Aalborg-lærere: Borgmester bryder valgløfter

Aalborgs borgmester Thomas Kastrup-Larsen vil ikke indgå en arbejdstidsaftale med lærerne. Dermed løber han fra et valgløfte, mener Aalborg Lærerforening. Borgmesteren sagde i valgkampen, at han ville i dialog med Aalborg Lærerforening om en aftale om lærernes arbejdstid. I dag siger han, at han ville i dialog om værdier. Men formand for Aalborg Lærerforening Dorthe Kamp forstod valgbudskaberne anderledes. ”Jeg vil mene, at han svinger fra at ville indgå en lokalaftale før valget til nu udelukkende at ville i dialog med Aalborg Lærerforening om at sikre det gode arbejdsmiljø”, siger hun ifølge Nordjyske til DR Nordjylland.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Nordjyske: Borgmester beskyldes for løftebrud