Specialundervisning
1   749

Mange med svære tale- og sprogforstyrrelser får ikke hjælp til at udtrykke sig

Der findes redskaber til mennesker med komplekse kommunikationsbehov, så de i højere grad selv kan udtrykke sig. Alligevel er mange dybt afhængige af, at deres nære omgivelser kan aflæse dem. En arbejdsgruppe efterlyser blandt andet mere uddannelse til lærere.

Ingen ved, hvor mange med blandt andet udviklingshæmning, autisme, cerebral parese eller erhvervet hjerneskade, der sidder isoleret rundt om i Danmark, fordi ingen har opdaget, at de kan lære at udtrykke sig, for eksempel via en tavle med symboler eller en talemaskine. Men det tyder på, at der findes en del, viser en analyse af indsatsen på området.

Artiklen fortsætter under banneret

Komplekse kommunikationsbehov

En bred gruppe borgere, der ikke kan tale på grund af fysiske og/eller psykiske funktionsnedsættelser hører under betegnelsen mennesker med komplekse kommunikationsbehov, fordi de behøver specialiseret udredning og særligt tilrettelagte systemer og støtte for at kunne kommunikere og deltage i hverdagen på lige fod med andre.

Målgruppen er kendetegnet ved:

- De er afhængige af omgivelsernes evne til at aflæse deres særlige kommunikationsformer.

- De skal lære at udtrykke sig gennem andre kommunikationsformer end tale og behøver rollemodeller og undervisning heri.

- De fleste har brug for alternative løsninger, også i forhold til skriftsproget.

- De har, som andre, brug for adgang til almene teknologisk baserede kommunikationsformer som sms, internet, e-mail, Skype, digitale billeder og sociale medier.

- De er livslangt afhængige af støtte fra deres nære omgivelser, som skal kunne afklare deres kommunikationsbehov, kende til alternative løsninger og give livslang støtte til så selvstændig kommunikation som muligt. Derfor er omgivelsernes viden om og holdning til, hvordan de kan støtte, en altafgørende faktor for disse menneskers ytringsfrihed og mulighed for aktivitet og deltagelse i samfundslivet.

"Når vi ikke opdager, at mange kan få hjælp til at udtrykke sig, skyldes det manglende viden på alle niveauer. Vi har for eksempel ikke en læreruddannelse i alternativ og supplerende kommunikation", siger Vibe Lund Jensen.

Hun har siddet i den arbejdsgruppe, der står bag den nye rapport, som analyserer tilbud og barrierer for indsatsen for mennesker med komplekse kommunikationsbehov. Til daglig er hun lærer og kommunikationsvejleder på Ungdomsuddannelsescenter Maglemosen i Ballerup.

Mange er dybt afhængige af deres samtalepartner

Selv har Vibe Lund Jensen taget uddannelsen alternativ og supplerende kommunikation i Norge, der svarer til en dansk diplomuddannelse. Her lavede hun et projekt sammen med kommunikationsvejleder og ergoterapeut Birgitte Brandt fra børneterapien i Odense om, hvordan man tilgodeser mennesker med svære tale- og sprogforstyrrelser.

"Vi fandt ud af, at mange er dybt afhængige er deres samtalepartner, fordi de ikke råder over et kommunikationssystem. Eller også er det system, de har, ikke blevet tilpasset efter, at de er blevet ældre, for ingen har ansvaret for at tage sig af deres kommunikationsbehov", siger Vibe Lund Jensen.

Forståelse af signalord snyder omgivelserne

Nogle har alvorlige syns- og høreproblemer, og hos andre snyder sprogforståelsen.

"De kan være så gode til at aflæse rutiner, at man tror, de forstår alt, man siger. Men hvis man laver en sproglig udredning, viser det sig måske, at de primært forstår signalord, og at der ofte tales hen over hovedet på dem. Her skal omgivelserne tilpasse kommunikationen, så personen bedre kan deltage".

Problemområder

Børn, unge og voksne med komplekse kommunikationsvanskeligheder bliver ikke altid opdaget og får derfor ikke altid tilbudt den støtte, der kunne forbedre deres kommunikationsmuligheder.

På alle niveauer mangler der viden på området, og siden strukturreformen ses en tendens til at specialviden fragmenteres.

Der mangler koordinering og kontinuitet på tværs af faggrupper og sektorer og ved miljøskift, såvel de daglige miljøskift mellem bolig og dagbeskæftigelse som de større miljøskift i en borgers liv, for eksempel skift af botilbud eller dagbeskæftigelse.

