Folkeskolereform
11   780

Eksperter om reformen: 
Den nye skole bliver en helt anden verden

Den folkeskolelov, som regeringen vedtager sammen med Dansk Folkeparti, Venstre og Konservative i dette efterår, bliver skelsættende, siger eksperter. Den kommer på niveau med skolelovene i 1937, 1958, 1975 og 1993, mener de. Én frygter, at fremtidens lærer bliver alt for teknisk betonet, og sidestiller læreren med en mekaniker.

Den nye skole.

Artiklen fortsætter under banneret

Undervisningsminister Christine Antorini bruger vendingen igen og igen. Den er blevet hendes slagord for den skole, som lærerne kommer til at arbejde i fra august 2014. Den nye skole. Vendingen er også blevet KL's slagord. KL har således givet sin nye pjece om skolen titlen »En ny folkeskole«.

Men hvad er egentlig det nye ved denne nye skole?

Ja, på det konkrete plan er det nye, at der bliver mere tid til læring, siger professor Niels Egelund, der sidder i Skolerådets formandskab. Og ikke kun mere tid til læring, men mere tid til forskellige former for læring:

• læring med lærere som vejledere

• undervisning uden for skolens matrikel

• lektiecafeer

• pædagoger med i undervisningen

• hver lærer skal i gennemsnit levere næsten tre undervisningslektioner mere om ugen

• lærerne skal i højere grad forberede sig på skolen

• skoleledelsen får øget indflydelse på lærernes arbejdstid.

»Det bliver en noget anden verden for eleverne og især for lærerne«, fastslår Niels Egelund. En anden verden på det konkrete plan, men også på et mere overordnet niveau. Der er tale om et nyt skolesyn.

»Hvor vi tidligere ville give eleverne forudsætninger for at kunne lære noget - og ville lære noget - dér tager vi nu anderledes markant fat for at få sat læring i gang«, siger han.

Haarder ændrede formålet

Frøet til denne nye måde at se skolen og undervisningen på blev lagt i jorden i 2006, da Christine Antorini som uddannelsesordfører og Bertel Haarder som undervisningsminister ændrede formålsparagraffen på et vitalt didaktisk punkt sammen med Konservative og Dansk Folkeparti:

Før 2006 skulle skolen således »fremme elevernes tilegnelse af kundskaber og færdigheder«. Efter 2006-ændringen skal skolen »give eleverne kundskaber og færdigheder«. »Fremme« er blevet til »give«.

»Vi ser et markant sving væk fra reformpædagogikken og over mod en mere traditionel pædagogik, hvor det er læreren, der styrer slagets gang«, siger Niels Egelund.

Sporskiftet gennemsyrer nu hele den skolepolitiske tænkning, påpeger Niels Egelunds kollega fra det pædagogiske institut ved Aarhus Universitet, lektor Thomas Aastrup Rømer, som har modtaget Holger-prisen fra Det Alternative Sorø-møde for sine kritiske uddannelsespolitiske analyser.

»Den nye læreruddannelsesreform, SRSF-regeringens udspil til skolereform fra december, lovforslaget til ny skolelov, som i øjeblikket behandles i Folketinget, og KL's sidste skolepolitiske udspil, »Nysyn på folkeskolen« fra 2010 og »En ny folkeskole« fra juni i år - alle disse udspil og reformer er et direkte opgør med oplysning, kundskaber, dannelse og åndsfrihed«, siger Thomas Aastrup Rømer.

»Man vil have læring, som defineres ekstremt smalt i operative måltal«, tilføjer han og henviser til, at skolerne fra august 2014 skal måles på, om eleverne gør fremskridt i læsning og matematik i de nationale test.

Politikerne skriver skolehistorie med 2013-loven

Som Thomas Aastrup Rømer mener også Niels Egelund, at politikerne er ved at skrive skolehistorie.

»Der er ikke tale om begrænsede justeringer, men om en så grundlæggende ændring af elevernes og lærernes vilkår i skolen, at man må sige, at 2013-loven kommer på niveau med både 58-loven, 75-loven og 93-loven«, siger Niels Egelund.

Professor i pædagogik Per Fibæk Laursen, der er med i dialoggruppen under Ny Nordisk Skole, har samme vurdering.

»Den her skolereform vil nok historisk komme til at stå som en 'stor' reform på linje med 1937, 1958, 1975 og 1993. Men ikke som noget mere radikalt end disse. Det kommer også til 'at passe' årstalsmæssigt: Der er cirka 20 år mellem reformer af den her størrelsesorden«, siger Per Fibæk Laursen.

Undervisningsformerne og livet på skolen vil dog ikke forandre sig fra den ene dag til den anden, vurderer Per Fibæk Laursen.

»Reformer af love og andre formelle bestemmelser kan umiddelbart ændre skolens struktur eller rammer. Det vil den kommende reform også gøre til en vis grad med flere timer, indførelse af understøttende undervisning, reviderede målbeskrivelser og andre ting«, påpeger han.

»Men al historisk erfaring viser, at ændringer af love og bestemmelser kun har beskeden indflydelse på selve undervisningen. Politikere og forvaltere kan ikke ændre selve undervisningen, det kan kun lærerne, og sådan bør det også være i et demokratisk samfund. Diktater i uddannelsespolitikken, som man brugte i enevældens tid, bruger man heldigvis ikke længere«, tilføjer Per Fibæk Laursen.

Læreren bliver tekniker

Thomas Aastrup Rømer har en mere alarmerende vurdering.

»De nye operative måltal vil på længere sigt gøre læreren til en ren og skær mekaniker. Læreren bliver en undervisningsekspert, som kan sætte evidensbaserede metoder sammen med detaljerede kvantitative målsystemer. Det bliver en lærer uden holdning, kundskab og selvstændighed«, siger Thomas Aastrup Rømer.

»Regeringen tror, at vi på den måde kan score højt på diverse læringsranglister og uddanne konkurrencedygtig arbejdskraft til det globale arbejdsmarked«, tilføjer Thomas Aastrup Rømer.

»Kommunerne skal så stå for det praktiske med skræddersyede metoder. Skolelederen skal, formodentlig med detaljerede resultatkontrakter, stå til regnskab over for kommunen, og læreren skal stå til regnskab over for sin leder på samme måde - det bliver et helt bogholderisystem«, forudser Thomas Aastrup Rømer.

Alt i alt er de tre eksperter enige om, at 2013-skoleloven kommer til at bryde med 1993-loven på afgørende punkter. I 1993 var en radikal politiker undervisningsminister, Ole Vig Jensen. Nu sidder en socialdemokrat ved bordenden, i øvrigt for første gang siden 1975-skoleloven blev vedtaget. Er det så en socialdemokratisk skoletænkning, der nu sætter sig igennem her i 2013-loven?

»Lovforslaget følger socialdemokratisk skoletænkning derhen, at der skal gøres op med den negative sociale arvs indflydelse. Der er en erkendelse af, at den svageste elevgruppe har brug for mere tid, mere variation, men med en stærk lærerstyring. Desuden er der en erkendelse af, at de stærkeste elever skal have flere udfordringer«, siger Niels Egelund.

Alle elever, ikke bare de svage, skal altså have et fagligt løft. Det er det nye i den nye socialdemokratiske skoletænkning. Men befordrer lovforslaget så denne målsætning?

»Det kommende korps af læringskonsulenter, som skal oprettes, kan gøre lærerne bedre til at undervise. Og de flere penge, der bliver givet til lærernes efteruddannelse, vil også hjælpe med, selv om det ville være bedre, hvis der blev givet endnu flere penge«, siger Per Fibæk Laursen.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