»Det fysiske er ofte en selvfølge. Tit fokuserer man kun på menneskene, når man diskuterer arbejds- og undervisningsmiljø«, mener universitetslektor i pædagogik, Marjanna de Jong. På Nordiske Lærerorganisationers Samråds sommerkursus holdt hun oplæg om det fysiske miljø som pædagogisk medhjælper.

»Læring er altid et samspil, og det fysiske er en del af dette samspil. Den fysiske udformning spiller en rolle«, understreger hun.

Derfor opfordrer hun lærere og elever til at diskutere, hvad der karakteriserer et rart sted at være, hvorfor man foretrækker at sidde et bestemt sted i klasselokalet, og hvordan borde og stole skal stå, for at kommunikationen mellem lærer og elev og eleverne imellem er mest optimal. Derefter kan man indrette lokalet efter det.

»Det skal være en demokratisk proces, som både lærere og elever er en del af«, siger Marjanna de Jong.

At diskutere og planlægge, hvordan for eksempel klasselokalet skal se ud, er praktisk undervisning, samarbejde og social træning, mener hun.

Foto sætter diskussionen i gang

Hun foreslår forskellige metoder, der kan sætte gang i diskussionen om rummets betydning. Mindre børn kan tegne klasselokalet, som de oplever det, og tegningerne kan inspirere til samtale om, hvad børnene synes er vigtigt. Er det klassekammeraternes plads, lærerens bord, knagerækkerne til overtøj eller noget helt andet, der betyder noget for børnene? Det samme kan man gøre ved at lade eleverne fotografere gode og dårlige steder på skolen og andre steder. Gåture kan inspirere til samtaler om, hvad der gør steder rare eller ubehagelige, og om hvad man kan gøre for at ændre på det. Marjanna de Jongs pointe er, at det fysiske betyder noget for læringssituationen. Præcis hvad det betyder, er op til lærere og elever på skolerne at finde ud af.

»Der findes ikke én enkelt løsning, for skoler, lærere og elever er forskellige«, siger hun.

lkp@dlf.org