Lovgivningsmæssigt er der kun få bestemmelser, der sikrer ret til en alternativ og supplerende kommunikationsform. Der findes meget begrænset klageadgang i forhold til støtten til at opbygge en alternativ og supplerende kommunikationsform. 

Læs arbejdsgruppens rapport via linket til højre for artiklen.

Hvis man taler til mennesker med sprogforstyrrelser på en måde, hvor man ikke forventer svar - eller ikke venter på svaret, fordi de har lang latenstid - vil mange af dem tilpasse deres måde at kommunikere på efter det og affinde sig med, at andre både finder på samtaleemner og fører ordet.

"Jeg har set mange steder, hvor man synes, at man gør sit yderste for at forstå personen via mimik og øjenudpegning, men man kommer ikke videre med personens ordforråd og en mere selvstyrende kommunikation", siger Vibe Lund Jensen.

Nu skal du tale kinesisk og så svensk

Makkerparret lagde konklusionerne fra deres projekt frem på en messe, og deltagerne i workshoppen fortalte også om deres oplevelser med svigt. Resultatet blev, at de sammen skrev et åbent brev til blandt andre daværende socialminister Benedikte Kiær, som derefter nedsatte den arbejdsgruppe, Vibe Lund Jensen og også Birgitte Brandt har siddet med i. Målet var at lave en analyse af tilbud og barrierer på området og foreslå indsatser, der kan føre til forbedringer.

"I mit tidligere job på Kommunikationscentret i Hillerød skulle vi udrede en udviklingshæmmet kvinde på 42 år. Hun havde skiftet kommunikationssystem fire gange, alt efter hvad de kunne det sted, hun var tilknyttet. Det svarer til, at man lærer os andre at tale kinesisk, og når vi kommer et nyt sted hen, skal vi lære svensk", siger Vibe Lund Jensen.

Omgivelserne skal kende til de teknologiske muligheder

Kvindens udtryksmuligheder var gået i stå, og da hendes sproglige formåen blev udredt, viste det sig desuden, at kommunikationssystemet var for komplekst til, at hun kunne bruge det.

"Der var for mange symboler, og vi opdagede også, at hun havde problemer med at se dem. Hendes omgivelser vidste heller ikke, hvordan de skulle støtte hende i at bruge systemet", fortæller Vibe Lund Jensen.

Relevante løsninger

Indsatsen har tilsyneladende større chance for at lykkes når der er:

- Gode procedurer og faglige metoder, der sikrer tværfaglighed og inddragelse af det personlige netværk.

- Koordinering mellem forskellige fag, instanser og sektorer.

- Adgang til at fagpersoner og pårørende kan få/forny viden.

- Adgang til specialistviden.

- Gode procedurer for at sikre at viden og færdigheder ikke går tabt ved overgange og miljøskift.

 

Mange har en teknologisk løsning, især talecomputere, men det kræver viden og kompetencer at lære dem at bruge udstyret.

"Mange flere kunne få adgang til sms, internet, Skype, e-mail og sociale medier, hvis omgivelserne kendte til de enkle eller forenklede brugerflader, der allerede findes, og forstod, at kontakt over afstand med familie og venner er lige vigtigt for mennesker med eller uden funktionsnedsættelse".

Nødvendigt at udvikle faglige metoder

Arbejdsgruppen anbefaler i sin rapport, at der sættes gang i et projekt, som skal identificere, beskrive og udvikle faglige metoder på området. Efterfølgende skal metoderne afprøves i miljøer, som har begrænset erfaring med alternativ og supplerende kommunikation.

"Da jeg som ung lærer på en skole for børn med generelle indlæringsvanskeligheder fik mennesker i min varetægt, som ikke kunne tale og øve bogstavlyde, havde jeg ikke lært, hvordan jeg skulle lære dem at læse. Der findes strategier og systemer til det, men mange af dem, der kan knække læsekoden, opdager vi ikke, måske fordi vi tror, at de aldrig kan lære det. Der mangler en overordnet indsats", siger Vibe Lund Jensen.

Lærere har dårlige vilkår for at løfte opgaven

Lærere har dårlige vilkår for at løfte opgaven, fordi kommunikation for mennesker uden et sprog ikke indgår i læreruddannelsen.

"Vi kunne godt tænke os en uddannelse i alternativ og supplerende kommunikation i Danmark, men så længe hverken skoler eller institutioner efterspørger den, er det ikke interessant at udbyde den. Derfor er det op til regeringen at indføre den. Vi vil også gerne have KL på banen til at hjælpe kommunerne med, hvad de bør have af procedurer og tilbud, så der sker en samlet indsats".

