DLF-kongres '13
0   393

»Vi skal kunne agere«

Ny strategi: Kongressen lagde strategi for, hvordan Lærerforeningen kan hjælpe lærerne, så de ikke står med ansvaret, hvis de ikke har tid nok til at forberede undervisningen, når der ikke er nogen arbejdstidsaftale. Anders Bondo Christensen svarer på spørgsmål.

? Hvad gør man som lærer efter august 2014, hvis man går hjem fredag eftermiddag og ikke har kunnet nå at forberede sig på al sin undervisning næste uge?

! »Jamen, det er et dilemma, og det er derfor, vi er nødt til at få skabt nogle muligheder for at kunne tale sammen - ledere og lærere. Det er lederens ansvar, at læreren har den nødvendige tid til at løse opgaven. Hvis der ikke er tid nok, står vi med en fælles problemstilling, ledere og lærere. Og der bliver vi nødt til at skabe nogle måder, hvorpå tillidsrepræsentanten på vegne af læreren kan få drøftet de problemstillinger med lederen og finde en løsning. Det er noget af det, vi må prøve, meget gerne sammen med lederforeningen, at få lavet nogle procedurer for. For bare at lade læreren stå i det dilemma og den frustration, det er ødelæggende for at lave en god skole«.

? Så inden da har I fundet ud af, hvad man skal gøre?

! »Det kan vi bestemt ikke love, for som jeg sagde: Vi kan ikke lave en facitliste og sige, at sådan bliver det for alle lærere. Men vi kan prøve at tage højde for så mange situationer som muligt, så hvis det opstår, kan vi sikre, at tillidsrepræsentanten ved, hvordan hun sammen med læreren og lederen skal handle i den situation. For det er, som om der ikke rigtigt er andre, som vil tage ansvaret«.

Artiklen fortsætter under banneret

? Det, du siger, er, at den lærer, som ikke kan få det til at hænge sammen, trygt kan henvende sig til DLF?

! »Ja. Vi starter en kursusrække nu for tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter, og vores formål er at få givet dem redskaber til at få tacklet den situation. Det er en af grundene til, at man har en fagforening, en professionsforening. Den skal kunne give hjælp til den enkelte lærer i den situation«.

? Nu har kongressen brugt lang tid på at diskutere strategi. Det har jo været et lukket punkt. Hvad er det endt med?

! »Ja, når man lukker sådan et punkt, er det jo, for at den enkelte trygt kan sige, hvad han vil. Når man ser på debatten bagefter, var der måske ikke den store grund til at lukke punktet, men derfor var det alligevel det rigtige at gøre. 
Det grundlæggende i vores strategi er, at vi skal kunne forholde os til enhver situation. Det var Marianne Henriksen fra Rudersdal, der beskrev, at situationerne i de enkelte kommuner og på de enkelte skoler er vidt forskellige, og vi skal kunne agere i vidt forskellige retninger. Nogle af de ting, som kommer til at ske, vil opleves som et tilbageskridt, det er jeg ikke i tvivl om. Men det skal vi også kunne agere i. Så det er det vigtige for os: Vi skal kunne lave aftaler de steder, hvor man gerne vil lave gode aftaler. Og de steder, hvor der sidder en eller anden rigid kommunalbestyrelse og siger, at der ikke må indgås en eneste aftale - og dermed fratager ledelsen hele dens ledelsesrum - der skal vi også kunne agere«.

? Kan man komme ud i sådan noget »arbejd efter reglerne«?

! »Det kan man ikke kalde det. Vi er blevet underlagt lov 409, og hvis man ikke gør noget andet, så er det loven, der gælder. Det er ikke noget, vi bestemmer. Det er ingen hemmelighed, at den lov er totalt gammeldags i forhold til det arbejde, vi skal udføre. Altså hele grundforudsætningen: At arbejdstiden opgøres, fra man møder på arbejdspladsen, og til man forlader den igen, ja … det hører en eller anden fortid til, men lærerne skal rette sig efter loven ligesom alle andre. Det er jeg helt sikker på, at nogen vil komme til at opleve som et voldsomt tilbageskridt«.

? Vil de opleve det rigidt?

! »De vil slet ikke opleve, at det giver den nødvendige fleksibilitet. Altså hvis forældrene ringer klokken 17 søndag, så skal man enten have telefonsvarer på, fordi det ikke tæller som arbejde, eller også skal man have 50 procent overtid - jeg forstår ikke, at det er sådan, man vil regulere arbejdstiden, men sådan er det«.

? Så her er det, du vil sige til medlemmerne, at det er loven og kun loven, som gælder?

! »Ja, så må vi hjælpe lærerne til at forstå, hvad der så er de spilleregler, der gælder. Vi har ikke noget valg. Og så lægger man det bare over til skolelederen, og så står skolelederen med aben. De fleste skoleledere ved udmærket, at det ikke er en måde at drive skole på. Den lov, vi har fået omkring vores arbejdstid, er jo en mindst lige så stor udfordring - om ikke større - for lederne. Hvis lederen ikke kan lykkes med den opgave, så er der da en alvorlig risiko for, at man bare fyrer vedkommende. Og som jeg sagde i min beretning, så hverken kan eller vil vi acceptere, at lederen bare bliver sat i den situation, og så klandrer man ham for ikke at have løftet opgaven bagefter.
Jeg forstår slet ikke fordelene ved, at vi ikke er medlemmer af den samme forening. Hvis læreren skal lykkes med sit arbejde, så kræver det, at der er en god ledelse. Hvis lederen skal lykkes med sit arbejde, så forudsætter det, at der er nogle dygtige medarbejdere, som lykkes med deres arbejde, og derfor er vi i den grad afhængige af hinanden«.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