Uskolet

Vagn-Peters Auto donerer 860 kroner til den danske folkeskole

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Vagn-Peters Auto, der har værksted og såkaldt showroom et stykke ude ad landevejen, har her til morgen besluttet at donere 860 kroner til den danske folkeskole. »En endnu bedre folkeskole ligger Vagn-Peters Auto meget på sinde«, udtaler den 56-årige mekaniker. »En vellykket skolegang, hvor børnene lærer mest muligt, er helt centralt både for det enkelte barn og for Danmark som helhed. Børn og unge er kraftedeme Danmarks fremtid«. Interesserede kan allerede nu søge om støtte til konkrete projekter.

Uskolet er Folkeskolens bagside med opdigtet satire, som er inspireret af små og store begivenheder i tiden. Enhver lighed med tilværelsen, virkelige personer og nulevende hændelser er tilfældig og for det meste ikke med vilje. Ingen af de personer, som optræder i artiklerne, kunne finde på at gøre eller sige sådan i virkeligheden.