Debat

Man skal smede mens jernet er varmt!

Jeg deltog på Sjællandsstævnet 2013 i workshoppen 'Når smedningen går i 'ged', men endte med en sjov opgave der endte med en kvinde, der ballancerer på ét ben - og nåede også at dreje en fod til hende...

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I mit virke som sløjdlærer søger jeg hele tiden inspiration og nye idéer - derfor holder jeg også meget af at deltage i workshops på Sjællandsstævnet. Dels fordi man bliver opdateret på faget, dels fordi man møder en masse dejlige mennesker, der brænder for faget og dels fordi det er en god måde, at samle mange forskellige idéer op - samtidig med at man prøver kræfter med de opgaver, der lægges op til i den pågældende workshop, man har valgt.

Jeg valgte (igen) smedning; synes ikke jeg er stærk nok i min viden og kunnen, til at føre det ud i min undervisning, men ønsker mig meget at give mine elever større muligheder for at arbejde med metal. Desuden er det skønt at se Jonas Bigler (instruktøren) trylle med det varme jern!

Vi samledes om esser og glohed kul og fik varmet jernet op til bearbejdning på ambolten. Jeg valgte en opgave, som Jonas præsenterede som en relativ let opgave - også for elever. En figur, der minder om en menneskekrop, som ballancere på et ben. Den blev lavet af fladjern, der er forholdsvis let at arbejde med og som nemt kan bearbejdes.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

BILLDE 

Nu siger jeg godt nok 'forholdsvis let', men det kræver alligevel en del tålmodighed, opmærksomhed (pludselig er jernet smeltet), effektivt arbejde (pludselig er jernet koldt), samt en stor accept-faktor ved de første arbejder, der ikke altid bliver lige så pæne, som man havde ønsket. Men med lidt øvelse, lidt messing smeltet på og en smule slibning på det næsten færdige resultat, kan man godt blive helt glad for resultatet.

BILLEDE

Mine opsamlede idéer, teknikker og det at have haft, det hele i hænderne har 'tændt' mod til at kaste mig ud i smedening med mine elever, som blandt andet var målet med deltagelse på workshoppen.

- og så sneg jeg mig lige ind på trædreje-gruppen og drejede en fod til min kvindefigur... og luskede over og tog billeder af gode idéer i workshoppen med 'obligatorisk sløjdundervisning'.

Powered by Labrador CMS