Anmeldelse Dansk indskoling
0   732

Lydlet læsning - et stjerneskud til indskolingen

I disse bøger samarbejder illustrationer og tekst om historierne på en måde, så historierne kan være både læsevenlige og spændende, uden at de bliver sprogligt ukorrekte eller fortænkte.

Lydlet læsning - letlæsningsserie

Fakta


Titel
Lydlet læsning - letlæsningsserie

Forfatter
Grete Wiemann Borregaard, Tove Krebs Lange


Lydlet læsning: 18 bøger a 24 sider, 102,50 kroner per styk

Serie
Lydlet læsning

Forlag
Dansklærerforeningen

Efter mange kedelige letlæsningsbøger og tilsvarende kedelige læseresultater tog forlagene fat og fik forbedret udgivelserne, så selv en "Grøn Dingo" fik et spændende indhold og blev opbygget som en stor roman. Siden steg behovet for endnu lettere bøger, og Merete Ross stod for de glimrende udgivelser af "Lydret Dingo". Senere har Lene Møller skrevet fire små lydrette læsebøger, der også fanger begynderlæserne.

Artiklen fortsætter under banneret

Nu er Dansklærerforeningen så kommet på banen med tre gange seks - ikke lydrette, men lydlette - bøger, der er beregnet til tre forskellige faser fra slutningen af børnehaveklassen til slutningen af 1. klasse. På bagsiden af hver bog kan man se bogens persongalleri, og sidst i bogen er der en liste, en ordsøjle, med nogle af de ord, man møder i bogen.

Bøgerne er udarbejdet med en fod i forskningen og en fod i praksis i et samarbejde mellem Grete Wiemann Borregaard  og den fortrinlige tegner Tove Krebs Lange. I dette tilfælde betyder det, at illustrationer og tekst samarbejder om historierne, så de kan være både læsevenlige og spændende, uden at de bliver sprogligt fortænkte eller ukorrekte. Der er udarbejdet et tilhørende kopiark, som kan printes gratis fra Dansklærerforeningens hjemmeside.

Bøgerne foregår i et tivoli, og hovedpersonerne er to drenge, Kim og Cato, og to piger, Tea og Dina. Børnene er venner eller i familie med de mennesker, der arbejder som sælgere eller artister i tivoliet. Der er alt fra issælger og tryllekunstner til lommetyv. Børnene er almindelige, glade og aktive, og selv om de har det sjovt og spændende, fordi de lever i et tivoli og blandt andet træner deres egen slange, forholder de sig også til rigtigt og forkert og til hinanden.

Sammen med bøgerne har Dansklærerforeningen udgivet en pjece med en artikel om den faglige baggrund for udarbejdelsen af bøgerne. Den kan anbefales til skolebibliotekarer, læsevejledere og dansklærere, der beskæftiger sig med målgruppen.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
17.252 andre er allerede tilmeldt