København Kommune
0   123

Hver fjerde skoleleder i København har været langtidssyg

16 ud af 65 skoleledere i København har haft mindst 15 sammenhængende sygedage inden for det seneste år. Ikke mindst får en længere kommandovej i forvaltningen skolelederne til at bukke under med stress, men også skolernes dårlige økonomi belaster.

"Vi ser flere og flere af vores kolleger gå ned med flaget, men det er ikke samarbejdet med lærere og elever, der belaster. Presset kommer primært udefra", siger Axel Bech, skoleleder på Øster Farimagsgades Skole på Østerbro og formand for Københavns Skolelederforening.

Artiklen fortsætter under banneret

Den megen sygdom har fået foreningen til at lave en undersøgelse som er foretaget af Scharling Research. Her giver 38 af de 65 skoleledere deres syn på, hvad der belaster dem.

En af hovedårsagerne er de store ændringer, der er sket i den måde, Københavns Kommune styrer skolerne på, både administrativt og økonomisk.

Børne- og ungeområdet er lagt sammen i en Børne- og Ungdomsforvaltning, BUF, med omkring 18.000 ansatte. Her fylder de 65 folkeskoler ikke meget ved siden af de over 700 daginstitutioner i kommunen. Samtidig er BUF delt op i otte distrikter, og det giver længere kommandoveje op gennem systemet. Skolelederne mener generelt ikke, at de bliver taget med på råd og føler, at beslutningerne tages hen over hovedet på dem.

Skolelederne er blevet økonomiske administratorer

Ændringerne har været en så stor omvæltning, at mange skoleledere har haft svært ved at bevare overblikket og klare arbejdsbyrden. Det har skabt frustration.

"Skolelederne er glade for deres job. Det viser undersøgelsen tydeligt. Men der er så mange krav om spørgeskemaer, optællinger, økonomiske kalkuler og kontrolforanstaltninger, at de ikke kan overskue opgaverne. Det bliver ikke bedre af, at de otte distriktsforvaltninger ikke taler samme sprog som skolelederne, så de kan ikke servicere skolerne", siger Axel Bech.

Set fra skoleledernes synspunkt har ændringerne betydet, at deres rolle i for høj grad har ændret sig fra at være ledere af skolernes pædagogiske udvikling til at være økonomer og administratorer. Det har flertallet ikke fundet sig til rette med.

»Jeg har været skoleleder i 15 år. I de første år havde jeg tid til at komme ud i klasserne og tid til at interessere mig for mine medarbejdere. Det er lukket land nu,« siger en skoleleder i undersøgelsen.

Skolelederne oplever en total top-downstyring, uddyber Axel Bech.

"Skolerne har i snit fået tilført to millioner kroner til udviklingsprojektet 'Faglighed for alle', men de må ikke selv bestemme, hvad pengene skal bruges til. Projekter overlever ellers bedst, når medarbejderne selv er med til at bestemme, hvordan de skal udføres", siger han.

Det stresser også, at Københavns Kommune har som mål, at alle ledere skal have en diplomuddannelse. Men der er ikke sat tid af til det.

"Vi skal tage uddannelsen, samtidig med at vi passer vores arbejde på skolerne. Derfor skal vi lave vores studieopgaver i fritiden, og det går ud over familielivet. Det stresser yderligere, at vi skal tage de fem moduler på seks år", siger Axel Bech.

Underskud plager skolelederne

Også en ny form for økonomisk styring har betydet en omvæltning for skolelederne. Skolerne får et såkaldt bloktilskud, og lønsumsstyringen er lagt ud på skolerne.

"For nogle år siden administrerede jeg halvanden million, men nu er det 23 millioner kroner," nævner en skoleleder i undersøgelsen.

Flere skoler kører med underskud, og det plager skolelederne, især dem, der ikke har udsigt til at få gnavet gælden af foreløbig.

"Det økonomiske ansvar er en af de allervigtigste faktorer, når skoleledere går ned med stress. Kommunen har ansat en benhård direktion, som melder ud, at økonomien er det eneste, der tæller. Vi har fået meget større budgetter på skolerne, men selv om de fleste penge går til løn, skal vi ind i alle facetter", siger Axel Bech.

Skolerne har fået tilført administrative ledere, men det løser ikke problemet, fordi det ofte er et sandt detektivarbejde at gennemskue regnskaber og efterkontrollere og rette forkerte lønudbetalinger.

"Der er skoler, som har store beløb til gode i refusion for blandt andet barsel, der ligger to-tre år tilbage. Vi har nyudnævnte skoleledere, som overtager skoler med to-tre millioner kroner i underskud. Det kører rundt i hovedet på dem, for de kan ikke finde ud af tallene, og så beslutter de at skære tre lærere væk. Men måske skyldes underskuddet, at skolen har penge til gode hos kommunen", siger formanden for Københavns Skoleledere.

Skolelederne vil i dialog

Axel Bech foreslår, at kommunen sender regnskabseksperter ud til skoler med ondt i økonomien og hjælper dem med at lave en plan for, hvordan de kommer på ret køl.

"En virksomhed, hvor hver fjerde leder har været langtidssygemeldt, er i krise. Derfor skal vi i dialog med de otte distrikter og med forvaltningen om, hvordan vi får skabt nogle arbejdsgange, som gør, at skolelederne både bliver hørt og kan få hjælp, når de har problemer", siger Axel Bech.

Han medgiver, at det tager tid for en forvaltning at finde sine ben at stå på, efter så drastiske ændringer, som der er sket i København inden for de seneste to et halvt år.

"Vi håber, der er tale om et overgangsfænomen. Det bliver nævnt flere gange i undersøgelsen, at skolelederne har tillid til den øverste ledelse i BUF. Men vi skal lytte til hinanden. Derfor råber vi på dialog", siger Axel Bech, der skal mødes med den øverste ledelse i BUF om to uger. Også distriktscheferne skal i spil.

Se hele undersøgelsen via linket til højre.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