Børn bliver drillet med at være for tykke, have briller, være høje eller små eller med deres tøj. Det viser Børnerådets mobbeundersøgelse, der netop er offentliggjort.

29 procent af de ti-elleveårige, der er blevet spurgt, svarer, at de bliver drillet på grund af deres udseende. Børnene har kunnet sætte kryds ved flere svar. 29 procent svarer, at de bliver drillet, fordi de har gjort noget, de andre ikke kunne lide, og 29 procent har sat kryds ved 'andet'. 14 procent bliver drillet med indholdet i deres madpakke, lidt færre med, at de ikke er gode til sport. Ti procent bliver drillet med at være dårlige til et fag, mens seks procent bliver drillet med at være dygtige i skolen.

En fjerdedel af børnene siger, at de er blevet drillet mange gange i deres skoletid. Dette tal svarer helt til resultatet af en stor WHO-undersøgelse fra 1994 og 1998, hvor også en fjerdedel svarer ja til, at de bliver mobbet jævnligt.

Mobningen foregår oftest i klasseværelset. Det siger knap halvdelen af børnene. Derefter kommer skolegården.

I rapporten fra Børnerådet står, at børnene ikke er blevet spurgt om, hvorvidt mobningen også foregår i timerne, men at det ikke kan udelukkes.

65 procent af børnene siger, at voksne hjalp dem, da de blev mobbet eller drillet. Det er især lærere, der hjælper børnene, og derefter er det forældrene. Og i lidt over halvdelen af tilfældene hjælper det, når de voksne griber ind.

Men det hjælper i endnu flere tilfælde, hvis det er andre børn, der hjælper de mobbede. Tre ud af fire elever siger, at andre børn hjalp dem - især andre elever fra klassen. Og i to ud af tre tilfælde hjalp det. Børnerådet konkluderer ud fra undersøgelsen, at det tilsyneladende hjælper mere, når et andet barn griber ind, end når det er en voksen, der gør det.

Børnerådet har også spurgt børnene, om de selv hjælper til, når de oplever, at nogen bliver drillet. Det svarer 93 procent ja til - og det er altså væsentligt flere, end der er børn, der svarer, at de får hjælp.

Undersøgelsen viser også, at der er forskelle på drenges og pigers mobning. Pigerne mobber mest psykisk, mens drengene er mere fysiske i deres mobning. Det er også især pigerne, der bliver mobbet i klasseværelset. Andre kønsforskelle er, at pigerne er mest bange for deres klassekammerater, mens drengene er mest bange for de store. Pigerne får mest hjælp fra én i klassen, mens drengene ofte får hjælp fra flere.

Indsats mod mobning

Ifølge Børnerådet defineres mobning ved, at en person gentagne gange og over en vis tid bliver udsat for negative handlinger fra én eller flere personer.

Børnerådets anbefalinger til en central indsats mod mobning er at sikre ansvar, viden og engagement i arbejdet mod mobning i skolerne. Det mener rådet kan ske, ved at børn i institutioner og skoler får en særlig arbejdsmiljølov, der beskytter deres psykiske arbejdsmiljø, samt ved at skolelovgivningen præciseres og strammes op, så lærere og skoleledelse gøres ansvarlige for at modvirke mobning.

Rådet peger også på, at skoleledelsen bør gøres ansvarlig for at skabe et socialt miljø på skolen, der virker forebyggende over for mobning, og at man arbejder for at udvikle alle elevers ansvar for at bremse mobning. Børnerådet fremhæver, at teori om socialt miljø og social intervention såsom indgribning og mægling bør indføres som pensum på lærerseminarierne, at lærere og skoleledelse får efteruddannelse i forebyggelse af mobning, og at mobbeforskningen intensiveres.

Det handler om værdighed og selvværd, fremhæver Børnerådet.