Undervisningsminister Christine Antorini vil ikke imødekomme ikke tysklærernes ønske om en tysktime mere i 9. klasse.

Antorini til tysklærerne: Nej, I får ikke flere timer til tyskundervisning

Hvis eleverne ikke får fire timers tysk om ugen i 8. og 9. klasse, går det galt for dem i gymnasiet og på de andre ungdomsuddannelser, siger tysklærerne til undervisningsministeren. Eleverne må klare sig med tre timer om ugen, svarer ministeren. Arrogant, lyder det fra tysklærerne.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Faktisk er det vejledende timetal i tysk hævet med én time i det forslag til ny skolelov, som skal behandles i Folketinget her i efteråret, totalt set.

Alligevel er tysklærerne utilfredse.  Det vejledende timetal i 8. og 9. klasse bliver nemlig sænket fra fire til tre, og det er én for lidt, mener tysklærerne, også selv om eleverne fremover vil få tysk allerede i 5. klasse (én time) og 6. klasse (to timer), til forskel for i dag, hvor de først får tysk i 7. klasse.

Og denne reduktion af antallet af timer i 8. og 9. klasse vil betyde, at eleverne møder op i gymnasiet og de andre ungdomsuddannelser med for ringe tyskkundskaber, frygter tysklærerne.

Ja, tysklærerne er så anfægtede, at de har gennemført en underskriftindsamling med et krav om fire tyskstimer i 8. og 9. klasse, som de afleverede til undervisningsministeren for nylig. En håndfuld eksfagkonsulenter i tysk sendte i samme ombæring et brev til ministeren, der støtter tysklærernes ønske.

400 tysklærere protesterer over færre tysktimer i 9.

Ministeren siger nej

Nu har undervisningsminister Christine Antorini svaret tysklærerne, og svaret er ikke til at tage fejl af: Nej, I får ikke flere timer til tysk i udskolingen.

"Jeg vil på den baggrund understrege, at det vejledende timetal for 2. fremmedsprogene ikke hæves, og at det forbliver vejledende", skriver hun således til Tysklærerforeningen og de tidligere fagkonsulenter.

Grunden er, at: "Det er en politisk prioritering i aftalen af 7. juni 2013 om et fagligt løft af folkeskolen, at undervisningen i 2. fremmedsprog rykkes frem til 5. klasse, og at der flyttes to timer af det vejledende timetal fra udskolingen. Jeg mener, at vi på den måde, inden for de givne rammer, giver eleverne de bedste forudsætninger for at opbygge gode faglige kompetencer i tysk og fransk, netop fordi eleverne i fremtiden vil blive præsenteret for undervisning i 2. fremmedsprog tidligere. Det vil styrke deres sproglige kompetencer i tysk eller fransk og give dem en god ballast for at arbejde videre med 2. fremmedsprog i deres videre uddannelsesforløb", skriver ministeren videre.

Og: "Grunden til, at timetallet i 2. fremmedsprog er vejledende og ikke gøres obligatorisk, er, at kommuner og skoler forsat skal have lokal frihed til at tilrettelægge undervisningen i fagene inden for rammerne af de lokale forhold og ressourcer på skolen".

Og endelig: "Den danske folkeskole er en del af en stærk tradition for lokalt selvstyre, og den tradition ønsker vi med folkeskolereformen at bygge videre på. Det er min klare overbevisning, at vi ved at opstille få tydelige mål og vise folkeskolerne tillid vil opnå de bedste resultater af undervisningen".

Tysklærerforeningen: Arrogant svar

Tysklærerforeningen er rystet over ministerens lodrette afvisning. Hun lukker jo på den måde ned for videre dialog, mener foreningens formand Flemming Nygaard.

"Ministerens svar grænser til arrogance, intet mindre", siger han.  "Jeg spørger mig selv, om begrebet høring overhovedet har en mening. Den 18. september udløb høringsfristen for bemærkninger til den nye folkeskolelov, og vi reagerede naturligvis inden for høringsfristen. Der må da være en mening med en høring. Et oplæg til reviderede overvejelser? Det ser ikke ud til det!"

"Ministeren gemmer sig bag ord og vendinger som en 'politisk prioritering' med forligspartierne og tørrer timetallet af på kommunerne: 'Den danske folkeskole er en del af en stærk tradition for lokalt selvstyre'. Det må altså være op til kommunerne at finde de nødvendige timer til tysk og fransk i udskolingen", sukker Flemming Nygaard.

"Enhver lærer ved, at kommunerne regner med, at det vejledende timetal er normgivende, og at fælles mål kan opfyldes inden for de vejledende timetal. Kun private skoler, hvor forældrene bidrager til betalingen, giver flere timer til fremmedsprogene", påpeger tyskformanden, der ikke kan få øje på kommuner, der vil opprioritere timetallet til 2. fremmedsprog.

"Det vil giver sociale skævheder, og det er vel næppe, hvad man ønsker i en socialdemokratisk ledet regering", siger han.

     

 

Powered by Labrador CMS