Nu markedsfører Socialdemokraterne, der sammen med De Radikale og ivrigt bakket op af DLF er hovedarkitekterne bag folkeskolens eklatante og enestående nedtur, endnu et blandt utallige hovsaagtige slag i luften for at slippe for at angribe den udelthed, der ubehageligt nok samtidig er et angreb mod nævnte parters egne gennem mere end et kvart århundrede stædigt fastholdte skoletanker. Noget kunne tyde på, at idéreserverne er ved at være opbrugt. Men altså: Man foreslår indført undervisningsassistenter i folkeskolen. Ikke for direkte at bistå med undervisningen eventuelt gennem yderligere og mere permanente holddelinger. Nej, men for at prøve at få styr på nogle af de af udeltheden fremavlede og stærkt forstyrrende adfærdsproblemer hos bogligt svage elever, der tabes, og stærke, der forsømmes, og andre, der falder ind i koret af forstyrrende elementer. En voldsomt dyr og derfor nok urealistisk nyskabelse, der bare ikke skal anvendes, som titlen antyder. Forslagets største betydning ligger derfor i, at det er opstået som et nyt resultat af de ansvarliges erkendelse af den skolekatastrofe, de er ophav til, samtidig med at de får en ny mulighed og noget at skyde skylden på, når udeltheden uvægerligt fortsætter med at holde vort faglige uddannelsesniveau i bund. DLF's formand Anders Bondo Christensen benytter lejligheden til at trække samtlige tænder ud af forslaget med en bemærkning om, at man jo nødigt skulle ende med en højniveauskole som den finske. Finlands fagligt succesfulde skoleresultater ønsker vi sandelig ikke herhjemme. For husk, at vores børn er verdensmestre i at være glade for at gå i skole. Så glade er de, at det kunne være rart med en undervisningsassistent til at skaffe læreren ørenlyd i de glædesjublende klasseværelser.

Svar

I Vagn Madsens årelange kamp for at få genindført den delte skole i Danmark er der i tidens løb hevet utallige argumenter frem. Til de sidste i rækken vil jeg blot komme med en kommentar: I Finland har de en udelt skole.

Anders Bondo Christensen, formand for DLF