Debat

Frit valg

Borger eller bruger?

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

En ophævelse eller begrænsning af det frie skolevalg er en oplagt vej at gå. Det skrev Politiken for nylig i en leder. Det var en noget overraskende udmelding. For hvem kan egentlig være imod frit valg? I disse tider, hvor markedsstyringstankegangen er det store mantra i den offentlige sektor, er det jo nærmest indlysende, at ligesom man frit kan vælge supermarked, tandlæge og hospital - ja, på samme måde skal man frit kunne vælge skole til sit barn.

Baggrunden for Politikens konklusion var en række udmærkede artikler om Skanseskolen i Hillerød i forbindelse med skolestarten. Skolen er i alle henseender velfungerende og har gode fysiske rammer. Den ligger i et kvarter, hvor der også bor tosprogede elever - dog ikke usædvanligt mange. Men nok til at mange forældre har valgt skolen fra og dermed bliver den reelle årsag til, at klasserne får en forholdsvis høj andel af tosprogede.

Eksemplet er tankevækkende. Vi har jo i realiteten altid haft frit skolevalg. Forældre har kunnet vælge privatskole som alternativ til folkeskolen. Og forældre, der ønskede en anden skole end distriktsskolen, er i langt de fleste tilfælde blevet imødekommet. Men lovgivningen har forstærket den generelle tendens i samfundet, som markedsstyringen er udtryk for: Man tænker og reagerer alene ud fra »egen snæver profit«. Det handler om mig og mit barn. Og konsekvenserne - ja, det må andre tage sig af.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Heldigvis er det langtfra alle forældre, der tænker og handler på den måde. Gudskelov. For det ville være katastrofalt for folkeskolen - og for det danske samfund. En skole og en klasse er også et fællesskab, hvor man møder børn med en anden baggrund eller en anden kultur. Netop dette er helt afgørende, hvis vi vil sikre et samfund med sammenhængskraft, tolerance og demokrati. Det er til gavn for den enkelte - og for helheden.

Som forældre har man en naturlig pligt til at sikre sit barn den bedst mulige opvækst - og selvfølgelig også den bedst mulige skolegang. Men her er det centrale ikke valg og fravalg. Det er derimod engagement i forhold til skolen og forståelse for skolens opgave og de værdier, der ligger i at indgå i et forpligtende fællesskab.

Det bør være et fælles mål for politikere, forældre og skolefolk at imødegå forbruger- og markedstænkningen i forhold til folkeskolen og i stedet fokusere på vores fælles ansvar som borgere i det danske samfund.

»Det centrale er ikke valg og fravalg, men derimod engagement og forståelse for skolens opgave og værdier«