Debat

Test skræddersyet til alle

Efter et års forbedringsarbejde skal danske skoleelever igen gennemføre nationale obligatoriske test. Spild af tid eller unik model?

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Noget helt særligt ved de danske, it-baserede test er, at de tilpasser forløbet af testen til eleven. I international sammenhæng er det helt unikt. Men faktisk blev metoden opfundet af psykologen Alfred Binet allerede i 1905. Han fandt på, at han kunne skræddersy en intelligenstest ved at ordne opgaverne efter sværhedsgrad på forhånd. Først stillede han en middelsvær opgave. Hvis personen svarede rigtigt, fandt han en sværere opgave frem - og modsat, hvis personen svarede forkert. Det krævede en stor stak velordnede opgaver.

I dag kan vi gøre det samme på computer. Det adaptive princip, som det er døbt, giver et konkret og præcist billede af elevens faglige færdigheder på de områder, som bliver testet. Det er et bærende princip i de nationale test. Og selv om meget er i færd med at blive ændret i systemet efter en forsker- og ekspertvurdering, er der principielt stadig tale om Binets system.

Nogle af de ændringer, som Cowi og vi arbejder på lige nu, er:

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Et forbedret adaptivt system betyder, at eleven kommer hurtigere igennem testen.

En større bank med opgaver, som alle er afprøvet på 700 rigtige elever.

En forbedret formidling af resultaterne: Testene giver både overordnede og detaljerede resultater. For nogle elever kan læreren måske nøjes med en oversigt. Andres resultater skal der dykkes lidt mere ned i. Begge dele bliver muligt - uden at det er nødvendigt at læse konkrete opgaver.

Testene er gode til det, test kan. Men læreren skal naturligvis supplere med mange andre input for at evaluere elevens samlede udbytte af undervisningen.

Svar fra Signe Folkmann Bonde:

Jeg håber, der er blevet gjort noget ved de mange fejl i opgaverne. Men hvad med de tekniske fejl og mangler, forældrerapportens mangelfuldhed og den lange ventetid på resultaterne? Jeg tør ikke stole på, at man ikke længere behøver at nærlæse de enkelte opgaver for alle eleverne og nøjes med en oversigt.

Og selvfølgelig skal man stadig supplere med andre evalueringsformer. De nationale test er bare til dato den mest tidskrævende og den mindst udbyttegivende form for evaluering, jeg har prøvet. |

»For nogle elever kan læreren måske nøjes med en oversigt. Andres resultater skal der dykkes lidt mere ned i«