Der var engang, hvor Bill Gates ikke var det hotte navn i computerbranchen, og hvor et par geniale skolelærere udarbejdede et program til simulering af en avisredaktion. Programmet var til Commodore 64. Programmet har jeg nyligt brugt i en 8. klasse, og det var igen en succes. Der er kun to farver på skærmen, sort og hvid. Ikke et eneste billede, og desværre printes der ud på en nåleprinter. Flotte, prangende fonte er af samme årsag udelukket. Men undervisningen fungerer bare.

Udviklingen på edb-fronten er hverken til at forudse eller standse. Det eneste sikre er, at vi i morgen har maskiner, der kan yde mere, har væsentligt mere komplekse programmer, der lægger stærkt beslag på maskinernes potentiale. Vi skal selvfølgelig have tidssvarende maskiner, men hvor skal vi stoppe?

Hvis maskiner har en teknologisk levetid på fem år, ved man, hvor mange penge der hvert år skal investeres for at opretholde standarden. Vil skolerne afsætte disse midler?

Erhvervslivet som forbillede

Undervisningsprogrammer forældes ikke i samme takt. Det giver mange edb-tilsynsførende grå hår i hovedet, for de kender problemet med at få et godt 'gammelt' Dos-program til at udskrive på den fine nye farveprinter i netværket. Den teknologiske udvikling har tendens til at løbe fra programmørerne. Beklageligt? Men det skal ikke forlede mig til at sige, at vi ikke skal anvende den slags 'forældede' programmer, vi smider jo heller ikke en lærebog væk, bare fordi der står 1987 på omslaget.

Skolerne betjener sig også af standardprogrammel: tekstbehandling, regneark og databaser. Disse programmer er en nødvendig del af hverdagen og købes og betales til hver enkelt maskine. Der har dog været initiativer, hvor et firma tilbød deres produkt til skolerne: DSI-system. Det drejede sig selvfølgelig om markedsandele, for det produkt, man konkurrerede imod, var det, som størsteparten af erhvervslivet dengang anså som værende det rigtige: Word Perfect.

Diskussionen var selvfølgelig også i gang på dette tidspunkt: Når nu vores erhvervsliv så udbredt anvender Word Perfect, er det så ikke naturligt, at folkeskolens elever lærer dette produkt at kende?

På min skole sejrede den sunde fornuft.

Når hardware bliver mere avanceret, skal der også nye programstumper til at håndtere isenkrammet. Vores nye maskiner bruger Windows 98. Skal vi også satse økonomi og arbejdskraft på at opgradere hardware og software på 'gamle' maskiner? Hvor lang vil livsforlængelsen i givet fald være?

Microsofts monopol

Og så til overskriften: 'Hvorfor bruger vi ikke Word?'

Spørgsmålet presser sig på fra elever, lærere, forældre og skolebestyrelser.

Det er, som om Microsoft med Office-pakken har nået en monopolagtig situation.

At presset på skolerne i øjeblikket virker mere massivt, har formentlig også sin rod i, at en række store virksomheder sørger for, at deres medarbejdere forsynes med en hjemmecomputer med netop Microsofts programmer. Det drejer sig jo om, at medarbejderne skal bruge disse programmer i fritiden, så bliver de også bedre til at bruge dem i arbejdstiden. Situationen er ikke helt den samme for medarbejdernes børn.

Det ville da være besnærende, om skolerne havde de samme programmer, som er på edb-maskinerne i de små hjem. Jeg vil meget gerne overbevises om, at det eneste rigtige tekstbehandlingsprogram for skoleelever er Word. Jeg forventer en pædagogisk, didaktisk velfunderet begrundelse blottet for 'det, man bruger'.

I skolen som i erhvervslivet må vi vælge, hvilken platform vi vil arbejde på, og i øvrigt se på, hvad vi får for pengene. Jeg vil kæmpe imod Office og Word med næb og klør. De programmer er som Word Perfect: sekretærprogrammer. Det er ikke vores børns generelle behov.

Ikke ubetydelige midler

Kravet udefra er Office 97. Dette system er i stand til at håndtere 'lange filnavne'. Hvordan vil vi nu forholde os, hvis vi for et par år siden havde besluttet os for Word 6.0/Exel 5.0? Vil vi ofre ikke ubetydelige midler på en opgradering fra det ene system til det andet, og vil vi opleve anden pædagogisk landvinding, end at systemet nu kan læse 'lange filnavne'?

Jeg kender en højt rangerende chef, der har sagt fra over for diverse opdateringer af programmer, fordi den umiddelbare vinding af nye versioner ikke kan begrunde tidsforbrug til opdatering af maskiner og medarbejdere.

Jeg har i mange år peget på Works. Det vil i langt de fleste tilfælde opfylde elevernes krav til, hvad et programkompleks skal kunne. Og så er prisen i øvrigt kun en tiendedel af Office-pakken. Works har også undergået forandringer fra Dos til Windows 3.11 og Windows 98. Forandringerne har dog fulgt udskiftningen af maskinparken, og programmet er et af de meget få, der gennem tiderne altid har kunnet læse andre filformater.

Og her kommer vi måske til et af de mest centrale punkter i hele informationsteknologiproblematikken. Hvilket filformat skal vi anvende? Svaret er indlysende - vi skal selvfølgelig anvende det filformat, som modtageren kan håndtere.

Det er en særdeles vigtig viden, at filer kan gemmes i forskellige formater, og det er Office-pakken også i stand til at gøre. Word 97 er i stand til at gemme i Works 3.0-format, Works 4.0-format, ja sågar Word Perfect 5.1-format til Dos.

Der er ingen undskyldninger tilbage - lær så at gemme i forskellige formater!

Jeg er fuld af forståelse for, at forældre ønsker det bedste for deres børn, inklusive en computer, som de kender fra arbejdspladsen.

Man må igen betænke den teknologiske forældelsestid, der gør, at hovedparten af de elever, der i dag går i folkeskolen, næppe vil komme til at arbejde med programmer, der er udviklet i 90'erne. Hvis man ude i de små hjem virkelig mener, at man med computerinvesteringer vil gøre noget for sine børn, så vil min anbefaling være at anskaffe de programmer, som skolen satser på.-