Tom Egholm, næstformand i Danmarks Lærerforening, anbefaler medlemmerne at stemme ja ved urafstemningen på tirsdag den 20. april.

Hvad er de to vigtigste argumenter for at stemme ja?

'Hvis vi ser på arbejdstidsdelen, at vi har fremtidssikret den individuelle forberedelsestid, da den ellers - har vi kunnet se af vores undersøgelse - ville blive udhulet mere og mere.

Det andet, som er blevet glemt lidt, er løndelen. Nu har vi i fire-seks år diskuteret decentral løn og fedterøvstillæg og så videre, og nu har vi faktisk fået et lønsystem, hvor man er garanteret sin livsløn 100 procent, før man har fået én krone lokalt. Det vil sige et system, der giver nogle pæne lønløft nu, men også fremtidssikrer lønnen for de nye unge, der kommer, og bestemt også for os gamle, der stadig er på halvny løn'.

Hvad er de to vigtigste argumenter for at stemme nej?

'Dem har jeg svært ved at finde. Hvis jeg selv skulle prøve at dreje den lidt, så kunne man diskutere, om vi har sikret den 24. og den 25. undervisningslektion lige så meget forberedelse som i den nuværende aftale - men det er altså så ud fra, at kredsene intet kan gøre, og at lederne vil give den samme forberedelsestid til en, der har 12 lektioner, som til en, der har 24. Men altså, der tror jeg på kredsene og også på lederne, at de vil skævdele, så ingen får mindre forberedelsestid. Tager man en tilfældig skole med 58 lærere, som jeg hørte en gøre forleden, og regner de 125 timer, frikvartererne og de 400 timer, ja så er der i gennemsnit mere forberedelsestid, end der er i dag. Men selvfølgelig skal den skævdeles, der skal gøres noget lokalt - så det kunne være et argument for et nej, som jeg bare mener er så lille, at det kan klares.

Det andet argument, man hører, det er decentraliseringen i samfundet. Men det er altså ikke det, vi stemmer om ved den her overenskomst. Vi kunne godt være for fine og læne os tilbage og lade de andre overhale os lønmæssigt, fordi vi af principielle grunde er imod decentralisering, men det er en fagforenings opgave at skaffe ordentlige løn- og arbejdsvilkår'.

Hvad sker der, hvis det bliver et nej?

'Så er vi selvfølgelig ude i trosspørgsmål. Men med 99 procents sikkerhed så bliver der konflikt, og det må vi respektere. Så er der et flertal af medlemmerne, der har sagt, at det her ikke var godt nok, og så er vi i konflikt. Og så er vi ude i næste fase af gætteriet - om det så fører til lovindgreb, og om vi får lov at beholde nogle af de opnåede midler. Og det næste er så - endnu mere usikkert - hvad hvis et flertal af FTF-K (Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd - Kommunalt Forhandlingsfællesskab. Redaktionen) siger nej, så hele det kommunale forlig ryger - så vil jeg sige, at det er endnu mere usikkert, om vi overhovedet får lov at beholde pengene'.

Hvad forestiller du dig, at man kan opnå i Forligsinstitutionen?

'Min lille erfaring fra Forligsinstitutionen er, at man prøver at rykke rundt på midlerne. Her er det jo arbejdstiden, der er kritik af, så i bedste fald kunne der ske det, at vi kunne flytte midler fra løndelen til arbejdstiden. Så der skal ikke meget til, før halvdelen er lønfremgangen er væk, og det tror jeg ikke, vi kan stemme hjem. Så det mest sandsynlige vil være en konflikt. Men en konflikt har jo ikke samme styrke efter en afstemning, hvis det som en tænkt situation bliver et lille flertal for et nej, så skal vi sende vores overenskomstansatte medlemmer i strejke, når der er stort mindretal, der mener, at resultatet er godt nok'.

Hvad vil du fortælle forældre og offentlighed som argument for, at lærerne strejker?

