Staffan Selander mener, at der er sket en vigtig pædagogisk, didaktisk

Slip eleverne løs – men hold fast på målet

It i undervisningen stiller nye krav til læreren om præcise målformuleringer og en aktiv rolle, mens eleverne indsamler og bearbejder informationer

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hvad sker der, når eleverne slippes løs i informationsjagt på nettet eller ude i virkeligheden bevæbnet med kamera eller mobiltelefon? Hvordan kan læreren sikre sig, at eleverne lærer det, der var meningen, de skulle lære? Blandt andet ved at være uhyre tydelig i sin formulering af målet med opgaven, mener den svenske professor Staffan Selander.

»I forhold til undervisningen er det vigtigste, der hænder netop nu, at undervisningsmidlerne bliver interaktive, og at vi dermed får redskaber til at håndtere mange flere informationer. Hele ideen med web 2.0 (andengenerations-internet, Redaktionen) er, at vi ikke bare har en 'bank', vi henter informationer ud af, men at vi selv er med til at producere. Det lægger op til helt andre måder at arbejde på«, siger Staffan Selander, der arbejder på Stockholms Universitet. Han understreger, at klasselokalet dermed ikke længere bliver den eneste fysiske ramme for skolearbejdet. Med den moderne teknologi tager man nemlig læringsrummet med sig.

Det betyder, at lærere må finde nye måder at udvælge og begrunde det, de anvender som stof til undervisningen, på. For lærerne har for længst mistet deres monopol på, hvilken viden der er til rådighed i skolen. Derfor bliver de nødt til at tænke i nye baner, hvor elevernes selvstændige arbejde tænkes aktivt med, når undervisningen tilrettelægges - når de udformer »det didaktiske design«, som Staffan Selander udtrykker det.

Aktiv lærerrolle

Læreren er forpligtet til at undervise frem til nogle mål. Men en undervisningsform, hvor eleverne selv indhenter og bearbejder informationer, gør det vanskeligere for læreren at finde ud af, om de faktisk når disse mål, for det er ikke nok med en test ved afslutningen. Læreren må have en mere aktiv rolle med at følge elevernes arbejde. Se på, hvordan de forstår opgaven og betingelserne for at løse den undervejs. Hun skal støtte undervejs, samtidig med at hun stiller sine fagkundskaber til rådighed. Det kræver et tæt samarbejde mellem lærerne. Og stiller krav til det didaktiske design.

»At anvende it i undervisningen kræver, at læreren formulerer sig tydeligt med hensyn til målene. Det er ikke så vigtigt, når man arbejder med faste mål og en lærebog, der svarer dertil. For så kan alle se, at hvis vi bare læser det og det kapitel, så har vi være igennem det, vi skal. Men når man bruger it, må man hjælpe eleverne til at sortere i informationerne, så de ikke taber tråden. Og man må arbejde for at få eleverne til at forstå kriterierne for bedømmelsen«.

Kravene til løsning af opgaven skal altså formuleres meget præcist. Man skal ikke bare tage et videokamera og gå ud i byen og tage billeder af et eller andet eller interviewe tilfældige personer på må og få. Eleverne skal vide, at det, de laver, skal opfylde de og de præcise mål.

Det nye læringsrum

»På skoler, hvor hver elev har en bærbar computer, sidder de ikke bare i klasselokalet, så det kræver meget af læreren at holde styr på, hvor hver elev befinder sig i sit projekt. Det stiller store sociale krav til læreren at få det til at fungere«.

Ja, det stiller også overordnede krav til hele skolen og beslutningstagerne om, hvordan man skal organisere skolen, understreger Staffan Selander.

Skal man undervise i klasselokalet? Skal man have flere grupperum? Skal man forelæse for tre klasser ad gangen?

Lærerne vil få større ansvar for at organisere deres tid og for at holde sig orienteret om, hvad der findes af relevante læremidler.

