Blog
0   1105

Hvordan kunne Fælles Mål i dansk se ud?

Abonner på nyt om Helge Christiansen i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Fælles Mål i dansk skal være et inspirerende og igangsættende indblik i fagets egenart og værdier, samtidig med at der formuleres klare mål for undervisningen

Danskfagets værdifulde traditioner

Arbejdet med Fælles Mål i dansk bør starte med, at de arbejdsgrupper, der skal udforme den, begynder med at se på, hvilke store værdier og kvaliteter der er i de tidligere fagbeskrivelser og i den danske skoletradition for danskundervisning.  Selv om Dansk 1984 naturligvis i dag er forældet, kan der for at nævne et eksempel alligevel hentes inspiration i Jørn Lunds og Torben Brostrøms fremragende formuleringer om essensen i dannelsesfaget dansk og deres smukke, varierede og inspirerende fagsprog.

Politikere og til dels også fagfolk har lagt stor vægt på, at læsning af kanonforfatterne skulle repræsentere et kernepunkt i dansk kultur. Når vigtigheden af at bevare den danske kultur er så magtpåliggende, ville det være en god ide først at se på, hvad der er værdifuldt i den danske skoletradition. Grundtvig er en af kanonforfatterne, men det ser ikke ud til at hans tanker, der har haft så stor betydning for udviklingen af dansk skole, er inddraget i forbindelse med den nordiske skole, som er mere angelsaksisk end nordisk.

Signalement af faget dansk

Artiklen fortsætter under banneret

Efter at have beskrevet nogle af de væsentlige kvaliteter i dansktraditionen, formuleres fornyelsen med afsæt i traditionen. Der skal naturligvis formuleres mål for undervisningen og evalueres grundigt, men det skal være i en form, der passer til faget dansks egenart.

Første afsnit i Fælles Mål til dansk bør består af et signalement af faget. Her gives der et overblik over, hvad undervisningsfaget dansk indeholder Det er et fag, hvor man skal tilegne sig viden og færdigheder, men også et musisk fag og et dannelsesfag. Det bygger bl.a. på forskning inden for litteratur-, sprog- og medievidenskab, på didaktisk, psykologisk og pædagogisk forskning, på etik og filosofi, men det har også rødder i forfattervirksomhed (både skønlitterær og faglitterær) og mange andre skabende kunstarter som drama, film, billedkunst og produktion i multimodale tekster. Det må en fagbeskrivelse afspejle.

Formål:

Herefter følger et formål skrevet i et levende, inspirerende og fantasifuldt fagsprog. Dansk handler ikke kun om kompetencer og viden og færdigheder. Det handler også om oplevelser, værdier og menneskeligt samvær. Det skal ikke som foreslået i ”Master for forenkling af Fælles Mål” primært rettes ind efter en international mål-middeltænkning og tilpasses efter, hvad der passer bedst til en digital evaluering og testning.

 

Undervisnings og læringsmål:

Men naturligvis handler det også om læsning og andre færdigheder på forskellige kognitive niveauer og om en grundig evaluering. Her kommer beskrivelsen af, hvad eleverne i Danmark skal kunne efter 2., efter 4., 6., 9. og 10. klasse, ind. Målene kan godt formuleres langt mere præcist og nuanceret, end i de nuværende Fælles Mål. De må naturligvis være meget forskellige. De mere bløde områder skal have brede mål, mens kravene i områder som læsning godt være mere præcise.

Kompetencemantraet

For øjeblikket er brug af ordene kompetencer og kompetencemål det store mantra. Således skal læreruddannelsens kvalitet hæves ved vedtagelsen af de nye kompetencemål, samtidig med at timetallet i dansk bliver skåret ned til det halve. Noget af en opgave.

Har man tænkt sig at anvende beskrivelse af kompetencemål, færdigheder og viden med samme specifikationsgrad som i læreruddannelsen? Kompetencemålene i forbindelse med danskfaget i læreruddannelsen er meget bredt formuleret, grænsende til at være selvfølgeligheder, som ikke meningsfuldt kan benægtes. Mål for viden og færdigheder er også ret brede. Det giver stor frihed til fortolkning. Skal beskrivelserne for folkeskolen være helt anderledes præcise?

