Forskning

Tre ledertyper i skolen

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Danmarks Evalueringsinstitut (Eva) beskriver tre gennemgående ledertyper i rapporten »Strategier for læreres og pædagogers kompetenceudvikling«.

Eva har fundet frem til de tre karakteristiske ledelsestilgange til medarbejdernes udvikling. Der er tale om »idealtyper«, og i praksis vil man sjældent udelukkende repræsentere én af typerne.

Den strategiske leder

• Følger både dessiner og gode råd fra kommunen om kompetenceudvikling.

• Arbejder målrettet i sin egen institution med at afdække individuelle behov og ønsker.

• Tænker kompetenceudvikling som institutionsudvikling.

• Er lydhør over for medarbejdernes ønsker, men ser det også som medarbejdernes mulighed for personlig og faglig udvikling.

Den kommunale bestyrer

• Tilslutter sig den retning, den kommunale kompetenceudviklingspolitik udstikker.

• Ser det ikke som sin opgave at udfordre eller supplere kommunens indsatser.

• Er bindeled mellem det kommunale niveau og medarbejderne.

• Eventuelle sidegevinster i forhold til medarbejdernes udvikling er sekundære.

Ad hoc-navigatøren

• Følger hverken en kommunal plan eller arbejder lokalt systematisk og strategisk med kom-petenceudvikling.

• Er fortrinsvis responderende på krav oppefra og behov nedefra.

• Er måske ikke uinteresseret i de kommunale indsatser og heller ikke i institutionens eller medarbejdernes udvikling, men agerer primært responsivt i stedet for proaktivt.