Kortlægning skal skabe politisk interesse

En anden af arbejdsgruppens anbefalinger går på, at der skal foretages en total kortlægning i et geografisk afgrænset område af alle voksne med et komplekst kommunikationsbehov. På samme måde kan fødeafdelinger, sundhedspleje, daginstitutioner og PPR gå sammen om at identificere, registrere og udrede alle børn mellem nul og fem år, som har et så omfattende kommunikationshandicap, at der er behov for en særlig og målrettet indsats.

Arbejdsgruppens anbefalinger

  1. Der iværksættes et projekt i et geografisk afgrænset område, hvor der foretages en total kortlægning af alle voksne, som har et komplekst kommunikationsbehov - uanset om de bor i botilbud eller egen bolig.
  2. Der iværksættes et projekt i et afgrænset geografisk område, hvor der i et formaliseret samarbejde mellem fødeafdelingerne, sundhedsplejen, daginstitutioner og PPR foretages en identificering, registrering og udredning af alle de børn i området mellem 0 og 5 år, som har et så omfattende kommunikationshandicap, at der er behov for en særlig og målrettet indsats for at sikre deres kommunikation.
  3. Der iværksættes et metodeprojekt (aktuelt bedste viden) med udgangspunkt i nogle få praksismiljøer, hvor det i høj grad lykkes at implementere alternativ og supplerende kommunikation til mennesker med komplekse kommunikationsbehov. Ud fra den aktuelle praksis disse steder, beskrives, udvikles og evalueres metoder, der giver omgivelserne redskaber til at støtte op om relevante kommunikationsløsninger. Metoderne afprøves efterfølgende i mindre erfarne miljøer.

"Vores rapport er med rette blevet kritiseret for at mangle dokumentation i tal og forskning. Den bygger på vores erfaringer og viden og på anderkendt litteratur og rapporter fra ind- og udland. Det skyldes, at der ikke findes tilstrækkelig viden om de danske forhold. Derfor bør vi kortlægge, hvad disse mennesker får af tilbud og oplever af skift i for eksempel fem kommuner. Det vil både kunne vise problemets omfang, men også, hvordan personer med vellykkede kommunikationsløsninger er blevet udredt, og hvilken viden personalet omkring dem har", siger Vibe Lund Jensen.

Ved at gange tallene i kortlægningen op, vil man kunne se, hvordan det cirka ser ud på landsplan.

"Vi vil gerne styrke fagområdet med viden og uddannelse, men hvis vi skal have politikerne til at tage os alvorligt, er vi nødt til at kortlægge problemets omfang".

Mange skift udfordrer kommunikationen

På Ungdomsuddannelsescenter Maglemosen i Ballerup, hvor Vibe Lund Jensen arbejder, er elevernes kommunikation sat i fokus.

Centret tilbyder STU-forløb og er begyndt at gøre mere ud af den sproglige udredning. Derfor ansættes der personale med særlig viden, og hele medarbejderstaben får udviklet deres kompetencer på området. Centret har således flere teknologiske kommunikationssystemer, som nøje tilpasses den enkelte elev.

"Vi arbejder på, at eleverne får en højere grad af selvstændig kommunikation, så de bedre kan forstå og udtrykke sig. Ellers bliver de ved med at være afhængige af, at de kun kan tale med folk, som kender dem godt. Da de er udsat for mange skift i personalet i løbet af deres liv, kan det være noget af en udfordring".

Er omsorg eller kommunikation det vigtigste?

Det er Vibe Lund Jensens erfaring, at der store lokale forskelle i både viden og holdning til, hvad der er vigtigt for mennesker med svære tale- og sprogforstyrrelser.

"Skal vi arbejde med deres kommunikation som det første, eller er pleje og omsorg det vigtigste? Så længe vi ikke har overordnede retningslinjer for indsatsen, er det op til den enkelte institution at prioritere. Men jo bedre sprog mennesker har, desto mere udvikler de deres intellekt og deres muligheder for at deltage i det sociale fællesskab", siger Vibe Lund Jensen.

Læs arbejdsgruppens rapport via linket til højre.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
9.235 andre er allerede tilmeldt
Få mere specialpædagogik

VIDSTE DU, at du lige nu er på Folkeskolens netværk for specialpædagogik?

Tilmeld dig på netværket og få en mail hver anden uge med alt det nyeste.

Netværket Specialpædagogik