Blog
3   1280

Konsekvenserne af kritik og manglende hjernekapacitet

Abonner på nyt om Brian Degn Mårtensson i dit personlige nyhedsbrev.


Nogle tragikomiske betragtninger angående KL og Folketingets måde at diskutere folkeskole på.

 

Artiklen fortsætter under banneret

 

I Jylland vil ualmindeligt mange lærere meget gerne ud af skolen så hurtigt som muligt. Danmarks Radio har i hvert fald lavet en undersøgelse, der viser, at de lokale kredse har meget travlt med rådgivning af medlemmer, der har fået nok af det hele. I Viborg anslår formand Flemming Kjeldsen ifølge DR, at der er tale om 50 % mere end normalt, der ønsker rådgivning om ændrede pensionsplaner pga. skolereformen. Her i begyndelsen af det nye år bragte dagbladet Nordvestnyt tilsvarende en historie om et ekstremt højt antal stressramte lærere i Kalundborg Kommune. Her på Folkeskolen.dk kan man også læse en masse af den slags - senest en historie om en markant faldende trivsel blandt lærerne i Helsingør. Og det vil helt sikkert blive ved i en rum tid endnu, hvis mine vandrør taler sandt. Hvad skal man gøre, hvis man sidder i KL, eller er uddannelsesordfører fra et af de ansvarlige partier? Eller hvis man er undervisningsminister? uha, den er ikke nem! Jeg vil derfor komme dem alle til undsætning med disse forslag til nogle gode standardsvar på journalisternes spørgsmål:

 

1)

"Det er naturligvis dybt beklageligt, at så mange lærere har det svært i arbejdslivet, og det er helt afgørende, at vi nu får skabt ro omkring folkeskolen. Når det er sagt, er jeg dog helt sikker på, at når først skolereformen er fuldt implementeret, så vil rigtig mange opleve en ny og mere spændende folkeskole, hvor både lærere og elever stortrives. Det bedste, vi alle sammen kan gøre lige nu, er at skabe positive forventninger, og i fællesskab bakke op om vores alle sammens skole. Vi skal også alle sammen huske at give lærerne et velfortjent skulderklap, for det er klart, at de løfter en vigtig opgave hver eneste dag. Det skal vi anerkende. Det hele handler sådan set om, hvordan vi ser på tingene. Vi skal væk fra brok og surhed, og frem til en spændende, afvekslende og lærerig skoledag - både for børn og voksne".

 

Hvis journalisterne så spørger nærmere ind til årsagerne til det truende kollaps i lærerstanden, kan man prøve med denne her (især velegnet til Christine Antorini og KL-folkene):

 

2)

"Det skyldes nok mest af alt DLF og mørkemændenes skræmmekampagner i forbindelse med lockouten og skolereformen. Det er vigtigt med debat og kritik i et demokratisk samfund, men der kommer også et tidspunkt, hvor man må op på hesten og se fremad. Det nytter ikke noget, at vi taler hinanden ned i sort hul - for så sker den slags, vi nu ser".

 

Uddannelsesminister Morten Østergaard kunne, hvis han bliver spurgt til situationen på uddannelsesområdet generelt, passende tilføje:

 

3)

"Et af problemerne er, at vi i århundreder har uddannet en masse humanister, som kritiserer alting og spreder dårlig stemning i den offentlige debat. Det ser vi især på skole- og uddannelsesområdet. Ukonstruktivt brok og surhed er skadeligt for vores innovationskompetence og medfører kontraproduktive sygemeldinger og pensioneringer - som vi ser det her i forbindelse med folkeskolereformen. Derfor har jeg nedsat et udvalg, der - i samklang med produktivitetskommisionens arbejde - skal kulegrave universiteterne, og i den forbindelse komme med bud på, hvordan vores vidensproduktion kan blive mere konstruktiv. Det er selvfølgelig vigtigt med en god, offentlig debat, men vi skal altså undgå, at den bliver så ukonstruktiv, som den, vi ser resultatet af lige nu."

 

Standardsvarene kan i princippet også bruges, når turen kommer til andre faggrupper - man skal bare skifte lidt ud i betegnelserne. Det fungerer i al sin enkelthed sådan, at man i sine svar blot sprogligt forudsætter, at alle fejl har individuelle årsager hos dem, der oplever gener eller bekymringer. Det er de pensionsivrige lærere, der ikke har forstået reformen, de syge har lyttet til de forkerte debattører, når de bliver stressede over noget, som faktisk bare er rigtig godt, og til sidst er der selvfølgelig kritikerne, der er nogle uvidende brokkehoveder. Magthaverne kan pr definition ikke tage fejl, og der er derfor ingen grund til at forholde sig til den mulighed, at de politiske prioriteringer faktisk kunne være dårlige. Der er ikke noget at komme efter! Hvis man er magtfuld nok, og svarer på den måde, skal man nok få succes. Det er der faktisk ret solid evidens for. At det er en krænkende og dehumaniserende frakendelse af undersåtternes (ja, i konkurrencestaten er det den mest præcise betegnelse for indbyggerne) tænkeevne fra magthavernes side, er tilsyneladende mindre vigtigt. Bare det virker. Vi må se.

 

 

Kilder:

Pensionsplaner i Jylland: www.dr.dk/Nyheder/Regionale/MidtVest/2014/01/21/082357.htm

Dårlig Trivsel i Helsingør: www.folkeskolen.dk/539295/helsingoer-trivsel-er-faldet-paa-grund-af-lockout-og-reform

Stressepidemi i Kalundborg: www.sn.dk/kalundborg/19-procent-af-laerere-til-laege-paa-grund-af-stress/artikel/382748

 

Videre læsning:

Rasmus Willig har i flere artikler og bøger beskrevet, hvorledes de nye politiske styringsredskaber tager udgangspunkt i ønsket om at gøre op med den ukonstruktive samfundskritik, og i stedet erstatte den med en tilskyndelse til en mere introvert kritik, hvor det er individet selv, der har fejlet eller misforstået noget, hvis tingene ikke rigtig flasker sig. En god introduktion findes i: Willig, Rasmus (2013): Kritikkens u-vending. Kbh: Hans Reitzels Forlag. Endvidere skriver Thomas Aastrup Rømer også en del om afviklingen af kritik og tænkning i moderne offentlig ledelse i bogen Krisen i dansk pædagogik.

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
9.141 andre er allerede tilmeldt