0   222

Elever skaber fremtiden

Færre elever i klasserne, kulturfag og mere medbestemmelse, lød nogle af forslagene fra unge, der diskuterede Fremtidens Skole

»I træder ud af rumskibet og går ind i en flot bygning. På et banner står der 'Best School in the World 2020'. I møder en mand og en kvinde, der smilende siger: 'Vi har ventet på jer. Kom og se, hvad I har lavet'«.

I salen sidder 80 dybt koncentrerede mennesker med lukkede øjne og lytter til den rolige stemme, der guider dem gennem drømmeskolens gange og lokaler. Inde bag de lukkede øjenlåg har de hver deres vision om, hvordan fremtidens skole ser ud. De fleste har et saligt smil på læberne.

Artiklen fortsætter under banneret

Størstedelen af deltagerne er ikke en dag over 20 år. Men det er også - som nogen måske vil mene - netop dem, det hele handler om.

Forhistoriske levn på Nationalmuseet

Det var en broget flok, der mødte til en konference om Fremtidens Skole, som blev afholdt i DGI-huset i Århus i sidste uge. Konferencen var arrangeret af DLF og Lærerstuderendes Landskreds, men størstedelen af deltagerne var folkeskoleelever i spraglet tøj og maosko.

»Forleden holdt 'de voksne' en konference om Fremtidens Skole i København. Det foregik på Nationalmuseet, og det passer meget godt med min opfattelse af museets samling af forhistoriske levn«, sagde formanden for Dansk Ungdoms Fællesråd, Martin Justesen, til glæde for deltagerne.

»De, der bestemmer i dag, har gået i den sorte skole. Det er vigtigt, at vi blander os i debatten. Fremtiden kommer af sig selv, men vi skal skabe fremskridtet«, fortsatte han og foreslog blandt andet, at valgretten sænkes til 16 år.

Deltagerne sad ved borde og skulle diskutere deres holdninger til seks emner: Faglighed, kultur, globalisering, fællesskab, demokrati og læringsmiljø.

Hvert tiende minut tordnede lalleglad polkamusik ud af højtalerne og indikerede, at det var tid til at skifte bord. På den måde kom alle rundt til samtlige borde, hver gang med nye diskussionspartnere.

Kaospiloterne fra Århus var konferencierer. Gennem klappelege, kluddermor og kunstneriske tegninger bandt de dagens aktiviteter sammen på en underholdende måde og illustrerede samtidig den mangfoldighed, som mange unge gerne vil have til at præge undervisningen i Fremtidens Skole.

Farver, humor og tvunget fællesskab

»Et kedeligt klasselokale med grå betonvægge giver ikke lyst til at lære. Hele rummet dør«, lød det fra en dreng.

Deltagerne ved bordet var enige om, at et fast klasselokale gennem alle ti skoleår kunne være en god idé. På den måde ville lokalet udvikle sig i takt med eleverne, og det ville være muligt at sætte sit personlige præg på det.

Der var også bred enighed om, at der i Fremtidens Skole skal være langt færre elever om én lærer. Flere foreslog, at man i stedet for klasseundervisning deler eleverne op i hold.

»Så kan lærerne bedre få de svage elever op ved siden af de dygtige. Problemet er bare, at det er demoraliserende at være på et b-hold«, mente en pige.

Faglighed skal der til, og det afgørende er, at eleverne ikke kun lærer at løse opgaver. De kan også udtænke nye problemstillinger og finde løsninger på dem, endnu inden de er opstået. Derfor skal test og prøver i langt højere grad være mundtlige, så eleverne kan vise, at de både kan bruge deres viden, kombinere deres færdigheder og anvende dem i nye situationer.

Mange ville gerne have en blanding af valgfrie og tvungne fællesskaber i Fremtidens Skole. I de tvungne fællesskaber skal eleverne lære at tage socialt ansvar og tænke på andre end sig selv. De tvungne fællesskaber skal være både i klassen - eller hjemmegruppen - og i spisefællesskaber, hvor elever fra 7. klasse spiser sammen med 1.-klasserne. På den måde får de et tættere forhold til hinanden.

En deltager foreslog, at fremtidens lærere skal tage et obligatorisk stand-up-kursus.

»Min matematiklærer er langhåret og Brøndby-fan. Han har haft sine egne børn med i klassen. Han fortæller om sig selv, og det er rigtig godt. Han er en god lærer«, fortalte en elev, der omvendt har en »meget kedelig dansklærer uden humor«.

Rigtig mange deltagere var trætte af de gammeldags møbler, der præger nutidens klasselokaler. Flere af dem føler ikke, de er i stand til at lære, når de skal sidde på en træstol hele dagen.

»Der skal være plads til at hoppe op i vindueskarmen eller lægge sig på gulvet, hvis man ikke kan koncentrere sig, når man sidder på en stol. Der skal være plads til mangfoldighed«, sagde én.

Kulturfag skal nedbryde fordomme

Et af dagens helt store fokuspunkter var den manglende kulturundervisning i nutidens folkeskole.

»Vi skal arbejde med de etnisk forskellige elever, vi har i vores klasser. De skal ikke kun lære om dansk kultur og historie. Vi skal også lære om deres lande«, lød en kommentar fra bordet, der arbejdede med kultur.

