Debat

Lønfesten på trin 39

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Lønstigningen på trin 39, område tre, var fra 1. marts 1996 til 1. marts 1999 på 7,3 procent.

Eller fra 21.278,44 kroner til 22.831,09 kroner.

Fremskriver vi nu lønnen tilsvarende til år 2001, ender vi på 24.497,76 kroner.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Det er imidlertid lykkedes foreningen at fremforhandle en løn på 24.569 kroner.

Dertil skal så lægges undervisningstillægget på 2.113 kroner ved 22 ugentlige lektioner eller 2.642 kroner ved 25 ugentlige lektioner.

Efter skat (59 procent) svarer det til en månedlig forbedring i forhold til gældende aftale på 74,62 kroner ved 22 ugentlige lektioner og 92,70 kroner ved 25 ugentlige lektioner.

Hertil kan så tilforhandles lokale tillæg, hvis størrelse endnu står hen i det uvisse.

Men alt i alt et virkeligt løngennembrud.

Det er, hvad vi har fået for ny løn med individuelle lønforhandlinger og treårig overenskomst.

Flere og flere skoler går over til total rammestyring.

Hvis en lærer på ny løn går fra 600 til 750 årlige undervisningstimer, koster det 3.521 kroner.

Hvis en lærer på gammel løn gør det samme, koster det skolen 881 kroner.

En leder med hang til kassetænkning kan jo så lade de unge udvikle og de gamle undervise! Det er der penge i.

Husk i øvrigt at se i Skolekom om Overenskomst 99.

Her er mange regneeksempler, der viser, hvor galt det kan gå med den nye overenskomst, medmindre man blindt tror, at alle kommuner hellere vil bruge tid til udvikling end til undervisning. Men så er man vist også temmelig naiv.

Med Overenskomst 99 vil der blive lagt yderligere opgaver ud til kredsene. Jeg formoder at hovedforeningen/kongressen i forbindelse med denne yderligere decentralisering sørger for en omfordeling af midler fra centralt til decentralt hold. Det skete jo ikke, sidst man decentraliserede, så nu har man chancen for at rette op på dette misforhold.

Jørgen Cseh

tillidsrepræsentant

Baunebjergskolen, Humlebæk

Powered by Labrador CMS