Anmeldelse Børnehaveklasse
0   383

Gode ideer kan man ikke få nok af

Jytte Sidelmann har sammen med Sølvi Domsten udgivet en spændende inspirationsbog til indskolingen.

100 ideer til dansk i børnehaveklassen

Fakta


Titel
100 ideer til dansk i børnehaveklassen

Forfatter
Jytte Sidelmann, Sølvi Domsten

Pris
623,75

Sider
128

Forlag
Gyldendal

Jytte Sidelmann er en dygtig, indsigtsfuld børnehaveklasseleder med 40 års erfaring. Hun har i mange år arbejdet fagligt og været ansvarlig for børnehaveklasseledernes fagblad ”Skolestart”, hvor hun har beskæftiget sig med formidling af det arbejde, børnehaveklasselederne udfører rundtomkring i landet.

Artiklen fortsætter under banneret

Nu har hun sammen med Sølvi Domsten udgivet en spændende inspirationsbog til indskolingen: ”100 ideer til dansk i børnehaveklassen”. Bogen opfylder Fælles Mål 2009 for børnehaveklassen. Den knytter sig især til afsnittet om sprog og udtryksformer.

Materialet er bygget op som et supplement til danskundervisningen. Der er rigtig mange ideer til en legende tilgang til sproget, skrivningen og læsningen. Der findes mange gode forslag til en kreativ undervisning, hvor fortælling, oplæsning, dialog og samtaler indgår i arbejdet.

Alle idésiderne har en fin oversigt over de materialer, der skal anvendes, og en overskuelig beskrivelse af fremgangsmåden med flere muligheder og ideer. I den sidste del af bogen findes der ideer til arbejdet med film og medier. Der er også forslag til, hvordan samtaler kan føres med børnene omkring fagbøger, skønlitteratur og samfundsudvikling. En tilhørende website anbefales.

”100 ideer til dansk i børnehaveklassen" er en flot og flerfarvet bog. Nogle ideer i materialet kender vi fra andre steder, men det gør ikke noget, for der er igen bygget nye ideer på og dermed udviklet ny inspiration.

Men børnehaveklasselederne må nøje overveje, hvor meget forberedelses- og undervisningstid der skal bruges til disse supplementer, inden de lader sig rive med og hovedkulds springer ud i opgaverne.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Det faglige netværk Børnehaveklassen er for alle, der arbejder i eller interesserer sig for børnehaveklasser. I samarbejde med Børnehaveklasseforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
196 andre er allerede tilmeldt