Blog
0   1601

Til erhvervslivet!

Abonner på nyt om Brian Degn Mårtensson i dit personlige nyhedsbrev.


Om nytten og vigtigheden af erhvervslivet - og om skolens relation til det.

Megen skole- og uddannelseslovgivning tager for tiden sigte på en politisk forestilling om erhvervslivets fremtidige behov. Dette på trods af, at vi gang på gang har erfaret, at vores økonomiske modeller ikke er i stand til at komme med særligt realistiske vurderinger af den økonomiske virkelighed i de kommende kvartaler, og at økonomi pr definition er en teoretisering af virkelige, handlende menneskers subjektive vurderinger og efterfølgende valg i konkrete situationer. Erhvervslivets fremadrettede ”behov” afhænger altså til enhver tid af, hvordan fremtidige mennesker tænker og vælger i en kontekst, vi ikke kender. Derfor er det altså rent logisk dumt at lave en kompetencerettet skole med blikket rettet på en alt for fast forestilling om noget, man ikke kan vide. Sandheden er da også, at der efter alt at dømme ikke er tale om anvendelsen af nogen form for logik i nyere skole- og uddannelseslovgivning, men om en regulær angst for manglende vækst.  Den påståede gavn for erhvervslivet er dog ikke den egentlige grund til at jeg her på bloggen så ofte kritiserer konkurrencestatsskolen for at fokusere så meget på netop dettes behov. Problemet i denne sammenhæng er nemlig ikke, at man vil gavne erhvervslivet, men snarere, at man - hvis teorien blev til virkelighed - skader det. Sammen med kulturen, friheden, solidariteten og meget andet af stor værdi for vores fælles tilværelse.

Artiklen fortsætter under banneret

Erhvervslivet i Danmark er på mange måder en nødvendig og dejlig ting. Lige siden bondestenalderen har bofaste samfund systematisk produceret og drevet samhandel på disse breddegrader. Fx kunne en gruppe bønder, der var bosat i nærheden af en rig forekomst af god flintesten, specialisere sig i at producere gode flinteredskaber, og over generationer udvikle en stærk tradition herfor, og derfor konsekvent bosætte sig med dette for øje (dengang skiftede man jævnligt boplads pga. landbrugsteknikken). Andre grupper kunne udvikle evner og traditioner for fiskeri, træskærearbejde, keramik osv. Herved opstod kimen til en rig og nyttig tradition for erhvervsliv og samhandel, og denne har på både godt og ondt bidraget til alt det, vi er og har i dag. Undervejs har det europæiske erhvervsliv desuden været påvirket af en række gennemgribende revolutioner af teknisk og organisatorisk karakter, fx merkantilismen, industrialiseringen, udnyttelsen af damp og elektricitet, dannelsen af aktieselskaber, osv.

I Danmark har erhvervslivet ikke bare været en nødvendig ting i forhold til at tilvejebringe materielle goder, men har også stået centralt i udviklingen af en masse andre væsentlige dele af samfundslivet. Andelsbevægelsen har bidraget til vores kulturelle identitet som et homogent og samvirkende folk, driftige erhvervsdrivende har i diverse lokalsamfund rejst forsamlings- og klubhuse, og store selskaber har oprettet nationale, almennyttige fonde, der støtter kunst, videnskab og sociale formål. Der er altså al mulig grund til at råbe hurra for erhvervslivet, både som antropologisk og nationalt/kulturelt fænomen.

I skolen skal den voksne generation derfor med største vellyst lære den opvoksende generation om erhvervslivet og alle dets glædelige fortrin. Man bør fordybe sig i både det historiske og det aktuelle, og endda også gisne om det fremtidige. Lokalt kunne man tage på tur og besøge en tømrermester, og dér mellem skruemaskiner og båndsave høre om, hvordan virksomheden startede, hvad den mest beskæftiger sig med i dag, og om, hvordan det er at arbejde der. Man kunne også mere globalt orienteret undersøge fx Legos rejse fra mindre national producent til verdensomspændende firma. Erhvervslivet rummer rigtig mange gode historier, lige fra den lille virksomhed, der måske kæmper for en plads på et hårdt marked, til den store ”institution” i en national og global fortælling. Endvidere bør skolen beskæftige sig med det sociale fællesskab, en virksomhed også er: Hvordan er kulturen på det danske arbejdsmarked? Hvordan opfører man sig kollegialt? Hvad indebærer arbejdstagerrollen? Hvordan bliver lønmodtager og arbejdsgiver enige om løn og arbejdstid? Væsentlige spørgsmål, der kan give indblik i en vigtig del af samlivet i vores lille land!

Nu er alt ikke rosenrødt, og man kan og bør også sige mange dårlige ting om erhvervslivet gennem tiderne. Fra den slaveribaserede produktion på de dansk-vestindiske øer til den grove udnyttelse af udhungrede arbejdere i den tidlige industrialisme, byder denne del af samfundslivet også på mange grumme historier. Dem skal den opvoksende generation også kende til, og de skal være sig bevidste, at et ureguleret eller opskruet markeds inerti og menneskets grådighed kan resultere i forfærdelige ting. Selv om det kan virke som en selvfølgelighed, må vi som samfund minde os selv om, at et erhvervsliv er godt, så længe det er reguleret af nogle etiske retningslinjer og principielle standpunkter, fx at mennesker fødes lige og frie.

