Debat

A-og B-lærere

Lærere er naturligvis forskellige. Nogen har småbørn andre har ikke -det kan skyldes alder eller fravalg. Nogen står tidligt op andre gør ikke. Arbejdstiden skulle helst afspejle dette og ikke blive et statisk gennemsnit.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Eftersom lærere er forskellige, ikke køn kønsmæssigt og aldersmæssigt, men også måde at indrette deres tilværelse på skabt gennem tilfældigheder og til-og fravalg, bør en kommende arbejdstidsaftale med arbejdsgiveren tage højde for dette. En fastlagt arbejdstid fra f.eks. kl.7.30-16.30 er statisk og tager ikke de hensyn som forskellige lærere har brug for.

Derfor mener jeg, at den enkelte lærere bør have mulighed for at flekse sin forberedelse på skolen når der ikke er elever tilstede og d.v.s. udenfor tidspunktet kl.8-15. Flekstiden kunne derfor hedde fra kl.6-8 og kl.15-17. Så kunne en lærer vælge en arbejdstid fra kl.6-15, 7-16 eller 8-17 eller andre lidt mere skæve møde-og sluttider. Og samtidig er læreren på skolen mens eleverne er der. De som er A-mennesker og ikke har børn derhjemme kan møde tidligt og de som er B-mennekser og ikke har børn derhjemme kan møde senere. Ligesom dem med børn har mulighed for at indrette deres tider efter vuggestue etc.

Endvidere skal det naturligvs være en aftale mellem den enkelte lærer og ledelsen og ikke noget som aftales centralt mellem DLF og arbejdsgiveren. Området er blevet normaliseret og det danner udgangspunktet for loven. Og det er derfor et individuelt valg, hvad den enkelte lærer ønsker udfra de muligheder loven giver. Det gælder naturligvis også arbejde før kl.6 og efter kl.17 og i weekender, hvor der naturligvis skal udbetales ekstra som alle andre arbejdstagere har krav på i det danske samfund.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Alle ledelsesfunktioner o.a. som it som hidtil er blevet varetaget af lærere skal fremover enten varetages af ledelsen eller gennem en ekstra honorering på timebasis af en lærer eller anden kompetent person. Det kan godt være det bliver omkostningskrævende, men sådan er konsekvensen af en nomalisering af lærerområdet. It vil nok blive den mest omkostningskrævende, men en lærerløn er trods alt lavere end en uddannet it-person udefra.

Jeg kan personligt være bekymret for hvordan den enkelte lærer reagerer på de nye arbejdstidsregler. Flere vil uden tvivl gå ned med stresse, flere vil uden tvivl blive mere sygemeldt, flere vil uden tvivl søge arbejde i nærheden af deres bopæl (hvad jo også er godt for miljøet med mindre transport til følge) og atter andre vil helt skifte arbejdsområde. Og så er der alle dem som egentlig gerne ville uddanne sig til lærer p.gr.a. den tidligere mulighed for at forberede sig når det passede ind i ens dagligdag, men som nu fravælger uddannelsen til fordel for en anden.

Personligt mener jeg, at udover at lærerjobbet er et af de vigtigste herhjemme, er en undervisningstime med 24-28 elever med vidt forskellige forudsætninger herunder opdragelse hjemmefra, arvede egenskaber, forskellige sygdomme og handicaps, en meget krævende opgaver, som slet ikke kan sammenlignes med andre jobs timer. Læreren skal hele tiden være klar til at være på, hjælpe, trøste, skælde ud, løse konflikter, motivere, fjerne mobiltelefoner, finde elever etc. Dette kan ikke sammenlignes med andre jobs. Og at gennemføre en undervisningstime med ro og rent fagligt arbejde kan kune lade sig gøre gennem niveaudeling, så tanken om enhedsskolen bør tages kraftigt op til revision. Gennem specialisering har mennesket udviklet sig og derfor vil det også være det mest naturlige i forhold til vores børn. Se blot deres fritidsinteresser. De som finder noget de er gode til udvikler sig meget hurtigere end de som sapper rundt og ikke finder fodfæste i noget som de er gode til. Det betyder mindre at de ikke kan f.eks. fysik, hvis de er fremragende til tysk eller engelsk etc.

Den danske folkeskole er på vej til at gå under p.gr.a. de folkevalgtes politikers manglende evne til at have forstand på folkeskolen. Og med den nuværende undervisningsminister er risikoen ihvertfald ikke blevet mindre.