Definitionerne af kompetencer, kompetencemål, viden og færdigheder i ”Master for forenkling af Fælles Mål” er upræcise og kan fortolkes i mange retninger. Kan den spændende beskrivelse af faget i bogen ”Kompetencer i dansk” redigeret og til dels skrevet af Jeppe Bundsgaard rummes inden for disse definitioner? I denne bog er kompetencer ikke i modsætning til et dannelsesbegreb, og der er tale både om sociale, fortolkningsmæssige og kommunikative kompetencer i dansk, og man forholder sig også til æstetiske og etiske aspekter af faget.

En anden besynderlighed. Man bruger ikke længere betegnelserne undervisningsmål og læringsmål. Undervisningsmål var i min praksis de mål, man sigtede mod at nå for en hel klasse, og Fælles Mål var undervisningsmål. Nu taler man om, at Fælles Mål er læringsmål eller nærmere gennemsnitlige læringsmål for en klasse. For hvilken klasse? Og hvor? Og hvilken fordel er der ved at bruge dette diffuse begreb? Naturligvis skal der formuleres læringsmål for den enkelt elev og den enkelte klasse, men ovennævnte udtryk er yderst besynderligt.

Målene for fagets forskellige områder behøver ikke nødvendigvis at være lige så kedelige og uinspirerende, som de nuværende trinmål. En pointe i faget dansk er, at udtrykssiden og indholdssiden skal virke sammen. De er to sider af samme sag. Derfor skal sproget i Fælles mål i dansk være levende, inspirerende og ikke et gennemsnitlig sprog indrettet efter internationale standarder og mulighederne for digitaliseret beskrivelse, evaluering og kontrol.

Læseplan

Tredje del af Fælles mål må indeholde faglige emner og metoder og stofområder, som skal gennemgås. De må godt være mere præcise end de nuværende læseplaner. Kanonforfatterne burde indgå her som en del af læseplanen. Der er ingen grund til at give dem gudelignende status.

En digital undervisningsvejledning

I Jeppe Bundsgårds og Thomas Illum Hansens kronik i Folkeskolen anbefales følgende: ”Vores forslag er, at lærerne og eleverne med de nye Fælles Mål får en angivelse af, hvilke typer af situationer de skal kunne håndtere, og at de i undervisningsvejledningerne får støtte til at se, hvordan disse mål kan nås gennem arbejde med faglige tilgange, metoder og begreber. ”

Denne del skal efter min mening stå i en digitaliseret vejledning. Her kan man beskrive en række forslag til, hvordan intentionerne i Fælles Mål kan realiseres. Samtidig kunne man tilknytte et netværk, hvor lærere kunne byde ind med deres forslag.

Et fagligt netværk som det allerede prisbelønnede, faglige netværk på Folkeskolen.dk kunne også være en mulighed, bl.a. i et samarbejde mellem Fagbladet Folkeskolen og Undervisningsministeriet.

I en sådan inspirations- og vejledningsdel er der mulighed for at skrive i forskellige stilarter afhængig af emnet, og den kan hurtigt revideres.

Lærerne har brug for støtte til den undervisning, de selv har udformet. De har ikke brug for kontrol eller detaljerede obligatoriske påbud, som let kan komme til at virke nedvurderende og nedladende. Der er for mange eksperter uden erfaringer i og dybere indsigt i folkeskolen, der kritiserer folkeskolen uden at kende nok til den gode danske skolepraksis.

”Folkeskolen er drænet for etiske værdier”    

Denne overskrift fra Kristeligt Dagblad kunne også godt passe på danskfaget. Det er fagets egenart, der skal være det bærende i beskrivelsen af faget, og ikke tilpasningshensyn til internationale standarder og ønsket om kontrol, måling og bevidstløs evaluering. Det vil ødelægge faget dansk- både som færdighed- videns og dannelsesfag. Der er en tendens til, at alt, der ikke har med færdigheder og viden i dansk at gøre, bortrationaliseres fra faget dansk og beskrives i udmærkede hæfter og tiltag om fx som klasseledelse, mobning og i hæftet om hæftet om elevernes alsidige personlige udvikling.

Danskfaget har ud fra sin synsvinkel stadig meget at byde på, når det gælder eksistentielle problemer, personlig udvikling, sociale og interkulturelle relationer og diskussion af de store livsspørgsmål. Det må

fremgå klart af Fælles Mål i dansk og integreres i beskrivelse af faget.

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
3.244 andre er allerede tilmeldt

PLC-netværket er for ansatte og andre med interessere for skolernes pædagogiske læringscentre. I samarbejde med Pædagogisk LæringsCenterForening. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
532 andre er allerede tilmeldt