Loven om, at offentligt ansatte har skærpet underretningspligt, er kendt af alle fagfolk, men alligevel er det stadig et følsomt emne og forbundet med store overvejelser at skride til underretningen, når man møder et barn, der viser tegn på svigt af den ene eller anden slags.

Børnerådet har med disse 16 små selvstændige film ønsket at hjælpe de professionelle fagfolk, så de bliver bedre rustet til at gribe ind, når de ser tegn på omsorgssvigt.

De første film har fokus på nogle af de involverede unge, der selv har været udsat for omsorgssvigt. Her fremgår det tydeligt, hvor meget det påvirker og skader et barns udvikling, hvis ingen får øje på det. Filmene kommer derefter hele vejen rundt om faggrupperne, og alle bidrager med erfaringer og konkrete råd.

En AKT-lærer (adfærd, kontakt, trivsel) fortæller om de tegn, man som professionel skal være på vagt over for. Tandlægen fortæller, at en tredjedel af de voldsramte børn har tandskader eller blå mærker i munden. Sundhedsplejersken kan med sin viden om hele familien hjælpe med til at nedbryde barnets tavshedsbarriere.

Lærere og pædagoger skal især have øje for de stille børn, de introverte og ekstroverte børn, konfliktbørnene og de uplejede børn, idet de erfaringsmæssigt ofte er i den sårbare gruppe, der kan gå med skjulte problemer.

I den sidste film får kommunen ordet, og en socialrådgiver gennemgår proceduren, fra en underretning bliver modtaget, til hjælpen er sat i værk. Her kan man undre sig over, at der er valgt en tidligere kommunalt ansat socialrådgiver og ikke en fungerende. Ligesom det har slået mig med mild forbavselse, at der efter hver film er henvisning til Ankestyrelsen med telefonnummer, hvis man ikke mener, at kommunen gør nok.

Filmene ledsages af en pjece, som giver overblik over indholdet.

 Alt i alt er det et godt og oplysende materiale, som alle professionelle bør have kendskab til.