I Folkeskolen nummer 12 beder formanden os se på muligheder frem for decimaler, og hun nævner det fornuftige i, at lærere, der har mange undervisningstimer, får tildelt mere end 125 timer fra puljen til udvikling og lærersamarbejde.

Det er nu ikke alene decimaler, der strides om, når nej-sigerne med den blå/gule plakat og ja-sigerne med den grønne plakat er uenige om cirka 100 timer.

I et svar til Fie Møller bruger formanden en beregningsmodel, der viser balance mellem den nuværende aftale og den nye aftale for en lærer med 630 U-timer, men balancen er opnået ved, at alle 125 timer til udvikling og lærersamarbejde opfattes som forberedelse, og det kan vi ikke regne for givet i det virkelige liv.

Et andet problem er den tid, der medgår til pauser. Formanden regner med 29 procent af U-tiden, men konkrete beregninger viser, at mange skoler efter den nye aftale kun har en samlet pausetid på cirka 25 procent. På skoler, hvor pausetiden er 25 procent, kan man ved indsættelse i formandens model beregne balancepunktet til cirka 600 U-timer.

Lærere med mere end 600 U-ti-mer skal således have tildelt mere end 125 timer til (fælles) forberedelse. Eksempelvis skal lærere, der i dag underviser 690 timer (23 lektioner/uge), tildeles 125 plus 63 timer. Det bliver svært, for der er trods alt en stor gruppe lærere, der de seneste år har undervist mellem 650 og 730 timer.

Man skal ikke være blind for aftalens muligheder for udvikling af de enkelte skoler, men kommunerne ser givetvis både mulighed for udvikling og mulighed for mere undervisning fra lærerne, og det bør formanden erkende.

Jens H. Petersen

kreds 152 A