hertil. 

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget