I lære om demokrati

Når elever i Himmerland skal lære, hvordan de får indflydelse, tager lærerne fat i de lokale foreninger

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det er ikke retfærdigt, hvis fodboldklubbens piger altid skal spille i falmede trøjer, mens drengene får nye spilledragter op til hver sæson. Men hvad kan man gøre for at få det lavet om, hvis man er ung og urutineret i demokratiets spilleregler?

Lader man som ingenting? Brokker man sig bare? Eller forsøger man at overbevise de ansvarlige ledere om, at de nye trøjer skal gå til pigeholdet en gang imellem?

I løbet af dette skoleår har lærere på fem skoler undervist elever i de ældste klasser i, hvordan en forening er bygget demokratisk op. Undervejs har eleverne været i praktik i lokale foreninger, hvor de har deltaget i møder, så de kunne få et indtryk af, hvad der skal til af tid og planlægning for at få en forening til at fungere.

'Det er oplagt at tage udgangspunkt i de demokratier, der eksisterer i forvejen, og som ligger lige om hjørnet', siger Peter Østergaard, lærer i samfundsfag på Arden Skole.

To af skolens fire 9.-klasser har deltaget i 'Unge som udviklingsressource i lokalsamfundet', som initiativtageren, DGI Himmerland, kalder projektet på de fem skoler. DGI Himmerland er en amtsforening under Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger.

På Arden Skole har de fire lærere valgt at fordele de 40 lektioner i projektet på dansk og samfundsfag. Eleverne har lært om de strømninger, der førte til, at Danmark fik en grundlov for snart 150 år siden. De har set på, hvordan danskerne fandt sammen i skytteforeninger efter nederlaget ved Dybbøl Mølle i 1864. Og de har analyseret vedtægter og dagsordener fra nutidens lokale foreninger.

'Hvis deltagerne i en generalforsamling vælger bestyrelse, før de vedtager et budget, kan de binde bestyrelsen til en økonomi, den ikke kan gå ind for, og så trækker medlemmerne sig måske igen. Det har vi talt en del om på baggrund af et aktuelt eksempel i en af vores foreninger', fortæller dansklærer Dhjon Veggerby Pedersen.

Nogle elever har selv oplevet en generalforsamling på tæt hold under deres foreningspraktik. Bagefter skulle de skrive stil om deres iagttagelser.

'Flere elever var overraskede over, at der ikke var en egentlig afstemning, men at en kandidat blev valgt til bestyrelsen ved, at de andre klappede af ham. Det gav anledning til en snak om, hvordan man kan foretage afstemning, og om, at der findes både simpelt og kvalificeret flertal', fortæller Peter Østergaard.

Præcise oplysninger

Forinden gjorde eleverne på Arden Skole deres egne erfaringer i fiktive foreninger. De fik en måned til gruppevis at planlægge et arrangement.

'Projektet lægger op til, at eleverne skal arbejde selvstændigt, så vi ville give dem en fornemmelse af vingesuset, når noget lykkes', siger Dhjon Veggerby Pedersen.

Eleverne klarede sig over al forventning. Men de lærte også noget. De fandt blandt andet ud af, at man skal være meget præcis i sine oplysninger, når man vil invitere folk, man ikke kender, til et arrangement.

'To elever fik ikke skrevet deres navne på indbydelsen til en fodboldturnering for klasserne i indskolingen. Så ingen vidste, hvem de skulle aflevere tilmeldingerne til', fortæller Niels Sørensen, der er klasselærer i den anden 9. klasse.

Det kneb i det hele taget for eleverne at gøre opmærksom på, hvad de havde gang i.

'Eleverne glemte, at omverdenen ikke bare vidste, hvad de ville. Men efterhånden som de fik rettet deres materialer til, oplevede de, at de godt kunne magte opgaven. Alle gennemførte et arrangement, typisk for mindre børn', fortæller Peter Østergaard.

De tre lærere er enige om, at projektet har gjort eleverne mere kritiske over for de informationer, de får.

'De er vågne, når de bliver præsenteret for noget nyt', konstaterer Dhjon Veggerby Pedersen.

Mødet med ukendte voksne

De fleste foreninger liver først op om eftermiddagen, så det var frivilligt, om eleverne ville i praktik efter skoletid. De fleste sagde ja.

Eleverne fik den første kontakt til foreningerne på et kursus, som DGI Himmerland afholdt for de to klasser på Rønbjerg Feriecenter ved Skive. I løbet af de to dage skulle elever og foreningsledere diskutere, hvilke værdier lederne bør bygge deres foreninger på.

De tre lærere ser en fordel i, at eleverne diskuterer synspunkter med voksne, de ikke kender, for så bliver de taget alvorligt.

'En diskussion holder hurtigt op, hvis eleverne sidder med deres forældre derhjemme. I Rønbjerg skulle de løse en opgave, nemlig at diskutere etik og moral i en forening. Det satte tanker i gang hos begge parter', fortæller Peter Østergaard.

Mens den frivillige leder foretrak, at der var penge på foreningens kistebund, ville eleverne omsætte dem i aktiviteter til glæde for medlemmerne. Eleverne mente også, at det skulle være sjovt at være med i en forening. Det så lederen fra naturfredningsforeningen ikke som det vigtigste.

Foreninger kræver tålmodighed

Mange af eleverne var inden projektet medlemmer af foreninger, men i praktikken gik de fra at være nydere til at være en slags ydere. Her fik de et indtryk af, hvor meget planlægning og tid der skal til for at få en forening til at fungere. De fandt også ud af, at foreningslivet kan være kaotisk.

Eleverne skulle selv aftale, hvornår de skulle komme i praktik, men selv om foreningerne lovede at give besked, hørte nogle af eleverne aldrig fra dem.

Lærerne havde svært ved at gribe ind. De vidste ikke præcis, hvornår eleverne var i gang, fordi praktikken var spredt over en længere periode, og så foregik den uden for skoletid.

'Vi havde ikke tid nok til at følge med i, hvordan eleverne havde det i deres praktik', siger Niels Sørensen.

De tre lærere mener i det hele taget, at man skal væbne sig med tålmodighed, når man skal arbejde sammen med foreningsledere.

'Foreningerne vil gerne indgå i et samarbejde, men det kan være svært at få en fast kontaktperson. Foreningsledere arbejder på frivillig basis, så kontaktpersonen har ikke altid tid. Så sender han måske en afløser, men hun ved måske ikke, hvad samarbejdet egentlig går ud på', siger Dhjon Veggerby Pedersen.

Nogle foreninger var længe om blot at udlevere deres vedtægter, og det irriterer Peter Østergaard, når nu han og eleverne lagde så meget energi i arbejdet. På den anden side forstår han godt, at frivillige ledere ikke kan stå på spring, hver gang de får en henvendelse fra skolen.

'De engagerer sig også alle mulige andre steder, for eksempel i deres arbejde, så de er utrolig hængt op. Det skal man være klar over, når man går i gang', siger Peter Østergaard.

Trods foreningernes træghed har lærerne på Arden Skole ikke opgivet samarbejdet. Efter sommerferien kan eleverne vælge foreningslære som valgfag.-Henrik Stanek er freelancejournalist

Powered by Labrador CMS