Debat

Musiktimen slider lærerne op

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det store og oversete problem i folkeskolen er disciplin. Den disciplin, der kunne gøre det udholdeligt at undervise i musik er hos mange elever væk. Den ro og fordybelse der kræves for at gå ind i musikken og kunstens verden, er børn og unge godt bekendt med foran deres skærme. Men i skolens musiktimer går det ofte galt. Nogen af eleverne ved simpelthen ikke, hvordan man kan opføre sig anderledes i musik end at løbe rundt og være urolig. Der er mange børn, hvis forældre aldrig har haft dem med til en koncert, hvor de bare skulle sidde stille og lytte. Selv musikfamilier kan opleve at musikken dyrkes i separate rum indenfor hjemmets fire vægge.

Det disciplinerende element er ofte væk i sfo'en og klubben, til fester og i rytmikundervisningen. Det er glæden ved musik, der er i højsædet. Men den koncentration der skal til for at lære, forbindes ikke med de musisk-kreative fags praksis. Både lærere og elever ønsker ro og opmærksomhed i musiktimerne. Den dedikerede musiklærer ønsker brændende at få videregivet glæden ved musik, så hun beder gentagne gange om ro og opmærksomhed fra eleverne. Ofte går en stor del af musiktimen med at mane til ro. Den disciplin der mangler i musiktimen går til den disciplin at skaffe ro til at komme igang. Det slider på musiklæreren, og det går ud over børnene. Både de børn der gerne vil musikken og de, der ifølge folkeskolens formålsparagraffer, skal have ørerne op for den.

Det er derfor fristende for mange, at lægge ansvaret for en god musikundervisning over på børnene og deres forældre.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Det vil jeg dog ikke gøre. I stedet vil jeg advokere for at folkeskolen re-tænker sine rammer. For musikken, musiklærernes og for børnenes skyld.

Rammerne for musikundervisningen i folkeskolen

Efter 34 års arbejde som musiklærer i både folkeskole og musikskole, er der intet der kan rocke mig i min tro på, at musik er et af de vigtigste fag overhovedet. Til gengæld ryster det mig, når jeg efter så mange år stadig ser dygtige, velmenende lærere vælge musikfaget fra eller ende med et lille timetal på 4-6 timer ugentligt. Blot fordi det er alt for hårdt at udfylde de rammer, folkeskolen byder musikundervisningen.

Uroen i musiktimerne er nemlig hverken elevernes eller musiklærernes skyld. Det er heller ikke musikfaget, den er gal med. I mange tilfælde er det musiktimen i sig selv, der er fagets modstander.

Der er simpelthen for lidt tid, til at gøre noget meningsfuldt, og timerne ender derfor ofte også med at være en dårlig oplevelse. Både for den velforberedte lærer og for eleverne. Det skal så ganges med 2, for klagerne kommer både fra musikglade elever og elever fra musikfremmede hjem.

Men hvad skal vi stille op, når indskolingens umiddelbare begejstring over at synge og danse er ovre, og musikken bliver en del af børnenes identitet?

Musikken indgår i en sammenhæng

Et bud kunne være at frigøre musik som ugentlig timefag efter 3. klassetrin og give timerne fri til at arbejde i meningsfulde musiske konstellationer. Alene med sin klasse. I samarbejde med andre fag. Med musikskolen eller andre aktører udenfor folkeskolen. Men med frie rammer for en planlægning, der tager højde for klassens behov.

Respekten for musik som fag forsvinder, hvis vi ikke står parat med indhold og rammer, der passer til elevernes niveau. Musikfaget forsvinder mellem hænderne på os, hvis vi ikke tager de små voksnes musikalske dannelsesrejse alvorligt, også når den går fra det legende til det identitetsbærende.

Den disciplin, lærerne og eleverne efterspørger, findes når eleverne tager på musiklejrtur, er på musikstævner og arbejder målrettet på et musikprojekt. Her er nemlig tid til at komme ind i musikken. I udskolingen kan den findes i målrettede valgfag. Internettets mange tutorials kan også inddrages i skolearbejdet med at lære at spille, så tiden i folkeskolen kan bruges på det fælles.

