Folkeskolens leder:

Strategisk mediekommunikation

Elevplaner.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

»Lærerne protesterede, og kommunerne truede med at trække dem i løn«.

Sådan lød indledningen til en artikel i Berlingske Tidende med overskriften »Elevplaner er en succes«. Nyheden var, at Gentofte Kommune har evalueret de seneste to års arbejde med elevplaner. Og Berlingerens historie passede som fod i hose til den pressemeddelelse, kommunen har sendt ud gennem kommunikationsbureauet Get2Press. »Eleverne er glade for elevplaner«, hed den jublende meddelelse.

Hverken avisartikel eller pressemeddelelse handler nu om lærerprotester, det var blot en »smart« indledning. Og nuanceret kan man hverken kalde avisens eller kommunens version. Det er ærgerligt. For debatten er vigtig, og man får ikke en god udviklingsdiskussion af at skrive eller tale sig uden om forbeholdene og det besværlige.

Men faktisk er evalueringsrapporten ret nuanceret i sin beskrivelse, selv om man skal finde forbeholdene laaaangt inde i teksten.

»Forældre oplever, at deres børn bliver set og anerkendt som det, de er, og lærerne sætter pris på en fokuseret samtale med hver enkelt elev om dennes læring«, fortælles det i pressemeddelelsen. Det er sikkert helt rigtigt. Men det er ikke noget, der kan konkluderes ud fra rapporten. Man har kun talt med få elever, få lærere og få forældre på hver skole i såkaldte fokusgrupper. Og man tager udgangspunkt i det, der på nudansk så smukt hedder Best Practice. Der fokuseres altså bevidst på det, der virker bedst - og ikke på mulige problemer. Og så er de deltagende forældre på ingen måde repræsentative. Af evalueringsrapporten - men ikke af pressemeddelelsen - fremgår det nemlig, at der er udvalgt både skolebestyrelsesmedlemmer, kontaktforældre og »almindelige forældre«. Og så nævnes det også lige, at det på enkelte skoler »ikke har været muligt at gennemføre fokusgruppe med forældre på grund af manglende interesse!« Som der står - et andet sted - i rapporten: »Der vil være forhold på skoler, som ikke er kommet frem i denne undersøgelse«.

I Gentofte Kommunes strategiske kommunikationsiver efter at sælge en politisk succes i medierne gemmer eller glemmer man næsten det, der er den reelle pædagogiske succeshistorie: At kommunens lærere og skoleledere - længe før elevplaner blev et lovkrav - i flere år har arbejdet målrettet med at udvikle og forbedre den strukturerede kommunikation mellem elever, lærere og forældre. Evalueringen af elevplansarbejdet viser, at praksis varierer fra skole til skole, fra klasse til klasse og fra team til team. Rapporten opregner 18 forskellige pædagogiske metoder, og - som man skriver - der er »muligvis tale om flere metoder på flere skoler end de her nævnte«. Det er videndeling om denne mangfoldighed, der er vigtig.

-th