Blog
8   2670

Fysisk aktivitet og læring - en taksonomi

Abonner på nyt om Kost, motion og sundhed i dit personlige nyhedsbrev.


Teksten introducerer en taksonomi over typer af fysisk aktivitet i forbindelse med fysisk aktivitet og læring.

Formålet med denne tekst er at skabe bedre kommunikation omkring forskellige typer af fysisk aktivitet i forbindelse med fysisk aktivitet og læring / kognition.

Jeg vil anvende ordet fysisk aktivitet i denne tekst, men kunne lige så vel anvende begreberne leg, idræt eller bevægelse.

Artiklen fortsætter under banneret

Det er ofte min oplevelse, når jeg deltager i samtaler omkring fysik aktivitet, at den gode kommunikation vanskeliggøres af, at forskellige typer af fysisk aktivitet omtales med et og samme begreb. Hvis medarbejdere fra to forskellige skoler taler sammen omkring deres erfaringer med fysisk aktivitet i skolen, og begge skoler anvender begrebet fysisk aktivitet, kan der stadig være meget store forskellige på typen af fysisk aktivitet. Der er således også store forskelle på effekten af den fysiske aktivitet, de didaktiske udfordringer der følger med samt i argumentationen bag at bruge den fysiske aktivitet.

Denne manglende eksplicitering af typen af aktiviteter samt af effekten og argumenterne er uhensigtsmæssig for både lærere, ledere, politikere og forskere.

Derfor kommer her en taksonomi, som inddeler fysisk aktivitet i seks forskellige typer. Man kunne have inddelt fysisk aktivitet på mange andre måder, men denne inddeling er først og fremmest udarbejdet med henblik på de udfordringer skolerne står med i forbindelse med implementeringen af den kommende reform. Især er taksonomien tænkt som et redskab i de mange projekter og indsatser med fokus på fysisk aktivitet og læring / kognition. Udarbejdelsen af taksonomien stammer netop også fra et forskningsprojekt omkring fysisk aktivitet og læring. Nemlig Børne- og Undervisningsministeriets indsats på området[1]. Nødvendigheden for at skabe klarhed omring forskellige typer af interventioner (og dermed forskellige typer af fysisk aktivitet) blev hurtig tydelig. Nedenstående inddeling muliggør, at lærerne, lederne og ikke mindst også forskere kan tale præcist sammen omkring deres arbejde.

Figur 1. En taksonomi over typer af fysisk aktivitet til brug i forbindelse med fysisk aktivitet og læring. 

Type 1 – aktive pauser

Der har allerede været afviklet adskillige projekter med fokus på at lægge små korte aktiviteter ind i den boglige undervisning. I nogle sammenhænge kaldes disse aktiviteter for brain-breaks. Argumentationen er som regel, at pauserne giver eleverne lidt ilt til hjernen eller noget i retning af, at eleverne lige skal brænde lidt krudt af. Et andet godt argument for aktive pause, som dog ikke anvendes så ofte, er at noget tyder på at fysisk aktivitet kan have en positiv effekt på konsolideringen. Fysisk aktivitet kan så at sige hjælpe til at læringen ’hænger bedre fast’. Når børn (eller voksne) skal lærer mange forskellige ting i løbet af en dag, opstår der interferens. Det vil sige, at hvis en elev først har øvet sig på tyske gloser, og derefter går i gang med at lære kongerækken, bliver den læring eleven har opnået omkring de tyske gloser forstyrret og nedsat. Hvis eleven bare stopper og går hjem efter de tyske gloser, vil denne læring ’hænge bedre fast’. Da elever møder mange forskellige læringsopgaver i løbet af en skoledag, vil der ske interferens. Meget tyder på, at denne interferens kan nedsættes ved at lægge fysisk aktivitet ind imellem de forskellige læringsopgaver.

De aktive pauser er korte, og de skaber som regel ikke de store didaktiske eller strukturelle udfordringer. Med lidt opfindsomhed kan de fleste undervisere hurtigt finde på en lang række små aktiviteter, som kan bruges som Type 1 aktiviteter – altså aktive pauser.

