Debat

Min tillid

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Ifølge den ny arbejdstidsaftale vil der figurere et begreb, 'betroet tid'. Bare rolig: De religiøse undertoner er hørt!

Har jobbet ikke altid været et spørgsmål om betroet tid? Eller har den hidtil været forbeholdt dem, der er hævet over emsig kontrol? Jævnfør Lucas, 11-27, hvis det måtte have interesse at gå til kilden om det forhold at få noget betroet. Vi skulle jo nødigt ende i George Orwells vision: Kun grise har magt!

Hvis ikke min sjæl rummede et individs frihedsfølelse som en betingelse for fortsat at kunne holde hovedet højt, ville mit læserbrev være lige så overflødigt som partiet Venstre, for hvem det omsider er lykkedes at svinge pisken over dem, der længe har betalt a-kasse- plus foreningskontingent. They must work harder!

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Bortset fra de fag, der i min ungdom dannede mig som menneske og determinerede min profession, hvem er da entydigt kompetent til at definere mit levebrød og dets værd?

Der skal en overenskomst til. Den burde ikke være min bekymring; jeg har betalt andre for at løse den opgave for mig. Har de løst opgaven sådan, at min hverdag forkludres, må de justere. En så omfattende aftale for så mange bør ikke med ét ophøjes til hverken et gammelt eller et nyt testamente, oven i købet med krav om bogstavtroskab.

Man skal ikke prøve på at fortælle ansvarlige individer, at de skal forholde sig ansvarligt; det er det samme som at sige, at en given instans ophøjes til spontant at afgøre, hvornår en arbejdende lærer har gjort sin pligt - og det er vejen til et fremmedgjort Danmark.

Egentlig burde urafstemninger være overflødige, når man tager i betragtning, hvor stort et fagforeningsapparat DLF har kørende. De har fået midler til at lave den aftale for lærerne, som skulle være en beskyttelse, men også harmonere med, hvad samfundet i øjeblikket kan trække lønmæssigt. Forhandlingsresultatet burde med andre ord på forhånd have min tillid.

Thyge Poulsen

Ans