Madkundskab
0   726

Børn kan også foretage »egenkontrol«

På Strandgårdskolen er skolekøkken og kantine én og samme ting. Eleverne producerer dagens ret fire dage om ugen.

På det første stålbord ligger en stak fotokopierede tjeklister. »Vasket hænder«, »Taget alle smykker af«, »Rengjort arbejdsbord« står der blandt andet.

»Det er 'egenkontrol'«, forklarer hjemkundskabslærer Lykke Stagaard, der var professionsbachelor i ernæring og sundhed, før hun blev lærer.

Sammen med kantineleder Michelle Tofteng tog hun kontakt til den lokale levnedsmiddelkontrol, da skolekøkken og kantine skulle bygges om, og de var klar til at slå de to ting sammen til ét.

»Der var faktisk relativt få krav. Vi blev mødt af stor begejstring for projektet, fordi Levnedsmiddelkontrollen er meget optaget af, at børn lærer at lave mad«, fortæller Lykke Stagaard.

Artiklen fortsætter under banneret

Skolens kantine er økologisk og fik i 2010 som den første skole det økologiske guldmærke.

Hjemkundskab - eller madkundskab, som Lykke Stagaard glæder sig til, at faget skifter navn til med reformen - har eleverne på 4., 5., 6. og 7. årgang. Tre elevhold står for maden ni uger i træk og tilbringer henholdsvis mandag, tirsdag og onsdag i køkkenet fra klokken 8 til 12. Om torsdagen er det et af overbygningsvalgholdene, der er i køkkenet. I stedet for valgfag kan overbygningseleverne på Strandgårdskolen vælge »skills« torsdag formiddag. Det er forskellige former for erhvervsrettede hold og projekter. De har blandt andet til formål at åbne elevenes øjne for mulighederne i erhvervsuddannelserne, fordi Ishøj-skolen som så mange andre skoler oplever, at eleverne kun kan forestille sig en vej via gymnasiet. Et af holdene er madholdet, hvor eleverne får et hygiejnekursus med tilhørende prøve og bevis.

»Det er ikke et officielt bevis, men vi foreslår eleverne, at de kan hæfte det på cv'et, når de søger job i Bilka - i den alder har man jo ikke ret meget at sætte på cv'et«.

Lykke Stagaard og hendes kolleger nyder, at hjemkundskabstimerne går med, at eleverne laver sund og fornuftig mad, som tjener et formål - og at de ikke selv skal bruge tid på indkøb, for det klarer kantinepersonalet, som også laver mad om fredagen og står for både tifrikvarterets gratis havregrød til alle og det lille eftermiddagsmåltid, som eleverne spiser ude i deres huse.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Ernæring og sundhedsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for madkundskab, sundhed og ernæring. I samarbejde med Foreningen for madkundskab.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
4.348 andre er allerede tilmeldt