»I den forstand kan man tale om, at det didaktiske design er forudsætningen for læringen. Skal man være lidt ond, kan man sige, at det bare er en ny betegnelse for det, man altid har gjort. Men hvis vi forsøger at forstå den historiske situation, kan vi sige, at der ligger et stort professionelt ansvar hos lærerne om ikke kun at tage ansvar for undervisningen i klasselokalet, men også for mange flere aspekter, der omgiver undervisningen«, mener han.

Diskuter, hvad vi har lært

De seneste ti år er der sket en vigtig pædagogisk, didaktisk fornyelse, som Staffan Selander benævner som meta-refleksion, altså refleksioner over det, man lærer.

»Hvis eleverne får lejlighed til at reflektere over deres egen læring, bliver læringen mere effektiv«, siger han og nævner eksempler fra steder i Australien, hvor man afslutter hver lektion med en diskussion om, hvad eleverne har lært sig, og hvad der var let og svært. Og i den finske læreplan for grundskolen står det i formålsparagraffen, at eleverne skal styrke deres refleksion om læringen.

Og de nyeste lærebøger lægger op til spørgsmål, der ikke direkte kobler sig til den tekst, man har læst, men bliver mere åbne og reflekterende med spørgsmål af typen: »Hvad var nyt i det, du læste?«

Fokus på identiteten

Eleverne skal skabe sig en identitet i forhold til det, de er i gang med at lære sig, understreger Staffan Selander. Når eleven gennemfører et kemiforsøg, får hun en identitet som kemiker, så længe det står på. Tilsvarende er man i andre situationer historiker eller litteraturforsker.

Men læreren skal være opmærksom på, om eleverne går ind i en identitet, der fører frem til det faglige mål. Hvis de går ud for at lave en fortælling om den by, de bor i, risikerer de nemt, at i stedet for at skabe sig en identitet som fortæller skaber de sig en som fotograf eller lydmand. Læreren må gøre meget ud af at forklare, at det i denne situation ikke i sig selv er målet at tage billeder.

Inviter alle ind i opgaven

Et andet aspekt ved selvstændigt arbejde med digitale hjælpemidler er, at det indebærer en risiko for en rollefordeling, hvor drengene fotograferer og behandler billeder, mens pigerne interviewer. Her må læreren være meget opmærksom på, hvordan hver enkelt elev eller elevgruppe bydes ind til at være med i arbejdet. Ligesom med alle andre undervisningsmidler må man gøre sig klart, hvordan man anvender dem. Hvordan kommunikerer man, og hvem er det, der får mulighed for at komme til orde? Her er der meget at gøre for lærerne, påpeger Staffan Selander.

»Designs for Learning«

»Designs for Learning« er et nyt, internationalt onlinemagasin, der har fokus på den lærendes tilegnelse af viden og kundskaber.

I det første nummer, som kan downloades gratis, giver Staffan Selander »a perspective on learning as complex processes of transformations of signs, by way of modes and media in different institutional settings«.

Læs mere på www.designsforlearn-ing.nu

Didaktisk design - nyt begreb

Det nye begreb didaktisk design tager mange andre elementer med i planlægningen end den traditionelle didaktik forstået som udvælgelse af og begrundelse for valget af stof. For med alle de digitale hjælpemidler og materialer, der i dag er til rådighed for læreren, er det ikke nok at have styr på indhold og mål, samt hvordan man bedst forklarer et emne. Elevernes håndtering af hjælpemidlerne, hvordan de anvendte programmers udformning (brugergrænsefladerne) virker på eleverne, og hvilke synsindtryk undervisningsmaterialerne giver eleverne, skal medtænkes. Også forholdet mellem lærer og den enkelte elev skal tænkes med. Og lokalets indretning - behøver aktiviteten at foregå i klasselokalet?

Begrebet forklares grundigt i en ny bog udgivet af en række forskere på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole.

Læs anmeldelsen på side 42

Powered by Labrador CMS