»Jeg kan godt forstå, at tosprogede spiser noget andet mad og taler et andet sprog, men jeg vil gerne lære at forstå, hvorfor de gør alle de dumme ting«, tilføjede en dreng fra 9. klasse.

De unge var enige om, at kristendom er et forældet fag, der ikke afspejler nutidens mangfoldighed. De vil hellere undervises i religion. Eller måske skal der hellere stå »kulturfag« på skemaet. Det var et meget populært forslag, og en af de uddannede lærere ved bordet havde allerede med succes prøvet det på sin egen skole.

Kulturfag skal erstatte samfundsfag, religion og historie.

»Vi skal have en fælles forståelse af verdens forskellige kulturer, så vi kan samarbejde med de andre lande i fremtiden. Et kulturfag vil nedbryde en masse fordomme. Eleverne skal vide, at nogle mennesker spiser med fingrene, og andre beder til Allah«.

Fremtidens skoleskema skal stadig indeholde obligatorisk undervisning i dansk, matematik og engelsk. Men flere var enige om, at der skal kigges en ekstra gang på de andre fag.

»Hvad skal jeg dog bruge tysk til i dag? Det er jo kun tyskerne, der taler det. Kinesisk er da meget mere relevant nu og i fremtiden«.

Flere af de helt unge deltagere var varme fortalere for mere undervisning på fremmedsprog. Et af forslagene var matematiktimer på engelsk.

En skoledag 2020

Sidst på dagen fremlagde alle grupper deres bud på Fremtidens Skole. Og hvordan ser den så ud?

Jo, skolen er lys, dejlig og med glasfacade, så eleverne kan kigge ud på naturen. De møder klokken otte, og den første time går med meditation, idræt eller hjemkundskab, hvor de lærer at lave sund mad, så ingen bliver overvægtige. På den måde kan eleverne begynde dagen på en god måde.

»Jeg er alligevel først frisk efter det første frikvarter«, forklarede en ung debattør, og flere nikkede genkendende.

Undervisningen er delt op, så fællesundervisning foregår i et traditionelt klasselokale og gruppearbejde i mindre rum med sofaer og køkken. I hver klasse er der cirka ti elever til én lærer.

Alle har computere med touchscreens i deres borde, så de ikke behøver have bøger med til de forskellige fag. Lærerne underviser ikke firkantet og traditionelt, men indtager mere en rolle som rådgivere i undervisningen.

Rejsen med rumskibet til Fremtidens Skole viser også, at eleverne har fået meget større indflydelse på både undervisning og skolens rammer. Der sidder elever i ansættelsesudvalget, og ud over elevrådet er der årgangsråd, for mens 4.-klasserne går op i legepladsen, vil 9.-klasserne hellere arbejde på at få flere skolefester.

Fremtidens Skole uddanner ikke eleverne til at opfylde samfundets behov. Den uddanner dem til at skabe det samfund, de gerne vil leve i.

Philip Dimsits, 14, 9. klasse på Carolineskolen i København:

»Det skal være muligt at sidde i en sækkestol eller ligge ned i klasselokalet. Vi lærer forskelligt.

Alle skal turde sige deres mening i klassen, og lærerne skal opfordre dem til at gøre det. Folkeskolen skal have plads til forskellighed«.

Lisbet Bylov Falgren, 23, læser til socialrådgiver:

»Vi skal gøre op med dogmet om, at eleverne skal sidde i snorlige rækker eller i bedste fald en hestesko og være stille. I stedet skal de lære at lære på mange forskellige måder, og de skal lære, at faglighed kan have mange former, og at viden ikke er statisk«.

Toke Warming, 15, 9. klasse på Katrinebjergskolen i Århus:

»Dansk, matematik og engelsk er vigtige fag, som alle elever skal have. Men alt andet skal være valgfag. Der skal være mulighed for mere musik og idræt, og så skal der være bedre mad i kantinen.

Mine børn skal lære noget og ikke blive overset i klassen. Det er der mange, der bliver i dag«.

Cagri Esen, 15, 9. klasse på Møllevangskolen i Århus:

»Vi skal bage en kage, for eksempel når der kommer en ny elev i klassen, og spise den sammen, så vi kan blive venner. Så føler man sig ikke flov, når man siger noget i timerne«.

Henning Reiths, 36, studerende på Skive Seminarium:

»Vi skal have større fokus på livsfilosofi, så eleverne lærer at forstå den verden, de lever i. De skal have værktøjer til at skabe deres egen identitet, frem for at vi former dem efter en skabelon. Vi skal bygge fagligheden på, at de er livsduelige væsener«.

Ronja Lundberg, 18, studerende på Skanderborg Gymnasium:

»Målet med undervisningen skal ligge her og nu. Eleverne skal ikke lære efter laveste fællesnævner, men have individuelle rammer.

Mine børn skal lære efter deres interesser. Folkeskolen skal stadig være almendannende, men hvis min datter vil være sygeplejerske og kan lide at lege med dukker, skal hun også have lov til det«.

»Jeg kan godt forstå, at tosprogede spiser noget andet mad og taler et andet sprog, men jeg vil gerne lære at forstå, hvorfor de gør alle de dumme ting« Dreng fra 9. klasse

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet