Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Den kommunale og den statslige lønregulering er stort set identiske hvad angår fordelingen af lønstigningssummen i en generel og en speciel del. Som regel udgør den generelle del cirka to tredjedele af lønstigningssummen, og den specielle del udgør så resten af lønstigningssummen. Men grænsen er flydende, for eksempel formindsker decentral løn og omklassificering den generelle del.
Den generelle lønstigning har uden forhandling automatisk afsmittende virkning på statstjenestemandspensionen. Det står i pensionsloven af 1969 i paragraf 27. Hvis kongresvedtagelsen skal gennemføres om, at pensionen skal følge den almindelige lønudvikling, så skal denne lov ændres. I øvrigt fortsætter den afsmittende virkning tilbage til de kommunale pensioner. Det hele hænger sammen. Hele lønstigningen skal virke.
Der skal forhandles med Folketinget om en lovændring. Man har overladt problemet til Statspensionisternes Centralorganisation, som nu har givet op. Danmarks Lærerforenings kontingent til denne organisation er spildt. Lærerforeningen må selv tage fat igen.
Lovændringer er ikke afhængig af faste overenskomstterminer. Kongresbeslutningen forpligter hovedstyrelsen til at varetage de nuværende 12.000 lærerpensionisters interesser. Problemet er vendt tilbage.
Hovedstyrelsen kan være træt af de vanskelige Overenskomst 99-problemer for de aktive lærere. Men det giver ikke ret til at glemme kongresbeslutningen om den ligelige udvikling af løn og pension.
Peter Bruun
Roskilde
