Blog
1   1669

Elever med overvægt og trivsel

Abonner på nyt om Kost, motion og sundhed i dit personlige nyhedsbrev.


Forskningen fortæller os, at elever med overvægt er i særlig risiko for at få psykosociale vanskeligheder med negative konsekvenser for deres skolegang. Derfor er skolen nødt til at have særlig fokus på at sikre børn med overvægts trivsel, det er en vigtig brik i arbejdet med at mindske chanceuligheden hos børn.

Både i børnehaven og i skolen lærer børn, hvad der er sund mad, og efter en vis alder kigger børn ikke kun med misundelse på kammeraten, der altid har franskbrød med Nutella med på madpakken, men også med forargelse. Ligesom ham, der må køres af sin mor, fordi han ikke kan holde til at cykle med på klassetur pga. dårlig kondi, let bliver set ned på. At leve sundt er blevet en livsstil, der kræver forældre-overskud, bevidsthed og ressourcer. Derfor er slanke aktive børn og sunde madpakker gået hen og blevet sociale markører.

Overvægt forekommer da også hyppigst blandt de socialt og socioøkonomisk dårligst stillede børn, især i familier, hvor forældrene har en kort skolegang. Måske spiser og taler familien ikke sammen, måske får barnet penge til selv at købe mad, måske mangler mulighed for at deltage i foreningsidræt osv. Og selv om både barn og forældre er bevidst om konsekvensen af barnets overvægt, så mangler der måske overskud til at ændre på hverdagsvanerne (Shrewsbury 2008 og Groth 2013).

Artiklen fortsætter under banneret

Hvad ved vi om børn med overvægt?

Børn, der er overvægtige ved indskolingen, har mere end fem gange større risiko for at være overvægtige i en alder af 12 år og risiko for at udvikle svær overvægt, og 60 procent af de børn, der er overvægtige før puberteten, vil være overvægtige tidligt i voksenalderen (Brødsgaard A. 2001, Nader 2006, Reilly 2006). Derfor er det af største betydning, at man fra indskolingen forebygger overvægt hos børn og iværksætter en tværfaglig indsats, så snart et barn med overvægt viser tegn på mistrivsel.

Hvorfor skal skolen tage overvægt hos børn så alvorligt ?

Det er ganske kendt, at overvægt er forbundet med kortere levetid og større sygelighed i form af forhøjet blodtryk, problemer med led og ryg, diabetes, fedtlever og visse former for kræft (Brødsgaard A. 2001, Wabitsch 2000). Men hvor sådanne konsekvenser af overvægt for børn ligger ude i fremtiden, så er det de psykosociale problemstillinger, som forskningen viser, har stor negativ indflydelse livskvalitet og selvværd i barndommen (Brødsgaard A. 2001, Niclasen et al. 2005). Svært overvægtige børn vurderer fx egen livskvalitet på samme lave niveau som kræftsyge børn (Brødsgaard A. 2001). Og børn med overvægt har mindre tiltro til, at deres uddannelsesmuligheder end normalvægtige børn, og de har flere sygedage og pjækkedage. Stigmatiseringen af børn med overvægt er øget gennem årene, og stort set alle unge med overvægt har været udsat for drillerier eller direkte mobning (Grønbæk, 2011).

Også i mine ældste børns klasser har stigmatiseringen af mennesker med overvægt vist sit grimme ansigt. I min søns klasse gik det i 6. klasse ud over en dreng, som i forbindelse med begyndende pubertet udviklede, hvad jeg lidt gammeldags vil kalde for hvalpefedt. Da han røg uklar med en lille gruppe drenge i klassen, vidste disse drenge instinktivt, at det at kalde ham for ”Fedesen” ville gøre rigtig ondt. I min datters klasse var det en dreng, der gentagne gange synes, det var morsomt, at drille en pige med hendes vægt, for at more andre drenge. Pigen følte sig flov og involverede i første omgang ikke de andre piger, selvom hun havde et godt forhold til dem. Hvorfor?

Af den grund at i stigmatiseringen af mennesker med overvægt, der ligger en holdning om, at det er deres egen skyld, at de er overvægtige. Allerede fra 4-årsalderen beskriver børn andre børn med overvægt som usunde og nogen, de ikke så gerne vil lege med og særligt piger er slemme til at holde andre pige med overvægt ude af det gode selskab. Børn med overvægt fravælges således både af normalvægtige og andre børn med overvægt i leg (Wardle 1995, Richardson 1971, Latner 2003, Richardson ,1961).

Idrætslærerens særlige rolle

Det er ofte i idræt, at børn med overvægt for alvor oplever deres anderledeshed og begrænsninger holdt op i mod deres ønske/drøm om deltagelse. Måske sveder de mere end de andre, har ringe bevægelseserfaringer og dermed kompetencer, får ondt i led og muskler, kan ikke følge med i løb eller holde egen vægt på armene, kan ikke komme op på bommen uden støtte for maven osv. Opgaven med at sikre børn med overvægts aktive deltagelse og succes i idræt må vurderes i forhold til dens kompleksitet og vigtighed, hvorfor idrætslæreren også må have tilført ressourcer i form af tid og rådgivning til opgaven. Det er i den sammenhæng vigtigt, at der holdes fokus på, hvordan man kan ændre på opgaven og omgivelserne, så det bliver muligt for barnet at deltage og ikke udelukkende har fokus på, hvad barnet selv kan gøre bedre. Hvis eleven selv er bevidst om sine aktivitetsproblemer hjælper det næppe at råde ”kom nu Jens, du kan godt” 50 gange. Der skal attraktive mål til og de skal være SMART-prøvet dvs. Specifik, Målelig, Acceptabel, Realistisk og Tidsspecifik kombineret med tillid og en anerkendende tilgang (Trembacz og Bentzen,1997).

Idræt i folkeskolen kan være det mest sociale fag af alle, men også det mest ekskluderende fag af alle. Det er helt afgørende, at børn med overvægt kan deltage i idræt og føle sig trygge og sikre på, at der ikke forekommer drillerier eller negative vurderinger af deres udseende eller præstationer. Og her må idrætslæreren være særlig opmærksom også i omklædningen.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Ernæring og sundhedsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for madkundskab, sundhed og ernæring. I samarbejde med Foreningen for madkundskab.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
4.272 andre er allerede tilmeldt

Idrætsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
5.328 andre er allerede tilmeldt