Blog
3   2395

Inklusion i idræt – fokus på eleverne, der ikke har lyst til idræt!

Abonner på nyt om Kost, motion og sundhed i dit personlige nyhedsbrev.


I dette indlæg rettes fokus mod eleverne, der ikke har lyst til idræt og bevægelse – et område jeg mener, er ekstra vigtigt at rette fokus mod inden den nye reform med mere bevægelse og idræt træder i funktion. Mit indlæg kommer på baggrund af teoretiske og praktiske erfaringer med nogle generelle pædagogiske, psykologiske og didaktiske anbefalinger til idrætsundervisningen, så faget undgår at bidrage til øget polarisering.

Polarisering af elever i faget idræt

Tidligere undersøgelser har vist, at udfordringen omkring børn og unges idrætsdeltagelse handler om en polarisering, hvor gruppen af fysisk inaktive bliver større og gruppen af aktive børn bliver mere og mere aktive. SPIF-rapport (rapport om idrætsfaget status 2012 – se hjemmeside www.kosmos.dk) rummer også data, der kan bekræfte denne udfordring.  Udfordringen med polarisering skal ses i sammenhæng med, at nogle idrætsaktiviteter er karakteriseret ved, at det er de børn, der i forvejen er dygtige, der lærer mest samt at lysten til bevægelse falder hos de ikke idrætsstærke elever. Det medfører at forskellen mellem de idrætsstærke og de idrætsusikre elever vokser yderligere. I dette indlæg sætter jeg fokus på målgruppen, der ikke har lyst til idræt.

Artiklen fortsætter under banneret

”…formålet er, at eleverne skal have mulighed for at opleve glæde ved og lyst til at udøve idræt og udvikle forudsætninger for at forstå betydningen af livslang fysisk udfoldelse…..”

Uddrag formål stk. 2 Faghæfte 6 for faget idræt

 Elevens mestringsforventning er essentiel for at undgå polarisering i idræt : ”Kan jeg”/”kan jeg ikke”?

Når elever fravælger idræt, mener jeg, fokus bør rettes mod elevernes selvopfattelse samt deres ofte manglende kropslige kompetencer. Ifølge teoretikeren Bandura, er der en stærk sammenhæng mellem elevernes forventninger (mestringsforventning) om at mestre en given aktivitet og deres valg af aktiviteter. Bandura understreger, at forventninger om mestring ”kan jeg” har stor betydning for adfærd, tankemønster og motivation. Deraf bliver ”mestring” bestemmende for valg af aktiviteter, indsats og udholdenhed i bl.a. idrætstimerne, frikvartersaktiviteter efter skoletid mm.

”Vi har en tendens til at undgå situationer og aktiviteter, som vi tror, vi ikke kan indfri”

Albert Bandura

Stillet over for udfordringer, vil eleven, som tvivler på sin kompetence, reducere indsatsen eller opgive. ”Self-efficacy beleif is a vital personal ressource.[1]

Forventningerne er stærkt påvirket af de erfaringer, børnene har gjort livet igennem.

Albert Bandura

Elevgruppen, der fravælger idrætslige aktiviteter, er ofte præget af de negative erfaringer, som de tidligere har gjort sig med berøring af idræt og bevægelse. De fravælger dermed ofte idræt og bevægelse. Situationen bliver yderligere forværret af, at disse elever over tid udvikler et ”lavt” samt mindre varieret kropsbillede (teori af Merleau-Ponty). I kompetenceudtryk kaldet mindre ”kropslig kompetence”. Et mindre varieret kropsbillede resulterer i, at eleven mestringsforventning ofte udvikler et ”jeg kan ikke” inden for idræt og de fravælger idræt og bevægelse - den onde cirkel er dannet!

Hvad kan jeg gøre som underviser i idræt?

På baggrund af ovennævnte teoretiske og praktiske erfaringer, mener jeg, at undervisningen overfor denne særlige elevgruppe kræver nogle specielle pædagogiske, psykologiske og dermed didaktiske tilgange.

Derfor gives der i dette afsnit nogle punkter, jeg mener, er afgørende betydning for, om du via din idrætsundervisning, er med til at øge lysten til bevægelse hos de elever, der ikke har lyst til idræt!

Målet med nedenstående anbefalinger, er en ændret praksis. En praksis, der er med til at bryde elevens ”onde cirkel” ved at øge elevens mestringsforventning. Elevens mestringsforventning øges ved at styrke elevens Self-efficacy beleif; at eleven oplever en følelse af, at ”jeg kan”! Lykkedes din undervisning vil eleven udvikle et mere varieret kropsbillede samt opnå øget kropslig kompetence.

 Jo flere kompetencer man har inden for idræt, jo større er chancen for, at man er motiveret til at blive ved.

Nedenstående punkter er umiddelbart ikke ”raketvidenskab”, men afgørende for at din praksis med målgruppen lykkedes. Vær parat fra lektion ét – jeg mener, at første lektion har afgørende betydning, om du får succes med din inkluderende undervisning – reelt har du ”et skud i bøssen”! Jo længere du når i opbyggelsen af elevens selv- efficacy beleif, des mere kan du ”slække” på nogle af nedenstående anbefalinger.

