Folkeskolens leder:

Verdens bedste lærere til verdens bedste skole

Underrubrik

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hvis du spørger unge nyuddannede fra universiteterne, hvilken karriere de går efter, så skal »lærer« ligge i top tre.

Det er et af punkterne på den tjekliste, som konsulentfirmaet McKinsey har udarbejdet til alverdens regeringer, og som skal være opfyldt, hvis man vil have et skolesystem i topklasse. Lærerne skal rekrutteres fra de bedste ti procent af en ungdomsårgang, og der skal være ti ansøgere til hver plads på læreruddannelsen. Lønnen for nyuddannede skal være som for andre akademikere, og så skal man kun optages på uddannelsen, hvis man kan dokumentere sine evner som lærer og har bestået test i læsning/stavning og matematik.

At man sørger for at rekruttere de helt rigtige folk til lærerfaget, er nemlig det første af tre gennemgående fællestræk ved verdens bedste skolesystemer. De to andre er, at man sørger for at uddanne dem til effektive undervisere, og at man sikrer den rette undervisning til hver elev. Det har McKinsey-folkene fundet ud af ved at sammenligne skolesystemerne i Pisa-topscorer-landene og i storbyer, der på kort tid har reformeret deres skolevæsener med succes. De understreger, at selvom man ikke som i Singapore og Hongkong er velsignet med en flere tusind år gammel konfuciansk respekt for læreren, så lykkes det også at tiltrække topstudenterne til lærerfaget i Chicago og Boston. Og i England er lærerjobbet i løbet af fem år blevet den mest eftertragtede karriere for nyuddannede kandidater. To ting skal der til: Stærk adgangsbegrænsning til uddannelsen og en god startløn.

Der er et stykke vej fra dansk tradition til at opnå disse mål. Men man kan spørge sig selv, om vi går i den rigtige retning ved at etablere en superkort meritlæreruddannelse for alle over 25 med en erhvervsuddannelse, et par gymnasiefag og to år på arbejdsmarkedet bag sig. Eller ved at lægge professionsuddannelserne sammen med erhvervsakademierne, som et politisk flertal planlægger at gøre.

Der er dog også tendenser i Danmark i den stik modsatte retning. Flere og flere taler om en femårig læreruddannelse, og alt tyder på, at vi allerede næste år får de første lærerstuderende i universitetsregi.

Det bliver spændende at se markedskræfterne i spil. Vil de unge stå i kø for at komme ind på en længere eller en mere akademisk læreruddannelse? Vil manglen på uddannede lærere presse lønnen i vejret og dermed øge fagets status og attraktion? Eller vil lærermanglen betyde, at folkeskolelærer bliver et job, man kan få, selvom man slet ikke er uddannet til det? Jeg skulle hilse at sige fra McKinsey-folkene, at hvis man vil have et skolesystem i verdensklasse, så satser man ikke på, at fagets status stiger af sig selv. Så går man for eksempel efter at lokke universiteternes bedste folk over i lærerfaget, hæver læreruddannelsens akademiske niveau eller giver bedre løn og ret til efteruddannelse til lærerne.

Læs mere om McKinsey-rapporten på side 33. Læs om professionshøjskoler og erhvervsakademier på side 6

»Det bliver spændende at se markedskræfterne i spil. Vil de unge stå i kø for at komme ind på en længere eller en mere akademisk læreruddannelse?«
Powered by Labrador CMS