Dagtilbud skal give børn den bedst mulige start på skolelivet

Ny rapport viser, at gode dagtilbud gør børn mere skoleparate, men hvis børnene er startet for tidligt i vuggestue, kan de være længere tid om at blive skoleklar i forhold til de sociale kompetencer.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

En ny kortlægning af skoleparathedsvurderinger viser, at skolestarten kan præges positivt ved, at der allerede i dagtilbuddet er fokus på, hvad det kræver af børnene at gå i skole. Skoleparathedsvurderinger kan bruges i den sammenhæng og være vigtige for at få opmærksomhed på, hvad børnene skal kunne i skolen.

Rapporten (se link til højre) er udarbejdet af forskere fra Dansk Clearinghouse for uddannelsesforskning under Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) ved Aarhus Universitet. Forskerne har afdækket, hvordan der arbejdes med skoleparathed i praksis i 12 vestlige skolesystemer, og hvilke virkninger indsatser i dagtilbud har på børns skoleparathed målt ved skoleparathedsvurderinger.

Ny undersøgelse: Børnehavebørn glæder sig til skolestart

"Når man ved, hvad der virker, og hvad der ikke gør, kan man justere de pædagogiske indsatser. Det giver ny viden til os forskere, der hele tiden kan evaluere og udvikle procedurer og metoder. Det sikrer høj kvalitet i dagtilbud og klæder børnene bedst muligt på til skolestarten, ligesom det skaber et solidt fundament for deres videre skolegang", siger Camilla Brørup Dyssegaard, der er postdoc ved Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning ved Aarhus Universitet, og medforfatter til rapporten til au.dk.

I Danmark har det siden 2009 været obligatorisk, at børn starter i skole det kalenderår, de fylder seks. Der er dog vanskeligheder forbundet med skolestart i forhold til alder, for selvom børn har samme alder, har de ikke nødvendigvis de samme kompetencer.

"I stedet for at gøre skolen parat til børnene, kunne vi med fordel bruge ressourcerne på at sikre, at alle børn bliver skoleparate ved at udvikle deres kompetencer inden skolestarten. Men det kræver målrettede pædagogiske indsatser i dagtilbuddene og frem for alt mere viden om, hvad der virker", siger Camilla Brørup Dyssegaard.

Dialogkort skal lette børns overgang til skolen

Fælles begreber for skoleparathed Rapporten gennemgår 50 studier af hvilke resultater på skoleparatheden, som forskellige indsatser i dagtilbuddene har. Her peger forskerne på tre interessante resultater. Dels at dagtilbud af høj kvalitet har en direkte positiv effekt på skoleparathed. Dels at børn, der starter i daginstitution inden de er 15 måneder, har en negativ effekt for deres sociale udvikling og derved også skoleparathed.

Sidst, men ikke mindst, mener forskerne ved gennemgangen af andres studier, at der en positiv effekt ved at bruge standardiserede skoleparathedsvurderinger og indsatser. Oversat til dansk betyder det, at det handler om at få en fælles forståelse, af hvilke kompetencer et barn skal have for at være skoleparat, og dette skal være fælles begreber for både pædagoger og lærer.

"Som skoleleder på en byskole, der modtager børn fra op til 15 forskellige børnehaver kan jeg se ideen i at få udviklet skoleparathedsvurderinger som pædagogisk redskab såvel i dagtilbud som i skolen og SFO", siger skoleleder Grethe Andersen, der er med i Skolerådets formandskab, i en pressemeddelelse. Det er i øvrigt Skolerådet, der har bestilt rapporten, fordi op mod et ud af ti børn starter for sent i skole.

Elever med vanskeligheder skal sikres en bedre skolestart

Skolesystemer har forskelligt forhold til skoleparathed Forskerne har også inddelt 12 skolesystemer i tre grupper alt efter opfattelsen af skoleparathedsbegrebet. Nogle skolesystemer, primært i Norden, fokuserer på, at skolen skal være parat til eleven, da eleven starter når han fylder seks eller syv år. Skoleparathedsbegrebet er ikke noget der anvendes generelt.

Den anden gruppe er skolesystemer, hvor der er ministerielle krav til og vejledninger i, hvad der forventes, børn skal kunne, når de starter i skole, men der tales ikke formelt om skoleparathed. Der skal foretages vurderinger af alle børn enten fagligt eller lægeligt, men der er valgfrit, hvordan og til hvad vurderingerne benyttes. Det sker i New Zealand og England.

Den sidste gruppe er skolesystemer, for eksempel i Ontario, Canada eller Maryland, USA, der har standardiserede værktøjer til at vurdere skoleparathed.

Læs mere

Læs rapporten "Skoleparathed. Systematiskforskningskortlægning"