Sløjd
0   757

På kursus med sløjd-eksperterne

Som journalist med fingrene plantet i tastaturet til daglig, var det en stor fornøjelse at få savsmuld under neglene i et rum fuld af kompetente og hjælpsomme sløjdlærere på fredagens Sjællandsstævne. To grundlæggende iagttagelser: Sløjd giver taktil glæde og luft til kreativiteten og de små grå. Men det kræver tid!

To askebægre formet af øl- og coladåser og en dåse med trælåg var, hvad jeg kunne nå at frembringe på seks timers kursus på Brøndbyvester Skole. Indrømmet tog jeg mig også god tid til frokostpausen og til at få snakket med folk. Men hvis det var noget, der stod lysende klart for mig efter en hyggelig eftermiddag på Danmarks Sløjdlærerforenings Sjællandsstævne, så er det, at sløjd tager tid. Hvis man skal nå at lære børn teknikker, og de også skal komme hjem med et resultat, de kan være glade og stolte af, så er to lektioner om ugen ikke meget. Når man oveni lægger, at jeg havde 35 kompetente og hjælpsomme sløjdlærere i rummet, mens forholdet normalt er omvendt, og at der fremover skal arbejdes med både håndarbejds-, sløjd- og designteknikker i faget, så kan jeg helt ærligt godt forstå, at sløjdlærerne til stævnets indledende debat med ministeriets fagkonsulent Uffe Bjerre udtrykte bekymring for, hvor mange timer de kan håbe at få til faget fremover.

Artiklen fortsætter under banneret


Hvor mange timer får vi?
Sjællandsstævnet i sløjd er blevet afholdt i over 25 år af de sjællandske lokalforeninger under Danmarks Sløjdlærerforening, og det var tydeligt, at mange er med år efter år. Fagkonsulenten Uffe Bjerre kunne indledningsvis fortælle, at arbejdet med nye forenklede Fælles Mål for Håndværk og Design går i gang på torsdag og at der også arbejdes på de nye prøvebekendtgørelser. Håndværk og Design vil fremover være i timeblok med madkundskab, og Uffe Bjerre forklarede, at det er op til kommunerne og skolelederne, hvor mange timer, faget får. De to lektioner om ugen fra 4.-7. klasse er kun vejledende timetal.
Efter et oplæg fra Danmarks Sløjdlærerforenings landformand Wisti Pedersen om, hvad foreningen arbejder på i øjeblikket, kunne de 35 fremmødte lærere begive sig ud til hver deres kursus. Selv havde jeg fået lov til at deltage i Obligatorisk sløjd, som blev undervist med stor sikkerhed og klingende skånsk humor af lærer, PD og magister i sløjd Joakim Andersson. De to andre hold skulle arbejde med smedning og trædrejning.


Øldåser og slibeteknikker
Og så var det ellers i gang. Første øvelse gik ud på at arbejde med genbrugsmaterialer. Så en hel pose med tomme øl og coladåser blev forvandlet til askebægre, blomster, sommerfugle, julestjerne og fyrfadsholdere. Joakim viste hvordan man klipper toppen af dåsen (ved skulderknækket), klipper ca. 16 strimler af 1 cms bredde ned til bundknækket, og folder hver strimmel i et knæk over de tre næste strimler. Som afslutning låses de tre sidste strimler ind under starten og bagsiden låses af ved at vippe enderne modsat.
Teknikken havde Joakim Andersson lært af en rumænsk gadesælger. Og som tema i skolen ville det give mening som en del af en snak om genbrug.
Næste projekt blev for mig at lave et perfekt tilpasset trælåg til en metaldåse og beklæde den med papir eller decoupage. Med hjælp fra en professionel sløjdlærer fik jeg savet cirkler ud af træklodser til låg og inder-fatning med decoupørsaven. Og så var det i gang med bugthøvl, slibemaskiner og fint sandpapir. Det var en sand fryd at få fingre i træ, og jeg fik en god fornemmelse af, hvor gode hænder eleverne er i, når de bliver vejledt af lærerne. Jeg - som i denne sammenhæng jo er meget mere elev end lærer - fik i hvert fald både kompetent og tålmodig hjælp fra højre og venstre, mens de diskuterede, hvilken slibemaskine, der var lettest at arbejde med, når man skal runde noget af.

Drejeteknikker er et godt supplement til materiel design
I den anden ende af sløjdlokalet stod høvlspånerne i alle retninger fra drejebænkene. Her forklarede cand. pæd. ph.d. i sløjd Bent Illum, som også er en af hovedkræfterne i planlægningen af kurset, hvordan man kan dreje pingviner i vådt træ.
Vanja Santa Cruz har som nyuddannet lærer med materiel design kun drejet meget lidt tidligere, så hun nød at få udvidet sine teknikker.
"Det er fantastisk. Og jeg ville gerne have meget mere. På materiel design har vi slet ikke været i dybden med teknikkerne. Jeg laver skamler med mine elever, og designprocessen kører strygende, for jeg har præsenteret dem for en overvældende mængde ideer, så de er i fuld gang med processen. Men jeg have, at de skal lære teknikkerne rigtigt, så jeg har måttet youtube mig til en masse snedkerviden, så vi fx kan arbejde med tapsamlinger".
For nogle af de mere erfarne drejede blev overlæggeren hævet, og de smukkeste skåle voksede ud af arbejdet med drejestål og håndelag.

Klart til smedning med valgholdene
Udenfor i solen blev deltagerne gradvist mere og mere sort på forklæder og i ansigtet som eftermiddagen gik på held. Danmarksmester i smedning Jonas Bigler viste med øvet hånd, hvordan man kan forme strygestål så det ligner Lejrefundene fra vikingetiden. Men Poul Nyborg og Christian Juhl Vadsager måtte efter et antal timers arbejde sande, at det var svært at gøre ham kunsten efter. Det ændrede dog ikke ved, at smilene på de to herrer gik helt op til ørerne.
"Det er godt nok svært at se, om stålet har den rigtige farve, når man står herude i sollyset, men til gengæld er det fedt at bruge en hel eftermiddag på at komme til at lugte af røg og brænde fingrene og snakke om alt det, man aldrig når normalt", fortæller Christian Juhl Vadsager, mens han energisk træder blæsebælgen.
Han underviser i gigantsløjd på Fremtidslinjen, som er et STU-tilbud for unge med diagnoser i Ølby. De har ikke faciliteter til at arbejde smede, men de kan tage i skoven og arbejde med de materialer de finder ud fra de unges evner.
Poul Nyborg skal derimod til at have 7. klasses valgfag i sløjd på Susålandets Skole, så han er glad for at få opgraderet sine smedekompetencer fra seminariet for mange år siden.
"Indtil videre arbejder jeg tæt sammen med en meget dygtig håndarbejdslærer, hvor vi har eleverne i hver sit lokale, og så går de frem og tilbage. Jeg regner med at vi kommer til at arbejde endnu mere sammen, og det får vi utroligt meget ud af . Men jeg ville aldrig kunne hjælpe eleverne til at skabe noget så kreativt inden for håndarbejde, som min kollega kan, så jeg håber, at vi fortsat kører faget som et samarbejde".

Med trætte arme og let hoved kan jeg sige farvel til sløjdlærerne, som fortsætter med middag og snak. Værkstederne bliver i år lukket kl 22, for at dømme efter sidste år skal lærerne nærmest smides ud. Det er tydeligt, at det her er mennesker, der brænder for deres fag - for håndværket, for alle de gode ideer og for formidlingen.


 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Håndværk og designnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Foreningen for håndværk og design.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
4.141 andre er allerede tilmeldt