Det har sine helt naturlige grunde, når jeg må indrømme, at jeg kun har fulgt dig de sidste 35 år, men til gengæld har jeg læst dig trofast, siden jeg første gang stiftede bekendtskab med dig på seminariet. Få er de numre, der kun er blevet skimmet. Næsten altid er du blevet læst i hvert fald to gange; en hurtig gennemlæsning på ankomstdagen og en mere grundig i løbet af weekenden.

Hos dig har jeg blandt andet kunnet hente inspiration og perspektiv ud over min egen andedam og hverdag i folkeskolen. Det er ofte dig, der har opdateret mig, når det drejede sig om den nyeste pædagogiske forskning og debat i bred forstand. Der er jo ikke altid - snarere sjældent - blevet tid til at studere selve rapporten eller disputatsen, men der var tid til en af dine journalistisk gennemarbejdede artikler over tre-fire sider eventuelt kombineret med et interview med relevante debattører. Tak for det.

Men jeg synes, at du er faldet noget af på den i de senere år. Jeg er i hvert fald grundig træt af den ene positive og letbenede artikel efter den anden, hvor begejstrede, kække lærere eksponeres på stort opsatte fotos og i teksten fortæller om deres åh så vellykkede initiativer. Herregud, hvem har hørt om et pædagogisk tiltag, der ikke gav pote? Jeg har selv hentet masser af energi fra forsøgsarbejde gennem årene, men ligefrem fylde Folkeskolen med den slags? Det er trods alt et begrænset antal sider, vi taler om. Jeg tror, at du undervurderer dine læsere, hvis du mener, at den slags i længden højner lærernes selvværd og professionalisering. I stedet kunne jeg tænke mig, at du ofrede mere energi på at hjælpe mig med at forstå baggrunden for den voldsomme og accelererende forandring, som folkeskolen er udsat for.

Du skal præsentere mig for flere vægtige analyser, flere artikler, der ikke bare tager udgangspunkt i den snævre pædagogiske hverdag, men også følger op på beslægtede fag og forskningsområder. Og så skal det skrives med overblik og forståelse for pointerne i debatten. Det kan godt gøres, uden at teksten bliver så langhåret, at kun nørderne kan være med. Jeg ved, at du kan.