Men hov!?? Hvor skal disse etiske overvejelser komme fra? Findes de i erhvervslivet i sig selv? Nej, men forhåbentlig tager vi dem med derind! Grundlæggende spørgsmål og overvejelser om, hvordan vi skal leve sammen er noget, der kommer før et godt erhvervsliv, og noget vi vedvarende videregiver, diskuterer og fornyer i fællesskabet. Skolen er og bliver en væsentlig indføring i denne livgivende samtale, og derved bliver skolen noget, der som nævnt kommer før et godt erhvervsliv, og dermed på samme tid noget, der bliver definerende for det. Dels må et godt erhvervsliv være funderet på den dannelsestradition og det fællesskab, der bekræftes i skolen, dels vil en stor del af den viden, der anvendes af ledere og ansatte i erhvervslivet, være tilegnet i skolens rum og i uddannelsessystemet. Mange politikere og forskere synes for tiden at mene, at det er omvendt – altså at erhvervslivet skal definere skolen. Rækkevidden af konsekvenserne af denne fejlslutning kan vi kun gisne om, men al logik tilskriver, at civilisationen, som vi kender den, får svære kår, hvis udviklingen ikke vendes. Samme logik tilskriver også, at erhvervslivet, der jo ellers var udset til at blive løftestang for konkurrencestatens beståen, går en mørk fremtid i møde. Hvorfor det? Jo, det skyldes at en pengebaseret økonomi er baseret på civilisation og tillid. Fx kræver en moderne økonomi nogle regler og normer, et retssystem, en infrastruktur, sprogkundskaber og dannelse, således at vareudvekslingen klart adskiller sig fra bedrag, tyveri og røveri. Altså er det en forudsætning, at langt de fleste frivilligt forpligter sig på en civiliseret omgang med hverandre, i stedet for – som vores øksesvingende forfædre – udelukkende at agere opportunistiske individer, når de er på handelstogt.

Et godt erhvervsliv forudsætter altså civilisation og dannelse, således at man i udgangspunktet kan regne med, at der hersker lov og orden, at staten ikke er korrupt, at virksomheden leverer varen som aftalt, at kunden betaler, og at kun ganske få snyder i porten. Ifølge Ove Kaj Pedersen, der er forfatter til bogen Konkurrencestaten og per excellence er den, der klarest har beskrevet de igangværende ændringer i det politisk-økonomiske system, skal fremtidens individ være netop ”opportunistisk”, gribe chancen og agere egennyttigt – for statens skyld. Skolen skal tilskynde til en lydig tilegnelse af denne adfærd, og lykkes dette bedre end i de konkurrerende lande, forestiller man sig, at det internationale erhvervsliv (et traditionelt dansk et af slagsen behøver reelt ikke eksistere fremadrettet jf teorien) vil klare sig godt indenfor den danske stats ressortområde, at beskæftigelsen kan forblive høj, og at staten bevare stabiliteten og bestå. Kort sagt: Hvis alle af pligt overfor staten agerer egennyttigt, og rager mest muligt til sig, skal det hele nok gå. De, der måtte vælge anderledes, er ifølge ideologien til skade for dynamikken i samfundet, og har pligt til at blive både mere produktive og forbrugende. Der kan sikkert godt eksistere erhverv i en sådan dystopi, men kan der eksistere et erhvervsliv? Altså sådan et, der danner ramme om et godt arbejdsfællesskab, venskaber, drømme, solidaritet, sund konkurrence, driftighed, ambitioner, almennyttige fonde, legater og den slags? Altså noget, der har at gøre med frie menneskers liv? Det tror jeg ikke er sandsynligt.

Erhvervsliv er en nødvendig ting for vores moderne, civiliserede samliv, og skolen skal elske erhvervslivet! Skolen skal kysse det og drage omsorg for fortællingen om det! Skolen skal glædestrålende berette om alt det gode, der er kommet af vores stolte erhvervstradition, og med passende alvor berette om det dunkle også. Dog bør skolen huske, at den kommer før erhvervslivet, og at erhvervslivet er noget andet end skolen! Skole betyder "fri tid", og fra dette frihedens sted skal man beskue erhvervslivet og glædes over, alt det fine, der her er at finde. Således skabes der i mødet mellem lærer og elev grobund for en genskabelse af denne vigtige del af vores kultur, samt mulighed for, at den kan udvikles og tjene til gavn for et menneskeligt samliv.

 

Litteratur og videre læsning:

Arnfred, Carl Emil (2013): ”Antorini: Alt for mange har mistet lysten til at lære”. Interview i Berlingske Tidende d. 10. august 2013

Hvidt, Kristian (2007): Europa. 1000 års historie. Kbh: Gyldendal

Mårtensson, Brian Degn (2012): ”Væren eller produktivitet – perspektiver på individet, samfundet og skolen”, Unge Pædagoger nr. 3/2012

Pedersen, Ove Kaj (2006): ”Fra velfærdsstat til konkurrencestat”. I: Asterisk nr. 28.

Pedersen, Ove Kaj (2011): Konkurrencestaten. Kbh: Hans Reitzels Forlag

Skovmand, Sven (2003): Politikens verdenshistorie. Kbh: Politikens forlag

http://www.folkeskolen.dk/538888/corydon-folkeskolereformen-staar-mit-hjerte-naert-

http://politiken.dk/indland/politik/ECE2056921/corydon-konkurrencestat-er-ny-velfaerdsstat/

http://politiken.dk/debat/ECE2056720/corydon-jeg-tror-paa-konkurrencestaten/

 

http://www.briandegnmaartensson.dk/

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
9.141 andre er allerede tilmeldt