Uskolet

Mange dansklærere behersker stadig ikke grammatisk koma

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Stadig flere elever går i sort i mødet med kryds og bolle-regler, som de ikke kan se meningen med. Denne tilstand, såkaldt »grammatisk koma«, er et ganske udbredt fænomen, men mange dansk-lærere er utrygge ved, hvad de skal stille op. De behersker simpelthen ikke de gængse komaregler: Skal de lade eleverne terpe, skal de forsøge at lege tegnsætningen ind, hvad skal de?

»Mange elever når kun akkurat at konstatere, at der står grammatik på skemaet, før de bliver fjerne i blikket. Disse elever er ramt af det, vi kalder 'startkoma'. Af disse er der nogle få, der kun rammes af 'pausekoma', det vil sige, at de relativt hurtigt kommer til sig selv igen og kan forsøge at genoptage undervisningen«, forklarer en bachelorstuderende, som råder dansklærerne til at sætte sig grundigt ind i de nye komaregler. »Det er jo kun i ganske sjældne tilfælde, at man kan tale om valgfri koma«.

Uskolet er Folkeskolens bagside med opdigtet satire, som er inspireret af små og store begivenheder i tiden. Enhver lighed med 
tilværelsen, virkelige personer og nulevende hændelser er tilfældig og for det meste ikke med vilje. Ingen af de personer, som optræder 
i artiklerne, kunne finde på at gøre eller sige sådan i virkeligheden.