Type 2 – Fysisk træning

Denne form for fysisk aktivitet kan beskrives som fysisk aktivitet med en varighed og en intensitet, der er høj nok til, at der skabes en fysiologisk respons, der giver en positiv effekt på læring. Pulsen skal op og åndedrættet er belastet. Det er ikke nok at gå en tur rundt om skolen.  

Dokumentationen for at fysisk aktivitet har en kausal og positiv effekt på læring, er god. F.eks. er det påvist, at fysisk aktivitet har en positiv effekt på de såkaldte eksekutive funktioner, på hukommelsen og på IQ. Dog er det vigtigt at huske, at spredningen er meget stor (effekten er altså stor for nogle elever, mens andre elever ikke får nogen effekt, eller en direkte negativ effekt af type 2 aktiviteter).

I praksis er type 2 aktiviteter ofte knyttet til idrætstimerne eller på nogle skoler er der lagt at såkaldt ’bevægebånd’ eller perioder i løbet af skoledagen, hvor eleverne er fysiske aktive. Type 2 aktiviteter er ikke knyttet direkte til den boglige undervisning, men de har alligevel en positiv effekt på læring. Det er altså udelukkende den fysiologiske effekt (bl.a. via udskillelsen af stoffet BDNF), som type 2 aktiviteter har på kognitive funktioner, der er tale om.  

Type 2 aktiviteter kræver mere tid, ofte andre faciliteter og ofte mere planlægning end type 1 aktiviteter.

Type 3 – Bevægelse Integreret i Undervisningen (BIU-aktiviteter)

BIU aktiviteter er, modsat type 2 aktiviteter, ikke løsrevet fra den boglige undervisning, men tværtimod integreret deri. BIU-aktiviteter kan opdeles i to underkategorier BIU-1 og BIU-2 som adskilles af intensiteten af den fysiske aktivitet.

BIU-1-aktiviteter handler i virkeligheden ikke så meget fysisk aktivitet, men i højere grad om at gå fra en abstrakt til en konkret læringsstil. Det kan have en positiv effekt på mange elever, hvis de i stedet for at sidde ned og lave matematik, rejser sig op og flytter rundt på bolde mellem nogle kasser, eller går ud i skolegården for at regne ud, hvor mange tagsten, der er på skolens tag. Men i denne type BIU-1-aktiviteter er intensiteten ikke høj nok til, at der kommer en fysiologisk respons (f.eks. øget frigivelse af BDNF). Der er ikke noget som helst i vejen med BIU-1-aktiviteter. De kan være særdeles effektive, men det er bare ikke den effekt man taler om, når man taler om, at fysisk aktivitet har en positiv effekt på læring / kognition.

I BIU-2-aktiviteter er den fysiske aktivitet, der ligesom BIU-1-aktiviteter er integreret i den boglige undervisning, men i BIU-2-aktiviteter er intensiteten og varigheden høj nok til, at der er en fysiologisk respons på den fysiske aktivitet. Her er altså ikke tale om, at man går rundt i klasselokalet for at hente sedler med navneord. BIU-2-aktiviter foregår med høj puls samtidig med, at det er en del af den boglige undervisning.

TYPE 4 - idrætsfaget

Den sidste type aktiviteter er de aktiviteter, der er knyttet til idrætsfaget, og det faghæfte der beskriver fagets læringsmål. Det er vigtigt at understrege, at den store fokus på fysisk aktivitet i den kommende reform ikke overflødiggør idrætsfaget, som netop har en lang række mål, der ikke dækkes af type 1, type2 eller type-3-aktiviteter.

[1] uvm.dk/I-fokus/Laering-i-bevaegelse


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Ernæring og sundhedsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for madkundskab, sundhed og ernæring. I samarbejde med Foreningen for madkundskab.

Læs mere om de faglige netværk
4.145 andre er allerede tilmeldt

Idrætsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. 

Læs mere om de faglige netværk
5.181 andre er allerede tilmeldt