Der var også studerende fra læreruddannelsen på Frederiksberg og Blaagaard/KDAS til paneldebat i festsalen på Læreruddannelsen Zahle onsdag eftermiddag.

Vælgermøde: Radikal borgmester vil indgå lokalaftale i København

På et vælgermøde arrangeret af de studerende på læreruddannelsen Zahle i København betød en diskussion af lærerstuderendes praktik, at en radikal borgmester viste velvilje til en aftale om københavner-lærernes arbejdsforhold, herunder en aftale for de studerendes praktik,”så det ikke bare bliver tilfældigt fra skole til skole”, som borgmester Anna Mee Allerslev udtrykte det.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Praktik, arbejdsmiljø og arbejdstider, det synes jeg, at vi skal lave en særlig københavnsk aftale på. Jeg ved, at Enhedslistens skoleordfører og de radikales skoleordfører taler sammen om, om man kan lave en særlig aftale i København om, hvordan arbejdet skal skrues sammen. Og der ville det være meget naturligt, at man tænkte praktikken med ind i aftalen, så det ikke bare bliver tilfældigt fra skole til skole".

Sådan kunne en næsten fuld sal af lærerstuderende fra tre københavnske læreruddannelser onsdag eftermiddag høre den radikale integrations- og beskæftigelsesborgmester i Københavns Kommune sige på et vælgermøde arrangeret af de studerende selv. 

Et spørgsmål fra Bob Bohlbro

Anna Mee Allerslevs udmelding kom som et svar på et spørgsmål fra de lærerstuderendes landsformand Bob Bohlbro, der optrådte i rollen som ordstyrer på vælgermødet.

"Vi har fået en ny læreruddannelse og en ny skolereform.  Før var vores praktik bekendtgørelsesbestemt, men nu har den enkelte skoleleder og kommunen som arbejdsgiver fået råderetten over praktikkerne. Det betyder også, at I som politikere vil få langt mere og gøre og sige i forhold vores", sagde Bob Bohlbro og spurgte så panellet af kommunalvalgs kandidaterne: Hvad vil I gøre for, at de lærerstuderendes praktikker bliver forbedret i København?"

Foruden Anna Mee Allerslev fra de Radikale, sad børne- og ungeborgmester Jesper Christensen fra Socialdemokraterne, Gruppeformand i Københavns Borgerrepræsentation fra de Konservative Jakob Næsager, Cecilia Lonning-Skovgaard fra Venstre og Morten Kabell fra Enhedslisten klar til at svare på de lærerstuderendes spørgsmål.

Aarhus-lærere får arbejdstidsaftale

Praktikant i det vilde vesten

Cecilia Lonning-Skovgaard fra Venstre gav udtryk for, at hun syntes, at Bob Bohlbros spørgsmål var et godt, men svært spørgsmål at besvare:

"Man får da lidt sved på panden ved tanken om, at man skal til at sende praktikanter ud i det vilde vesten, altså ud i en virkelighed, vi lige nu overhovedet ikke kender, men som er realiteten fra august 14", sagde hun, men foreslog så, at man bad de såkaldte implementerings-agenter, der skal hjælpe med reformen, om også at være opmærksom på praktikanterne.

"Måske skal der være en fast, som I kan gå til og sige prøv at hør her, det er fuldstændig kaos. I forvejen er alle forvirrede, ingen ved, hvad de skal og der står I så."   

Kredsformand: Reform skal finansiere sig selv i København

Den socialdemokratiske børne- og ungeborgmester Jesper Christensen ville imidlertid ikke tale om et forestående kaos ude på skolerne, men udtrykte tillid til skolelederne råderet over praktikkerne.

"Men ligesom vi har en aftale om, at folkeskolerne skal have et stærkt samarbejde med dem, der overtager de unge, så skal vi sørge for, at I som uddannelsesinstitution for lærerne har et stærkt samarbejde med vores forvaltning i forhold til, hvilket set up vi kan have for lærerstuderende", sagde han og tilføjede:    "Jeg vil gerne give håndslag på, at hvis jeg får noget at skulle have sagt i den her sammenhæng, at vi så finder ud af, hvordan vi kan få styrket samarbejdet mellem uddannelsesinstitutioner og kommuner, blandt andet i forhold til praktikforløb". 

Det sidste ord

Der blev kun tid til et kort svar fra Enhedslistens Morten Kabell:

"Udviklingen af en fremtidig praktikordning må naturligvis ske i samspil mellem de parter, der har noget med det at gøre, i et samarbejde mellem LL, børne- og ungeforvaltningen og semiarierne", sagde han og fik dermed vælgermødets sidste ord.