Blog
0   1542

Er de ny Fælles Mål i dansk umulige?

Abonner på nyt om Helge Christiansen i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Udkast til ny Fælles Mål i dansk er en nyttig brugsanvisning - ikke en inspirerende beskrivelse af et dynamisk, humanistisk fag

Jeg har tidligere i indlæg på min blog forholdt mig skeptisk over for ønsket om at lave forenklede Fælles Mål i dansk, da detaljerede mål begrænser lærernes metodefrihed og mulighed for medbestemmelse og demokrati.

Og hvordan ser de så ud? Jeg skriver her ud fra en foreløbig analyse og vil senere gå mere i dybden.

Umiddelbart ser de overordnede kompetencemål og præciseringen af dem i faser meget fornuftige ud.

Hovedkategorierne læsning, fremstilling, fortolkning og kommunikation er mere dækkende end kategorierne i de nugældende Fælles Mål. Der er heller ikke grund til panik på grund af graden af detaljering i delmålene under de enkelte forløb. Abstraktionsgraden varierer meget, men de fleste kompetencemål er ret bredt formuleret med rig mulighed for, at læreren kan opfylde målene på sin måde. Ros til ophavsmændene til Fælles Mål for de overvejende brede formuleringer, og for at Fælles Mål i dansk bliver frivillige i et år.

Artiklen fortsætter under banneret

I nogle tilfælde er de oven i købet næsten for brede. Her følger nogle eksempler: ”Eleverne har viden om visualiseringsformer.” ”Eleven kan udtrykke sig om tekstens univers”. ”Eleverne har viden om metoder til omskabende arbejde”. ”Eleverne har viden om måder at få inspiration på”. Der er vist ikke mange forældre og elever, der får udbytte af disse udsagn.

De mere præcise målformuleringer virker ikke skræmmende i deres detaljeringsgrad, og de kan bruges som en huskeliste og et idekatalog. Nogle af kompetencemålene er dog selvfølgeligheder.  Man må undertiden spørge sig selv, efter at have læst nogle af dem: ”Hvad skulle eleverne ellers lære på det pågældende alderstrin? ”

Der er fornuftige opdateringer i forbindelse med mål for it i danskundervisningen og arbejde med multimodale tekster og også glimrende formuleringer om bevidst arbejde med sprog i bred forstand. Området læsning har fået et kæmpe løft og er behandlet grundigt og bredt. En styrke er det også, at eleverne skal arbejde med vurdering af deres egne præstationer og planlægning og gennemførelse af egne læringsforløb.

Her kommer så svaghederne:

1.       Faget er hakket op i en mængde delmål. Jeg mangler en samlet beskrivelse af fagets identitet. Er faget ikke andet end nogle fragmentariske delmål? Fagets indhold er ikke beskrevet fyldestgørende. Er det fuldstændig ligegyldigt, hvilket indhold eleverne arbejder med? Er det ligegyldigt hvilke genrer, hvilke perioder, hvilke forfattere og hvilke emner? Klafkis kategoriale dannelse er åbenbart glemt. Ifølge Klafki skal eleverne åbne sig mod kulturen, og kulturen skal åbne sig mod dem i et møde, og det er ikke ligegyldigt, hvilke elementer i kulturen der inddrages i undervisningen. Og hvor er sammenhængen til fagets formål?

2.       Hvor er fagets historiske dimension blevet af? Der er kun nogle små pip om kulturel og historisk forståelse i nogle få forkølede rubrikker.

3.       Hvor er det etiske aspekt? Kompetencedelmålene er bygget op som en beskrivelse af, hvilke færdigheder og hvilken viden eleverne skal tilegne sig. Holdninger og værdier nævnes ikke. Er faget uden et værdigrundlag? Naturligvis er der i de beskrevne mål dannelsesaspekter, men intet sted nævnes betydningen af demokratisk og personlig dannelse som noget centralt. Dansk er blevet et redskabsfag. I bogen ”Kompetencer i dansk” opererer Jeppe Bundsgaard også i dansk med kompetencer som empatisk kompetence, etisk kompetence, interkulturel kompetence og samarbejds- og netværkskompetence. Er disse kompetencer ikke længere vigtige i faget dansk?

4.       Udkastet til Fælles Mål i dansk er superindividualistisk. Det gælder om, at den enkelte elev skal nå bestemte mål, så han kan klare sig i konkurrencen -- ikke så meget om, hvad eleverne skal være sammen om og nå i fællesskab.

5.       Rent sprogligt er Fælles Mål i dansk en rædsel af et ophakket, primitivt, fantasiløst opskrifts- og brugsanvisningssprog. Det er et af kernepunkterne i dansk, at udtryk og indhold udgør en organisk helhed i sproget. Hvis sproget i de nye Fælles Mål er et udtryk for faget dansk, tegner der sig et billede af et sterilt og fantasiløst danskfag i fremtiden.

Jeg vil slutte med et citat fra Dansk 1995, der handler om den mundtlige dimension:

”Den mundtlige del er det mest basale og det mest dominerende element i skolens undervisning. Mundtlighed er karakteriseret ved nærhed, smidighed, samtidighed og flygtighed, begreber, der i øvrigt

præger børns leg og hele dagligdag…..Der skal mod og sikkerhed til at sprudle i sproget, og har man tæft for virkemidler og sans for pointen, får det mundtlige en særlig gennemslagskraft…... Kernen i mundtligheden er samtalen. Den rummer veje til viden, kundskaber og identitet, og den er grundlaget for menneskeligt samspil af enhver art…..Ægtheden i et fællesskab og en grundlæggende demokratisk forståelse bygger på gehør for dialogens betydning, som det er skolens og forældrenes ansvar at videregive til børnene.”

Her er der skrevet om værdier, etik og demokratisk dannelse. Sammenlign med den pauvre beskrivelse af mundtligheden i udkast til nye Fælles Mål i dansk.

Præcise mål og evaluering skal der til i al undervisning, men der skal også være visioner, beskrivelser af værdier, oplevelser og demokratiske dannelse. Kvalitet er også begejstring, humor, glæde og eksistentielle samtaler. Der skal være balance mellem den etiske, den æstetiske, den historiske og den kommunikative dimension, og dannelse er ikke kun læring af færdigheder og viden.

 

 

 

 

 

 

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
3.192 andre er allerede tilmeldt

PLC-netværket er for ansatte og andre med interessere for skolernes pædagogiske læringscentre. I samarbejde med Pædagogisk LæringsCenterForening. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
410 andre er allerede tilmeldt