Start på Vikarbazar

Folkeskolens nye jobmarked giver bedre mulighed for at finde ansættelse i kortere tid og for at slå vikariater op.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det nye webbaserede jobmarked Vikarbazar, som fagbladet Folkeskolen har oprettet, er en oplagt mulighed, hvis man er på udkig efter ansættelse i kortere tid.

Det er Vibeke Bjerregaard. Hun har arbejdet indenfor andre områder i nogle år, men vil nu gerne bruge sin læreruddannelse. "Der er mange om buddet, og chancerne for at blive fastansat i første forsøg er små. Derfor har jeg valgt at være på udkig efter vikariater på skoler i hele Nordsjælland og hovedstadsområdet", siger hun.

En anden Vibeke med efternavn Eis søger vikariater i Syddanmark. Hun har været lærer i 14 år, men mistede sit job i forbindelse med et længere sygdomsforløb.

"Derfor er det mest realistisk at være på udkig efter vikariater," siger hun. "Jeg vil selvfølgelig gerne have, at det udvikler sig til en fast ansættelse, sådan som det er gået for mange, der er begyndt i for eksempel et barselsvikariat."

Vikarbazar er et jobmarked på nettet, hvor skoler kan søge efter tilkaldevikarer eller vikarer til jov, som er tidsbegrænset til mindre end ni måneder.

Når lærernes fagblad har taget initiativ til at oprette det nye jobmarked, er det fordi mange skoler ikke taler ret højt, når de fortæller, at de mangler en afløser til en syg lærer, eller en lærer som skal på barsel eller orlov. Måske nøjes de med et opslag på vicerens dør og på kommunens hjemmeside.

Fremover vil de for et beskedent beløb kunne slå et ledigt vikariat op i seks uger. Opslaget bliver bragt på nettet - folkeskolen.dk/vikarbazar - og der kommer en henvisning i den trykte udgave af Folkeskolen. Der er også adgang til Vikarbazar fra Lærerjob.dk.

Bakkeskolen i Hørning var en af de første skoler til at slå et vikariat op på Vikarbazar. Skolen ledte efter en vikar for en medarbejder, der skal på barsel.

"Det vil typisk være længere vikariater, som vi vil slå op. Vi har i forvejen nogle løse vikarer tilknyttet. De vil kunne dække behovet, hvis en lærer bliver syg, eller vi af anden grund har brug for en vikar i nogle få uger," siger viceskoleleder Steen Jonsson Agger.

 

  

 

Læs mere

Powered by Labrador CMS