På et medlemsmøde om Overenskomst 99 her i Århus med Anni Herfort Andersen som politisk oplægsholder konstaterede jeg, at vi på trods af en forbedret reguleringsordning vil stå med et lønefterslæb efter det første overenskomstår. Hvorfor nu det? Jo, ifølge KTO-forligsteksten (Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte) er rammen det første år på 1,08 procent hvortil kommer reguleringsdelen på 0,70 procent. I alt 1,78 procent.

På samme side oplyses det, at Økonomiministeriet forventer, at forbrugerprisindekset i 1999 vil stige 2,3 procent. Derfor et lønefterslæb på 0,52 procent.

I sit svar fremhævede Anni Herfort Andersen den forbedrede lønreguleringsordning og modsagde ikke, at vi i det første år vil få et lønefterslæb.

Så det er efter min mening ikke kun arbejdstidsdelen, der ikke er god nok i forhandlingsresultatet. Så stem nej!

Karl Heinz Mortag

Århus

Svar

I 1997 og 1998 steg forbrugerpriserne cirka fire procent, og aftaleresultatet gav i alt 6,50 procent, heraf endda 3,62 procent i 1998 - altså i alt 2,5 procent mere end stigningen i forbrugerpriserne.

Du har ret i, at i overenskomstens første år vil der komme et mindre reallønsfald, men med en reallønsfremgang på 1,48 procent i år 2000 og en fremgang i år 2001 på 1,79 procent hentes det hjem i samme overenskomstperiode. Samlet for perioden 1997 til 2002 er der sikret en reallønsforbedring på 5,25 procent, hvoraf de 2,75 ligger i denne overenskomstperiode.

En af årsagerne til den skæve fordeling i perioden er, at den særlige KTO-pulje først udmøntes den 1. april 2000. Udmøntningen af foreningens andel af denne pulje betyder, at lærere, børnehaveklasseledere med videre i perioden inklusive anciennitetsstigninger og undervisertillæg får lønstigninger på mellem otte og 19 procent. Så din påstand om lønefterslæb er forkert.

Anni Herfort Andersen

formand for DLF