Blog
1   1864

Æv, er vi allerede færdige?

Abonner på nyt om Musiklærer i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Den sætning hører man ofte som musiklærer i indskolingen, og hvis vi gør det rigtigt, kommer vi til at høre den oftere!

Hver uge i 1c sker der det samme. Eleverne kommer glade i skole om morgenen, og fortæller at de glæder sig til sidste lektion. For der skal de have musik! Den ydmyge lærer gør sit til, at lektionen kan leve op til forventningen. Og hver gang er der, næsten med sikkerhed, bonus, når eleverne efter lektionen udbryder: "Æv, er vi allerede færdige?". 

Og vi ved det jo godt, os der underviser i musik. Eleverne i indskolingen (og måske i 1. klasse især), elsker at have musik. De er nysgerrige, initiativrige, medlevende, aktive og ikke mindst glade. Uanset om der skal synges "I østen stiger solen op", hvor vi taler om at den har danske børn synget i henved 200 år, om der skal øves rytme og puls på murerbaljer, om der skal danses gamle danske folkedanse, øves julesange til det store juleshow eller synges "Go' morgen giraffer", så vi kan være klar til skolernes sangdag, så er eleverne klar og på. De vil gerne lære, og de elsker at få udvidet deres horisont, få bevæget hele kroppen og få gode oplevelser i fællesskab.

 

Mere musik, i mere af skolen.

Artiklen fortsætter under banneret

Til næste år kan vi gøre (mindst) dobbelt så meget i 1. klasse, når folkeskolereformen betyder dobbelt så meget musik til 1. og 5. årgang, og det bliver godt! Udover vores musiktimer, kan vi forhåbentligt også få plads til noget mere musik og bevægelse i "den understøttende undervisning". Det er i hvert fald oplagt, at vi bruger bevægelsen i musik til at indfri de 45 minutters daglige krav om bevægelse/motion. Ved blandt andet at bruge musikkens dans, så lærer vi samtidig eleverne at indgå i fællesskaber med regler, og det er jo ikke så tosset en kompetence at have som elev i den danske skole.

 

Tilbage med mere morgensang.

Vi kan også åbne mulighed for flere morgensamlinger med sang og fortælling. Det må da være understøttende undervisning af bedste skuffe, når vi kan folde sange fra den danske sangskat ud, til at fortælle en relevant historie for vores elever. Dette fællesskab gør en god skole bedre. 

 

Lad os møde skolereformen med mere sang, dans og spil, så bliver eleverne mere glade (og mon ikke også lærerne gør?)


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Musiknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Musiklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.215 andre er allerede tilmeldt