'Mmnnnjahhh, der vil jeg sige, at det er den utryghed, der ligger hos lærerne i forhold til, om kommunerne vil leve op til aftalen - det må være det eneste, for som sagt selve arbejdstiden og lønnen er fornuftige. Så det må være lærernes mistro til kommunerne'.

Hvad kan der opnås ved en strejke?

'Vi vil i hvert fald kunne opnå det, at vi får lov til at strejke et godt stykke tid. Vi vil også få lov at bruge af vores Særlige Fond, og vi vil da også kunne opnå at få lov at betale konfliktkontingent. Det er hårdt at være i konflikt, og så må vi jo arbejde på at få det bedst mulige resultat. Men jeg må indrømme, at jeg frygter mere, at vi taber noget på det, end jeg tror på, at vi vinder noget ved det'.

Nej, fordi F-tiden forringes

Anders Bondo Christensen er et af de syv hovedstyrelsesmedlemmer, der anbefaler et nej til det kommunale og amtskommunale overenskomstforlig.

Hvad er de to vigtigste argumenter for at stemme ja?

'Åhhh, det var sgu et godt spørgsmål . . . Øhmmmm, hvorfor skulle man stemme ja til det her? Jamen, det skulle være, fordi der står nogle udmærkede formuleringer i bilaget 'En skole på vej'. Det er skolesyn, som jeg langt hen ad vejen deler. Og så synes jeg også, der er nogle pæne formuleringer der og andre steder om lærernes professionelle råderum, som jeg godt kan lide'.

Hvad er de to vigtigste argumenter for at stemme nej?

'Hovedargumentet er jo, at lærernes forberedelsestid er kraftigt forringet - og dermed er der jo desværre ikke sammenhæng med de fine formuleringer, jeg kunne bruge som argument for at stemme ja.

Og på en række andre områder har vi afleveret ressourcer i arbejdstidsaftalen - her tænker jeg på aldersreduktion, den ekstra forberedelsestid til specialklasseundervisning, overtidsbetaling med videre'.

Hvad sker der, hvis det bliver et nej?

'Så går vi i Forligsen og kræver de ressourcer i forhandling igen. Alle de ressourcer, der er blevet frigjort ved ændringerne i arbejdstidsaftalen, skal vi ud at have fat i, og de skal primært bruges til mere forberedelsestid til de lærere, der underviser mest'.

Hvad forestiller du dig, at man kan opnå i Forligsinstitutionen?

'Jeg forestiller mig, at vi kan få fat i nogle af de ressourcer igen, og et af de krav, vi skal stille, det er, at den betroede tid dækker et eller andet undervisningstimetal, og der skal indføres en bestemmelse om, at for undervisningstimer derudover skal der ydes noget mere betroet tid'.

Hvad vil du fortælle forældre og offentlighed som argument for, at lærerne strejker?

'Jeg vil fortælle dem, at det i høj grad er folkeskolens kvalitet, der står på spil her. Vi havde en skoleleder, der gik på talerstolen på generalforsamlingen her i Sønderborg og sagde, at han måtte anbefale et nej. For hvis vi vedtog den her aftale, så ville det alt andet lige medføre, at lærernes situation blev mere presset, og det ville forringe kvaliteten af den undervisning, hans lærere ville levere, og det kunne han simpelthen ikke acceptere. Det er det, jeg skal ud at fortælle forældrene'.

Hvad kan der opnås ved en strejke?

'Jamen, der kan opnås det, man altid kan i en strejke: at presse arbejdsgiverne. Det skal vi gøre for at fortælle, at vi mente det faktisk fuldstændig alvorligt, da vi sagde, at vi ikke kunne acceptere en forringelse af forberedelsestiden.

Så må vi se, hvor stort et pres vi kan lægge - sidste forår opnåede man på det private arbejdsmarked et resultat ved at gå i konflikt. Der er så nogle, der vil sige, at der ikke kan opnås noget som helst, men så kan jeg ikke forstå, hvis de går ind for et system, hvor der er en strejkeret . . .'.