 

Generelle anbefalinger:

·         Mestringsforventning bør være et fokuspunkt i valg af indhold til alle undervisningsområderne. Benyt legen som omdrejningspunkt i valg af aktiviteter. Legen er central i idrættens egen grundværdi. Legen et godt middel til at eleverne oplever glæde ved idræt. Legen er ifølge egenværdien drivkraft og motivation til den idrætslige handling.

Det er min opfattelse, at børnenes oplevelse af frihed er en af flere afgørende forudsætninger for, at vi kan kalde en aktivitet for ”leg”. I praksis betyder det, at der skal bevares en vis frihed i gennemførelsen af den enkelte leg. Børn har i legen ikke brug for detaljerede instruktioner. Facitlisten over normale og konkrete bevægelser er ophævet. Der er ikke en god og en dårlig bevægelse. Tværtimod vil et ikke reflekterende barn opleve en frigørende tilstrækkelighed i relation til omverdenen. Det vil opleve en følelse af, at ”jeg kan” og selv stå for at udføre detaljerne. Hermed vil aktiviteten være med til at skabe mestringsforventning hos det enkelte barn.

·         Konkurrenceaktiviteter med en taber/vinder er bandlyst! Eleverne har lidt mange nederlag. De vil ofte ”gå i baglås”.

·         Start niveaumæssigt lavere end du forventer – elevens Self-efficacy beleif ER lavt! Du oplever det gennem elevens sprogbrug – ofte ”kører” en random-sætning ”jeg kan ikke” selv ved de mindste sværhedsgrader. Ofte bruger vi en tilgang til eleven ved at ”selvfølgelig kan du godt”. Rosende ord inden aktiviteten finder sted kan være med til at styrke elevens Self-efficacy beleif men ifølge Bandura stykes elevens Self-efficacy beleif  mere, ved at du påtager dig en coachrolle/ stiller spørgsmål til eleven. Du skal stille spørgsmål, så eleven selv reflekterer sig frem til ”jeg kan godt”.

I dit valg af aktiviteter, er det vigtigt, at være opmærksom på at elevernes forudsætninger skal matche børnenes evner (Self-efficacy beleif). Her kan du hente yderlige teoretisk inspiration hos Csikzentmihalyis teori

·         Løbende feedback er vigtig for elevens opbygning af Self-efficacy beleif. Eleven  mærker at han/hun lykkedes. Brug sætninger som ”Flot, du kunne”, ”hvor er du sej” mm.

·         Lad også eleverne i slutningen af timen reflektere over aktiviteterne. Se om du kan være med til at styre elevernes refleksion jf. coachrollen. En positiv refleksion i slutningen af timen har stor betydning for, om din lektion har været med til at styrke elevens Self-efficacy beleif. Refleksion er også vigtigt for at udvikle et positivt kropsbillede.

·         Benyt andre bevægelsesarenaer end de gængse idrætsarenaer. At benytte de gængse steder vil ofte resulterer i at eleven associerer til tidligere nederlag. Det er derved en god ide at benytte andre anderledes steder, hvor de ikke tidligere har erfaring (negativ erfaring). Benyt flere rum som skolegårde, parker, eller skoven.

·         Undgå at inddele din lektion i idrætsstærke og idrætssvage børn. Det fremmer ikke elevens Self-efficacy beleif. Søg i stedet aktiviteter, som der kan rumme alle elever

·         Forbliv troværdig overfor idrætten. Fasthold at legen er motivation og tilgang til dine aktiviteter. Legen må ikke misbruges pædagogisk – legen må ikke i børnenes opfattelse være middel til korrekte bevægelser eller ex sundhed.

·         Vær opmærksom på børnenes signaler – om de er med; griner, hopper og synger osv. Du skal hurtigt kunne ændre i aktiviteten.

·         Stimuler til børns fantasi.

·         Vær alsidig i valg af idrætsområder og spil ikke de færdige spil.

·         Vær aktivt deltagende! Vis dit engagement og fremstå som en positiv rollemodel. (yderligere inspiration kan hentes i bogen ”Den autentiske lærer” af Per Fibæk Laursen). Din aktive deltagelse øger muligheden for at styre aktiviteterne hen mod at eleverne får en positiv oplevelse.

·         Skabe et ekstra trygt læringsmiljø.

 

Bliver ovennævnte anbefalinger ”taget til sig” og benyttet i praksis, tror jeg den nye reform med mere bevægelse og idræt bliver rigtig godt for elevernes kropslige kompetencer, trivsel sundhed mm.. Omvendt lurer der også en ”fare” for yderligere polarisering, hvis de idrætsusikre elever ikke får fokus i undervisningen.

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Idrætsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
5.328 andre er allerede tilmeldt

Ernæring og sundhedsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for madkundskab, sundhed og ernæring. I samarbejde med Foreningen for madkundskab.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
4.272 andre er allerede tilmeldt