#Fil 2

Samarbejdet med musikskolerne

Mange steder i landet, bl.a. i Roskilde og Odense, bruger musik- og folkeskoler skoleåret 2013/14 til at udvikle samarbejdsformer, der passer til børn og institutioner. I Roskilde lægges op til at indtænke rytmiklærernes arbejde i folkeskolens 0-1 klasser, som et generelt tilbud til alle. I samme forslag indgår koncerter for alle, sammenhængende projektforløb for 4-5 klasser og 7-9 klasserne og en profilklasse med musik i. Et såkaldt musik-spor. Lokalpolitikerne bliver mødt med begejstring og umiddelbart forståelige spørgsmål: Kan man forestille sig morgensang på samtlige skoler, ved at musikskolens lærere kommer ud og laver 10 minutters skolegårdskor? Med et mobilt anlæg og et el-klaver? På 4 forskellige skoler kl. 8, 9, 10 og 11. Skolen sørger for strøm i skolegården og få eleverne i tøjet? Folkeskolen får musik ind i et ugentligt bånd. Udendørs. Hele året. Musikskolen bliver synlig på skolen.

I Roskilde er arbejdet præget af en positiv og konstruktiv arbejdsform blandt de, der har budt ind. I ledelserne på skolerne og i forvaltningen er man ved at indstille sig på næste skoleår. Kun blandt byens musiklærere i folkeskolen kan det godt mærkes, at skolereformen og forårets lockout har sat sine spor. Det er svært at få musiklærerne ude i Roskildes folkeskoler til at engagere sig. Man slikker sine sår, og har med rette ikke lyst til at række hånden ud før man er sikker på, hvad der skal ske. Sangen om at det her bliver meget bedre end før, har folkeskolelærerne hørt rigtig mange gange.

#Fil 3

#Fil 4

Musikundervisningen ind i længere og mere dybtstikkende forløb

Men måske giver det mening, at tænke musik ind i længere og mere dybtstikkende forløb. De allerfleste kreative processer udenfor skolen foregår i sådanne langstrakte forløb. Med forberedelser, øvning osv. op til en aflevering. Børn og unge har behov for sammenhængende og dybtstikkende aktiviteter som teaterforestillinger, koncerter, drama, kor og korteater. Sådanne tiltag er musikfagets medspiller. Når man samler sig om musiske fællesprojekter er det kun fantasien der sætter grænser for hvilke læringsrum, der kan komme i spil.

I sammenhængende musikprojekter er der plads til både sangere, rappere, digtere, dansere og musikskolebørn der kan spille.

Her er plads til computernørder, film- og billedmagere, lyd- og lysfolk, sceneteknikere og billedkunst.

Her er brug for illustratorer og kommunikationsmedarbejdere til forestillingens folder

Her er brug for fotografer og plakatkunstnere

Der er plads til stjerner og vandbærere.

Skuespillere, sminkører, stuntmen, trolde og prinsesser, tøjdesignere og påklædere.

Mad til de optrædende.

Der er plads til forældrehjælp, en døgnopvarmet skole, man kan sove på.

Uanset hvor gerne vi ønsker musik som timefag, så får eleverne i den timebaserede musikundervisning ikke blik for alle disse processer.

Sygeplejersker og ansatte i politiet kan i udstrakt grad vælge deres arbejdstider alle ugens dage hen over døgnets 24 timer. Mens lærernes metodefrihed har været bundet op af nogle fælles mål, der skulle nås på 1-2 timer i ugens fem hverdage i tidsrummet kl 8-16. Med folkeskolereformen er det nu muligt at tage en snak med sin fagforening og sin leder om at gøre tingene på en bedre og mere hensigtsmæssig måde.

Lad os benytte os af det.

For kreative fag har brug for kreative rammer.

Powered by Labrador CMS