En dreng iklædt en sort og rød-stribet Milantrøje står på gangen, mens et tv-kamera snurrer en halv meter fra hans hoved.

»Da jeg hørte, at skolen skulle i fjernsynet, blev jeg helt overrasket. Det er sjovt med den nye måde at lære på, selvom jeg måske lærte bedre før«, siger drengen, inden kameramanden afbryder og beder ham om at gentage, hvad han lige har sagt.

Drengen og kameramanden er nået til dag 98 i et 100 dage langt eksperiment. Det er en gentagelse af TV 2-succesen »Plan B«, hvor ni 8.-klasse-elever med læsevanskeligheder kom på et intensivt kursus baseret på læringsstile. Denne gang gælder det ikke udvalgte elever, men en hel skole.

Gennem otte udsendelser »Skolen - verdensklasse på 100 dage«, der har premiere på TV 2 torsdag den 4. september, følger man elever og lærere på Gauerslund Skole mellem Vejle og Fredericia. Det er en forholdsvis almindelig skole, men karaktermæssigt klarer den sig ikke godt. Skolen er placeret som nummer 1.197 ud af 1.800 skoler på Cepos-listen. Naboskolen er nummer 163.

For kort tid siden tiltrådte Magnus Te Pas som skoleleder. Da TV 2 henvendte sig, så han det som en god mulighed.

»Det er en spændende vej til pædagogisk udvikling. Vi har nærmest fået ti års kursusmidler forærende. Alene det, at alle skolens lærere var på kursus samtidig, var stort«, siger skolelederen.

Elevernes engagement var lavt

Lærere kom på læringsstilskursus, som Svend Erik Schmidt stod for. Han var også faglig konsulent på sidste års »Plan B«, og det er han også denne gang, hvor han giver faglig sparring til både skolens ledelse og tv-holdet.

»Jeg er en slags tolk mellem to projekter, som skal spille sammen. Jeg er ansvarlig for det ægte projekt - udviklingen af skolen - men også for at tv-verdenen, hvor alt går meget hurtigt, bliver passet ind i en skoleverden, som er mere planlagt«, siger han.

Svend Erik Schmidt testede elevernes faglige niveau og deres trivsel, inden man gik i gang.

»På begge områder var resultatet lidt leverpostejfarvet. Det var hverken rigtig godt eller rigtig skidt. Eleverne havde det fint med hinanden, men ikke rigtig godt, og engagementet var lavt«.

Derfor satte skolen ind både med at skabe bedre trivsel og højne det faglige niveau ved at indrette undervisningen efter den enkelte elevs læringsstil, og samtidig har der været fokus på blandt andet kost og motion.

Når der er gået 100 dage, bliver eleverne testet igen, men allerede inden denne kontroltest slår Magnus Te Pas fast, at der er sket forbedringer.

»Den anerkendende tilgang i vores arbejde gør, at eleverne bliver taget alvorligt. Traditionelt set har børnene skullet indrette sig efter skolen, men her indretter vi skolen efter eleverne«, siger han.

Udstiller ikke eleverne

Hvert afsnit i serien følger en eller to elever, der har faglige problemer, som de forsøger at arbejde sig ud af. Alligevel udstiller programmerne ikke eleverne, mener skolens leder.

»Det er ikke den enkelte, vi udstiller. Det er elevernes udvikling, vi følger. Hvis man udstiller noget, er det samfundet og skolen og det tilbud, vi har til eleverne«, siger han.

Hverken lederen eller konsulenten har en fast plan for, hvad der skal ske, når de nysgerrige folk med kameraer er væk.

»Det er ikke implementeret fuldt ud endnu, men det er på vej. De har bearbejdet metoderne, så de passer til skolen, og i det hele taget arbejdet meget seriøst med det. Lærerne kan slet ikke undgå at tænke det ind i deres fremtidige arbejde«, siger Svend Erik Schmidt.