Musiklærer Marianne Dybdal Møller sidder bag klaveret, og skoleleder Eva Vilsgaard præsenterer dagens morgensang for de 380 elever.

Fællesskab er en morgensang på fem vers

Siden Rosenvangsskolen ved Aarhus åbnede i 1928, har eleverne hver dag sunget morgensang i skolens aula. Skolen prioriterer musik og sang højere end flere undervisningstimer, fordi det betyder dannelse og trivsel.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Skoleleder Eva Vilsgaard projekterer fem vers af "Septembers himmel er så blå" op på lærredet i aulaen og åbner de franske døre ud til skolegården. Udenfor er farven på himlen præcis som i sangen, og lyden fra legende børn siver ind i fællesrummet. Musiklærer Marianne Dybdal Møller sætter sine noder op foran klaveret, mens skolelederen tager head-set på til at råbe 380 elever op.

Klokken er fem minutter i otte på Rosenvangsskolen, og det ringer ind til morgensang, som det gør hver dag på skolen i Viby ved Aarhus. Det er obligatorisk for eleverne i 2.-6. klasse at møde op til morgensangen, og med undtagelse af de krigsår, hvor skolen var hjem for tyske heste og soldater, har det altid været sådan på Rosenvangsskolen. Skolens musiske fokus har flere gange været truet af den økonomiske sparekniv, men skolens ledelse kæmper for at beholde morgensangen som middel til fællesskab, tradition og et kreativt skoleliv. 

Fælles morgensang igen

"Det er rigtig vigtigt for mig at holde fast i vores sangtradition, selvom det koster os tid og mange penge. For børn i denne alder betyder ritualer og genkendelighed rigtig meget for trivslen, og de får trænet følelsen af at være en del af fællesskabet. Jeg står her hver dag og styrer slagets gang, og på den måde får børnene også et forhold til lederen, der ellers ofte er gemt væk", siger Eva Vilsgaard. 

En pige med lyst hår og spraglet batikkjole løber ind fra skolegården og kaster sig direkte i armene på skolelederen. "Hej Eva", hviner hun. Eleverne myldrer ind i aulaen. De kender morgenens program og stiller sig op i deres vante rækker foran tavlen.

Smag for andet end X-Factor og MGP Tre af skolens seks musiklærere står for at arrangere morgensangen, og hver lærer får en portion timer til at planlægge repertoiret. De tre lærere udvælger hver måned 10 forskellige sange, som skal synges på skift. Skolen har obligatorisk musikundervisning indtil 6. klasse og i de lektioner øver resten af musiklærergruppen også månedens sange med eleverne.

"Vi udvælger sangene efter måned, årstid og sangskatten. Personligt synes jeg, det er rigtig vigtigt, at de synger noget fra den danske sangskat", siger Marianne Dybdal Møller, der sidder bag klaveret. I dag skal eleverne synge 'Septembers himmel er så blå' og 'Rapanden Rasmus'.

Aulaen er nu proppet med elever, der står på række sammen med deres lærere. Bagerst i salen putter nogle børn på skødet af deres forældre, som er blevet for at synge med. Marianne Dybdal Møller slår an på klaveret, og lyse børnestemmer fylder salen.

"Den unge rug af mulden gror med grønne lyse klinger, men storken længst af lande fór med sol på sine vinger", gjalder det fra børn på otte år og opefter. Sangen har fem vers, og de skal synge dem alle.

Blog: Skal vi ikke begynde med en sang?

Karl-Erik Pedersen har været musiklærer på Rosenvangskolen gennem 21 år, og han har været med til at fastholde den obligatoriske sang.  "Morgensangen er et fast holdepunkt i en omskiftelig hverdag, som gerne skulle have en dannende effekt på børnene. Vi lærer dem nogle af de gamle sange, så de får smag for andet end X-Factor og MGP og opnår kendskab til sange fra kulturhistorien", siger Karl-Erik Pedersen. 

Han sidder ikke selv bag klaveret om morgenen, men han oplever at morgensangen højner niveauet i de øvrige musiktimer.

"Som musiklærer ved jeg, at eleverne får sunget og øvet op til morgensamlingerne, så derfor kan jeg i højere grad koncentrere mig om eksempelvis rytmik og samspil i musiktimerne", siger Karl-Erik Pedersen.  

Koster tid, penge og prioritering Morgensangen er blot starten på et skoleliv, hvor mange elever har musik fra 1.-9. klasse. Når den obligatoriske musikundervisning slutter, kan de vælge sig ind på en musikordning i 7.-9. klasse. Skolelederen kæmper for at bevare den musikkultur, som hun i høj grad tilskriver lærerne.

"Vores fokus på musik kræver ansatte, der kan bære fagligheden og har fået det fornødne rum. Som skoleleder er det kun rimeligt, at jeg bøjer mig for musiklærernes faglighed. Det vigtigste for mig er, at der er en musikkultur, men ikke hvordan det skal gøres", siger skoleleder Eva Vilsgaard.  

Rosenvangsskolen har som mange andre skoler været ramt af krav om besparelser, og selvom det ifølge skolelederen har været oplagt at spare halvanden fuldtidsstilling på musikområdet, så har hun reddet musikken ved at omlægge skolens timetal fra vejledende til minimumstimetal.

"Ikke alle er enige i min prioritering, men jeg vil ikke skære på traditionerne. Den gode skole består af to grundlæggende værdier: retten til at være og retten til at lære. Fællesskabet i at være skal vi dyrke, og det sker blandt andet gennem sangen. Det er en god træning, at man venter på hinanden i et fællesskab, og det er også derfor vi synger samtlige fem vers af 'septembersangen'", siger Eva Vilsgaard.  

Et fællesskab kan være en langsommelig affære, hvis man er fuld af morgenenergi. Hen mod sidste vers af 'Septembers himmel er så blå' er nogle af børnene begyndt at stå uroligt i aulaen. "Hvis modenhedens milde magt af livet selv du lærte, da slår bag falmet rosendragt dit røde hybenhjerte", lyder sangens sidste linjer mellem de yngstes løse mælketænder. Nu kan de næsten heller ikke stå stille længere. Det er tid til timer, og de mest rastløse spæner straks over skolegården mod deres klasseværelser og får en hale af elever bag sig.

Efter en typisk morgenstart kan en ny skoledag nu gå i gang. 

Powered by Labrador CMS